Nnwom 18
1 Awurade akoa Dawid dwom. Ɔtoo saa dwom yi maa Awurade, bere a ogyee no fii nʼatamfo nyinaa ne Saulo nsam no. Medɔ wo, Awurade, mʼahoɔden.
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Awurade ne me botantim; mʼaban ne me gyefo; me Nyankopɔn yɛ me botan. Ne mu na minya me hintabea. Ɔyɛ me nkatabo, me nkwagye abɛn ne mʼabandennen.
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 Misu frɛ Awurade; ɔno na ayeyi sɛ no, efisɛ ogye me fi mʼatamfo nsam.
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Owu nkɔnsɔnkɔnsɔn kyekyeree me; na ɔsɛe asorɔkye bu faa me so.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
6 Mʼahohia mu, misu frɛɛ Awurade. Misu frɛɛ me Nyankopɔn hwehwɛɛ mmoa. Ofi nʼasɔrefi hɔ tee me nne; me sufrɛ baa nʼanim, na ɛkɔɔ nʼasom.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 Asase wosowee na ehinhimii, na mmepɔw fapem wosowee wosuroe, efisɛ na ne bo afuw.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Wusiw fii ne hwene mu; ogyaframa fii nʼanom, na nnyansramma dɛw fii mu.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Ofii ɔsoro baa fam; na omununkum kabii duruu nʼanan ase.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Ɔte kerubim so tu kɔɔ soro; gyaagyaa ne ho wɔ mframa ntaban so.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Ɔde sum kataa ne ho, osu a amuna tumm atwa ne ho ahyia.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Hann kɛse hyerɛn wɔ nʼanim, na omununkum a mparuwbo ne anyinam wɔ mu fii ne ho hyerɛn mu bae.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Awurade bobɔɔ mu fii ɔsoro; Ɔsorosoroni no nne gyigyee bio.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 Ɔtow ne bɛmma no de bɔɔ atamfo no ahwete, ɔde anyinam a ano yɛn den pam wɔn.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Po mu abon ho yiyii na asase nnyinaso ho daa hɔ, esiane wʼanimka ne ahomegu a efi wo hwene mu no nti, Awurade.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 Ofi soro baa fam besoo me mu; ɔtwee me fii nsu a mu dɔ mu.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 Ogyee me fii me tamfo hoɔdenfo nsam, wɔn a wɔn ani sa me, na wɔn ho yɛ den dodo ma me no.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Wɔbaa me so wɔ mʼamanehunu da mu, nanso Awurade maa me so,
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 wode me baa baabi a hɔ trɛw; ogyee me, efisɛ nʼani sɔɔ me.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 Awurade ne me adi no sɛnea me trenee te; wahwɛ me nsa a ho tew so atua me ka.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Manantew Awurade akwan so. Mentwee me ho mfii me Nyankopɔn ho nkɔyɛɛ bɔne ɛ.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Madi ne mmara nyinaa so: mimmuu nʼahyɛde so.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Me ho nni asɛm wɔ Onyankopɔn anim, na matwe me ho afi bɔne ho.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 Awurade agyina me treneeyɛ ne me nsa a ho tew wɔ nʼanim no so atua me ka.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Woda wo ho adi sɛ ɔnokwafo kyerɛ wɔn a wodi nokware, wɔn a wodi mu nso wokyerɛ wɔn sɛ wodi mu.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 Woyɛ kronkron ma wɔn a wɔyɛ kronkron, na amumɔyɛfo de, wukyi wɔn.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Wugye ahobrɛasefo nkwa, na wobrɛ ahantanfo ase.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Awurade, woma me kanea hyerɛn. Yiw, woma me sum dan hann.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Wʼahoɔden a wode ma me nti, mitumi ka asraafo gu; me Nyankopɔn nti, mitumi foro ɔfasu.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Onyankopɔn de, nʼakwan yɛ pɛ; Awurade bɔhyɛ nyinaa ba mu. Ɔyɛ nkatabo ma wɔn a wɔhwehwɛ bammɔ wɔ ne mu.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Na hena na ɔyɛ Onyankopɔn ka Awurade ho? Hena na ɔyɛ Ɔbotan no? Gye sɛ yɛn Nyankopɔn no.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Ɛyɛ Onyankopɔn na ɔma me ahoɔden, na ɔma me kwan yɛ pɛ.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Ɔma mʼanammɔn ho yɛ hare sɛ ɔforote de. Ɔma me gyina sorɔnsorɔmmea.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Osiesie me ma ɔko, na me basa tumi kuntun kɔbere mfrafrae tadua.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 Wode wo ogye boa me nkatabo, na wo nsa nifa ma me gyina. Wobrɛ wo ho ase ma meyɛ ɔkɛse.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Woabɔ kwan tɛtrɛɛ ama mʼanan sɛnea me nkotodwe rengurow.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Metaa mʼatamfo kɔtoo wɔn; mansan mʼakyi kosii sɛ mesɛee wɔn.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Mɛdwerɛw wɔn, na wɔantumi ansɔre, wɔhwehwee ase wɔ mʼanan ase.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Wode akodi ahoɔden maa me; womaa mʼatamfo bɔɔ wɔn mu ase wɔ me nan ase.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Womaa mʼatamfo dan wɔn ho guanee, na mesɛe wɔn a wɔtan me.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Wosu hwehwɛɛ mmoa, nanso obiara ammegye wɔn, wɔfrɛɛ Awurade, nanso wammua.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 Meyam wɔn sɛ mfutuma a mframa bɔ gu; mihwiee wɔn guu sɛ mmɔnten so dontori.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Woagye me afi nnipa no ɔfow mu, woayɛ me amanaman no ti; nnipa a minnim wɔn abɛyɛ mʼasomfo.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 Wɔte me nka pɛ a, wɔyɛ osetie ma me; ananafo kotow mʼanim.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Wɔn nyinaa botobotow; wofi wɔn abandennen mu ba ahopopo so.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 Awurade te ase! Ayeyi nka me Botan! Wɔmma Onyankopɔn, me Gyefo no din so!
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 Ɔno ne Onyankopɔn a ɔtɔ were ma me, ɔno na ɔka amanaman hyɛ mʼase,
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 ɔno na ogye me fi mʼatamfo nsam. Wopagyaw me sii mʼatamfo so, wugyee me fii basabasayɛfo nsam.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Ɛno nti, mɛkamfo wo wɔ amanaman mu, Ao Awurade. Mɛto ayeyi dwom ama wo din.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Wode nkonimdi akɛse ama wo hene; woda ɔdɔ a ɛnsa da adi kyerɛ nea woasra no ngo, wode kyerɛ Dawid, ne nʼasefo afebɔɔ. Wɔde ma dwonkyerɛfo.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
