< Nnwom 147 >

1 Monkamfo Awurade. Eye sɛ wɔto ayeyi nnwom ma yɛn Nyankopɔn, ɛyɛ fɛ na ɛfata dodo sɛ wɔkamfo no!
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Awurade kyekyere Yerusalem; Ɔboaboa Israel nnommum ano.
HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 Ɔsa wɔn a wɔn koma abotow no yare, na ɔkyekyere wɔn akuru.
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
4 Ɔkyerɛ nsoromma dodow a ɛwɔ hɔ, na ɔde obiara din frɛ no.
han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Yɛn Awurade so, na ne tumi yɛ kɛse; yɛrente nʼase nwie.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
6 Awurade wowaw ahobrɛasefo na ɔtotow amumɔyɛfo hwehwe fam.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Monto aseda nnwom mma Awurade. Momfa sanku nto dwom mma yɛn Nyankopɔn.
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
8 Ɔde omununkum kata ɔsoro ani; ɔma asase osu ma sare nyin wɔ nkoko so.
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 Ɔma anantwi aduan, na sɛ kwaakwaadabimma su a, ɔma wɔn aduan.
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 Ɛnyɛ ɔpɔnkɔ ahoɔden na nʼani sɔ na ɛnyɛ onipa ahoɔden nso.
hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 Na mmom, Awurade ani sɔ nnipa a wosuro no, wɔn a wɔde wɔn ho to nʼadɔe a ɛnsa da no so no.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
12 Momma Awurade so, Yerusalem; kamfo wo Nyankopɔn, Sion,
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 ɔma wʼapon akyi adaban yɛ den, na ohyira wo nkurɔfo a wɔte wo mu.
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 Ɔma wʼahye so dwo, na ɔde awi ankasa ma wo.
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 Ɔsoma nʼahyɛde kɔ asase so; nʼasɛm tu mmirika ntɛm so.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 Ɔtrɛw sukyerɛmma mu sɛ oguan ho nwi, na ɔpete obosu sukyerɛmma sɛ nsõ.
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 Ɔtotow mparuwbo gu fam sɛ mmosea. Hena na obetumi agyina nʼawɔw dennen no ano?
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 Ɔsoma nʼasɛm no ma ɛnan no; ɔhwanyan ne mframa, na nsu sen.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
19 Wada nʼasɛm adi akyerɛ Yakob, ne mmara ne ɔhyɛ nsɛm akyerɛ Israel.
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 Ɔnyɛɛ eyi maa ɔman foforo biara ɛ; wonnim ne mmara. Monkamfo Awurade!
Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

< Nnwom 147 >