Nnwom 22
1 Dawid dwom. Me Nyankopɔn, me Nyankopɔn, adɛn nti na woagyaw me? Adɛn nti na me nkwagye ne wo ntam aware, adɛn na mʼapinisi nsɛm ne wo ntam aware?
(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
2 Me Nyankopɔn, misu frɛ wo awia, nanso wunnye me so, mefrɛ wo anadwo, nanso minnya ɔhome.
Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
3 Nanso wɔasi wo hene sɛ Ɔkronkronni; wo na Israel kamfo wo.
Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
4 Wo mu na yɛn agyanom de wɔn werɛ hyɛe; wogyee wo dii, na wugyee wɔn.
På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
5 Wosu frɛɛ wo na wugyee wɔn, wɔde wɔn ho too wo so na woanni wɔn nhuammɔ.
de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
6 Nanso meyɛ osunson, na menyɛ onipa nnipa bɔ me ahohora na wobu me animtiaa.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
7 Obiara a ohu me di me ho fɛw; wotwa me adapaa, wosow wɔn ti ka se:
alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
8 “Ɔde ne ho to Awurade so; ma Awurade mmegye no. Ma ɔmmɛboa no, efisɛ ɔwɔ no mu anigye.”
"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
9 Wo na wuyii me fii awotwaa mu bae na womaa me de me ho too wo so bere a mitua me na nufu ano mpo.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
10 Efi mʼawo mu na wɔde me too wo so; efi me na yafunu mu, woayɛ me Nyankopɔn.
på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
11 Ntwe wo ho mfi me ho! Efisɛ amane abɛn na ɔboafo nni baabi.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
12 Anantwinini bebree atwa me ho ahyia; Basan anantwinini a wɔn ho yɛ den atwa me ho ahyia.
Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
13 Gyata a wɔbobɔ mu na wɔtetew wɔn hanam mu abuebue wɔn anom tɛtrɛɛ de kyerɛ me.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
14 Wɔahwie me agu sɛ nsu, na me nnompe nyinaa ahodwow. Me koma adan amane; anan wɔ me mu.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
15 Mʼanom ayow te sɛ kyɛmfɛre mu. Na me tɛkrɛma atare mʼanom. Wode me to owu mfutuma mu.
min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
16 Akraman atwa me ho ahyia, nnebɔneyɛfo kuw atwa me ahyia, wɔahwirew me nsa ne mʼanan mu.
Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
17 Me nnompe nyinaa gu petee mu; Mʼatamfo hwɛ me haa na wɔserew me.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
18 Wɔkyɛ me atade mu fa, na wɔbɔ me ntama so ntonto.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
19 Na wo, Awurade, ntwe wo ho; wone mʼahoɔden, bra ntɛm bɛboa me.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
20 Gye me kra fi afoa ano; gye me nkwa a ɛsom bo no fi akraman tumi ase.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
21 Gye me nkwa fi gyata anom; gye me fi ɛko mmɛn so.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
22 Mɛbɔ wo din akyerɛ me nuanom; mɛkamfo wo wɔ wɔn a wɔahyia hɔ no nyinaa anim.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
23 Monkamfo Awurade, mo a musuro no no! Mo a moyɛ Yakob asefo, monhyɛ no anuonyam! Mo Israel asefo nyinaa, munni no ni!
"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
24 Ommuu nʼani nguu ɔmanehunufo ateetee so ɛ, ɔmfaa nʼanim nhintaw no; na mmom watie ne sufrɛ a ɔde rehwehwɛ mmoa no.
Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
25 Me botae a mede yi wo ayɛ wɔ bagua mu no fi wo; medi me bɔhyɛ so wɔ wɔn a wosuro wo no anim.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
26 Ahiafo bedidi na wɔamee; wɔn a wɔhwehwɛ Awurade beyi no ayɛ, mo koma nnya nkwa daa.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
27 Asase ano nyinaa bɛkae akɔ Awurade nkyɛn, na amanaman no mmusua nyinaa bɛkotow nʼanim,
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
28 efisɛ tumi wɔ Awurade na odi amanaman so hene.
thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
29 Asase so adefo nyinaa bedidi na wɔasɔre no; wɔn a wɔkɔ dɔte mu nyinaa bebu nkotodwe nʼanim, wɔn a wɔrentumi mma nkwa mu.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
30 Nkyirimma nyinaa bɛsom no; wɔbɛka Awurade ho asɛm akyerɛ awo ntoatoaso a edidi so.
Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
31 Wɔbɛka ne trenee akyerɛ nnipa a wonnya nwoo wɔn efisɛ ɔno na wayɛ.
de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
