< Nnwom 30 >

1 Dwom a wɔto de buee Asɔredan no ano. Dawid dwom. Mɛma wo so, Awurade, efisɛ, woayi me afi bun mu na woamma mʼatamfo anserew me.
En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David. Herre! jeg vil ophøje dig; thi du har draget mig op, og du lod ikke mine Fjender glædes over mig.
2 Awurade me Nyankopɔn, misu frɛɛ wo sɛ boa me na wosaa me yare.
Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
3 Awurade, wuyii me fii ɔda mu; wode me ho kyɛɛ me na woamma mankɔ amoa mu. (Sheol h7585)
Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen. (Sheol h7585)
4 Monto ayeyi nnwom mma Awurade; mo a moyɛ nʼahotewfo! Monkamfo ne din kronkron no.
Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.
5 Nʼabufuw nkyɛ, na nʼadɔe wɔ hɔ daa; agyaadwotwa bɛwɔ hɔ anadwo, nanso ahosɛpɛw bɛba anɔpa.
Thi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster os Graad, men om Morgenen Frydeskrig.
6 Metee nka sɛ mewɔ bammɔ no, mekae se, “Merenhinhim da.”
Og jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
7 Awurade, woyɛɛ me adom no womaa me bepɔw gyinaa pintinn na wode wʼanim hintaw me no, me koma tui.
Herre! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
8 Wo, Awurade na mefrɛɛ wo; wo hɔ na misu mesrɛɛ mmɔborɔhunu se:
Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt.
9 “Mfaso bɛn na ɛwɔ me sɛe so, sɛ mɛkɔ amoa mu? Mfutuma beyi wo ayɛ ana? Ɛbɛpae mu aka wo nokwaredi ana?
Hvad Vinding er der i mit Blod, at jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed?
10 Tie me, Awurade, na hu me mmɔbɔ! Awurade, yɛ me boafo.”
Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.
11 Wodan mʼagyaadwotwa yɛɛ no asaw; wuyii mʼatweaatam fii me ho na wode anigye furaa me,
Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde,
12 sɛ me koma bɛto nnwom ama wo na ɛrenyɛ komm. Awurade me Nyankopɔn, meyi wo ayɛ daa.
at min Ære maa lovsynge dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig.

< Nnwom 30 >