< Nnwom 18 >
1 Awurade akoa Dawid dwom. Ɔtoo saa dwom yi maa Awurade, bere a ogyee no fii nʼatamfo nyinaa ne Saulo nsam no. Medɔ wo, Awurade, mʼahoɔden.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Awurade ne me botantim; mʼaban ne me gyefo; me Nyankopɔn yɛ me botan. Ne mu na minya me hintabea. Ɔyɛ me nkatabo, me nkwagye abɛn ne mʼabandennen.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Misu frɛ Awurade; ɔno na ayeyi sɛ no, efisɛ ogye me fi mʼatamfo nsam.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Owu nkɔnsɔnkɔnsɔn kyekyeree me; na ɔsɛe asorɔkye bu faa me so.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 Ɔda mu hama kyekyeree me; mihyiaa owu mfiri. (Sheol )
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol )
6 Mʼahohia mu, misu frɛɛ Awurade. Misu frɛɛ me Nyankopɔn hwehwɛɛ mmoa. Ofi nʼasɔrefi hɔ tee me nne; me sufrɛ baa nʼanim, na ɛkɔɔ nʼasom.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. ()
7 Asase wosowee na ehinhimii, na mmepɔw fapem wosowee wosuroe, efisɛ na ne bo afuw.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Wusiw fii ne hwene mu; ogyaframa fii nʼanom, na nnyansramma dɛw fii mu.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Ofii ɔsoro baa fam; na omununkum kabii duruu nʼanan ase.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Ɔte kerubim so tu kɔɔ soro; gyaagyaa ne ho wɔ mframa ntaban so.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Ɔde sum kataa ne ho, osu a amuna tumm atwa ne ho ahyia.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Hann kɛse hyerɛn wɔ nʼanim, na omununkum a mparuwbo ne anyinam wɔ mu fii ne ho hyerɛn mu bae.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Awurade bobɔɔ mu fii ɔsoro; Ɔsorosoroni no nne gyigyee bio.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Ɔtow ne bɛmma no de bɔɔ atamfo no ahwete, ɔde anyinam a ano yɛn den pam wɔn.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Po mu abon ho yiyii na asase nnyinaso ho daa hɔ, esiane wʼanimka ne ahomegu a efi wo hwene mu no nti, Awurade.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Ofi soro baa fam besoo me mu; ɔtwee me fii nsu a mu dɔ mu.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Ogyee me fii me tamfo hoɔdenfo nsam, wɔn a wɔn ani sa me, na wɔn ho yɛ den dodo ma me no.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Wɔbaa me so wɔ mʼamanehunu da mu, nanso Awurade maa me so,
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 wode me baa baabi a hɔ trɛw; ogyee me, efisɛ nʼani sɔɔ me.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Awurade ne me adi no sɛnea me trenee te; wahwɛ me nsa a ho tew so atua me ka.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Manantew Awurade akwan so. Mentwee me ho mfii me Nyankopɔn ho nkɔyɛɛ bɔne ɛ.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Madi ne mmara nyinaa so: mimmuu nʼahyɛde so.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Me ho nni asɛm wɔ Onyankopɔn anim, na matwe me ho afi bɔne ho.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Awurade agyina me treneeyɛ ne me nsa a ho tew wɔ nʼanim no so atua me ka.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Woda wo ho adi sɛ ɔnokwafo kyerɛ wɔn a wodi nokware, wɔn a wodi mu nso wokyerɛ wɔn sɛ wodi mu.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 Woyɛ kronkron ma wɔn a wɔyɛ kronkron, na amumɔyɛfo de, wukyi wɔn.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Wugye ahobrɛasefo nkwa, na wobrɛ ahantanfo ase.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Awurade, woma me kanea hyerɛn. Yiw, woma me sum dan hann.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Wʼahoɔden a wode ma me nti, mitumi ka asraafo gu; me Nyankopɔn nti, mitumi foro ɔfasu.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Onyankopɔn de, nʼakwan yɛ pɛ; Awurade bɔhyɛ nyinaa ba mu. Ɔyɛ nkatabo ma wɔn a wɔhwehwɛ bammɔ wɔ ne mu.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Na hena na ɔyɛ Onyankopɔn ka Awurade ho? Hena na ɔyɛ Ɔbotan no? Gye sɛ yɛn Nyankopɔn no.
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Ɛyɛ Onyankopɔn na ɔma me ahoɔden, na ɔma me kwan yɛ pɛ.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Ɔma mʼanammɔn ho yɛ hare sɛ ɔforote de. Ɔma me gyina sorɔnsorɔmmea.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Osiesie me ma ɔko, na me basa tumi kuntun kɔbere mfrafrae tadua.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Wode wo ogye boa me nkatabo, na wo nsa nifa ma me gyina. Wobrɛ wo ho ase ma meyɛ ɔkɛse.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Woabɔ kwan tɛtrɛɛ ama mʼanan sɛnea me nkotodwe rengurow.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Metaa mʼatamfo kɔtoo wɔn; mansan mʼakyi kosii sɛ mesɛee wɔn.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Mɛdwerɛw wɔn, na wɔantumi ansɔre, wɔhwehwee ase wɔ mʼanan ase.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Wode akodi ahoɔden maa me; womaa mʼatamfo bɔɔ wɔn mu ase wɔ me nan ase.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Womaa mʼatamfo dan wɔn ho guanee, na mesɛe wɔn a wɔtan me.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Wosu hwehwɛɛ mmoa, nanso obiara ammegye wɔn, wɔfrɛɛ Awurade, nanso wammua.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Meyam wɔn sɛ mfutuma a mframa bɔ gu; mihwiee wɔn guu sɛ mmɔnten so dontori.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Woagye me afi nnipa no ɔfow mu, woayɛ me amanaman no ti; nnipa a minnim wɔn abɛyɛ mʼasomfo.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Wɔte me nka pɛ a, wɔyɛ osetie ma me; ananafo kotow mʼanim.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Wɔn nyinaa botobotow; wofi wɔn abandennen mu ba ahopopo so.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Awurade te ase! Ayeyi nka me Botan! Wɔmma Onyankopɔn, me Gyefo no din so!
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Ɔno ne Onyankopɔn a ɔtɔ were ma me, ɔno na ɔka amanaman hyɛ mʼase,
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 ɔno na ogye me fi mʼatamfo nsam. Wopagyaw me sii mʼatamfo so, wugyee me fii basabasayɛfo nsam.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Ɛno nti, mɛkamfo wo wɔ amanaman mu, Ao Awurade. Mɛto ayeyi dwom ama wo din.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Wode nkonimdi akɛse ama wo hene; woda ɔdɔ a ɛnsa da adi kyerɛ nea woasra no ngo, wode kyerɛ Dawid, ne nʼasefo afebɔɔ. Wɔde ma dwonkyerɛfo.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.