Nnwom 2

1 Adɛn nti na amanaman no hyehyɛ bɔne ho na nnipa no bɔ pɔw hunu yi?

Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

2 Asase so ahemfo sɔre gyina na sodifo ka wɔn ho bɔ mu tia Awurade ne Nea Wɔasra no no.

Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

3 Wɔka se, “Momma yemmubu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn na yɛntow wɔn mpokyerɛ ngu.”

La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

4 Nea ɔte agua so wɔ ɔsoro no serew; Awurade di wɔn ho fɛw.

Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

5 Afei ɔka wɔn anim wɔ nʼabufuw mu, hunahuna wɔn wɔ nʼabufuwhyew mu, ka se,

Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

6 “Masi me Hene wɔ Sion, me bepɔw kronkron no so.”

Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

7 Mɛpae mu aka Awurade ahyɛde: Ɔka kyerɛɛ me se, “Woyɛ me Ba; nnɛ mayɛ wʼAgya.

Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

8 Bisa me, na mede amanaman nyinaa bɛyɛ wʼagyapade, asase ano nyinaa bɛyɛ wo de.

Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

9 Wode dade ahempema bedi wɔn so; na woabobɔ wɔn sɛ ɔnwemfo ahina.”

Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

10 Enti mo ahemfo, munsua nyansa; monkae kɔkɔbɔ yi, mo asase sodifo.

Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

11 Momfa osuro nsom Awurade na monsɛpɛw mo ho ahopopo mu.

Tjen Herren med frykt og juble med beven!

12 Mumfew Ɔba no ano, na ne bo amfuw na mo akwan de mo bɛkɔ ɔsɛe mu, efisɛ nʼabufuwhyew tumi sɔre mpofirim. Nhyira ne wɔn a woguan toa no nyinaa.

Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.