Nnwom 147

1 Monkamfo Awurade. Eye sɛ wɔto ayeyi nnwom ma yɛn Nyankopɔn, ɛyɛ fɛ na ɛfata dodo sɛ wɔkamfo no!

Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

2 Awurade kyekyere Yerusalem; Ɔboaboa Israel nnommum ano.

Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

3 Ɔsa wɔn a wɔn koma abotow no yare, na ɔkyekyere wɔn akuru.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

4 Ɔkyerɛ nsoromma dodow a ɛwɔ hɔ, na ɔde obiara din frɛ no.

Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

5 Yɛn Awurade so, na ne tumi yɛ kɛse; yɛrente nʼase nwie.

Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

6 Awurade wowaw ahobrɛasefo na ɔtotow amumɔyɛfo hwehwe fam.

Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

7 Monto aseda nnwom mma Awurade. Momfa sanku nto dwom mma yɛn Nyankopɔn.

Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

8 Ɔde omununkum kata ɔsoro ani; ɔma asase osu ma sare nyin wɔ nkoko so.

ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

9 Ɔma anantwi aduan, na sɛ kwaakwaadabimma su a, ɔma wɔn aduan.

ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

10 Ɛnyɛ ɔpɔnkɔ ahoɔden na nʼani sɔ na ɛnyɛ onipa ahoɔden nso.

Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

11 Na mmom, Awurade ani sɔ nnipa a wosuro no, wɔn a wɔde wɔn ho to nʼadɔe a ɛnsa da no so no.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

12 Momma Awurade so, Yerusalem; kamfo wo Nyankopɔn, Sion,

O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

13 ɔma wʼapon akyi adaban yɛ den, na ohyira wo nkurɔfo a wɔte wo mu.

Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

14 Ɔma wʼahye so dwo, na ɔde awi ankasa ma wo.

Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

15 Ɔsoma nʼahyɛde kɔ asase so; nʼasɛm tu mmirika ntɛm so.

Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

16 Ɔtrɛw sukyerɛmma mu sɛ oguan ho nwi, na ɔpete obosu sukyerɛmma sɛ nsõ.

Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

17 Ɔtotow mparuwbo gu fam sɛ mmosea. Hena na obetumi agyina nʼawɔw dennen no ano?

Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

18 Ɔsoma nʼasɛm no ma ɛnan no; ɔhwanyan ne mframa, na nsu sen.

Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

19 Wada nʼasɛm adi akyerɛ Yakob, ne mmara ne ɔhyɛ nsɛm akyerɛ Israel.

Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

20 Ɔnyɛɛ eyi maa ɔman foforo biara ɛ; wonnim ne mmara. Monkamfo Awurade!

Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!