Nnwom 109
1 Dawid dwom. Me Nyankopɔn a mekamfo wo, nyɛ komm,
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 na amumɔyɛfo ne nkontompofo atu wɔn ano agu me so; wɔde atoro tɛkrɛma akasa atia me.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 Wɔde nitansɛm atwa me ho ahyia na wɔtow hyɛ me so a menkaa wɔn.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 Wɔka nsɛm to me so de tua mʼadɔeyɛ so ka, nanso meyɛ obi a mepɛ mpaebɔ.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 Wɔde bɔne tua me papayɛ so ka, na wɔde ɔtan tua mʼadɔeyɛ so ka.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Ma onipa bɔne bi nsɔre ntia no; na Satan nnyina ne nsa nifa so.
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
7 Wodi nʼasɛm a, ma onni fɔ, na ne mpaebɔ mmu no kumfɔ.
lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 Ma ne nkwa nna nyɛ kakraa bi; na ɔfoforo nsi nʼanan mu sɛ ɔkannifo.
hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
9 Ma ne mma nyɛ ayisaa na ne yere nyɛ okunafo.
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 Ma ne mma nkyinkyin nsrɛsrɛ ade; ma wɔmpam wɔn mfi wɔn afi a abubu no mu.
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 Ma ɔdefirifo bi mfa nea ɔwɔ nyinaa; na ananafo mfom nʼadwuma so aba.
Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 Mma obiara nhu no, anaa ne ayisaa mmɔbɔ.
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 Ma nʼase nhyew, na wɔn din nyera wɔ awo ntoatoaso a ɛreba no mu.
hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
14 Ma wɔnkae nʼagyanom nnebɔne wɔ Awurade anim; na ne na bɔne no ntena hɔ daa.
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 Wɔn bɔne nyinaa nka Awurade anim, na wɔankae wɔn bio wɔ asase so.
altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 Efisɛ wannwene da sɛ ɔbɛyɛ adɔe, na mmom ɔtaa ahiafo mmɔborɔfo ne wɔn a wɔn werɛ ahow de kɔɔ owu mu.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 Nʼani gyee sɛ ɔbɛdome enti nnome mmra no so; wampɛ sɛ obehyira enti nhyira mmɔ no.
han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
18 Ɔhyɛɛ nnome sɛ atade; ɛno kɔɔ ne nipadua mu sɛ nsu, ne ne nnompe mu sɛ ngo.
Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 Ma ɛnyɛ sɛ atade a ɛkyekyere ne ho, ne abɔso a ɛbɔ no daa.
den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
20 Ma eyi nyɛ Awurade akatua a ɔde ma me sobobɔfo, wɔn a wɔka nsɛmmɔne fa me ho no.
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 Nanso wo Asafo Awurade, wo din nti wo ne me nni no yiye; fi wʼadɔe mu gye me.
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
22 Efisɛ meyɛ ohiani ne nea onni bi, na me koma atɔ beraw wɔ me mu.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
23 Mitwaa mu sɛ anwummere sunsuma; wopia me kyene sɛ mmoadabi.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 Mmuadadi ama me nkotodwe mu agugow; mafɔn, na ama aka me nnompe.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 Mayɛ aserewde ama wɔn a wɔbɔ me sobo; sɛ wohu me a, wɔwosow wɔn ti.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
26 Boa me, Awurade me Nyankopɔn; gye me sɛnea wʼadɔe te.
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 Ma wonhu sɛ ɛyɛ wo nsa, na wo na woayɛ, Awurade.
saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
28 Wɔbɛdome, nanso wubehyira; sɛ wɔtow hyɛ me so a wɔn anim begu ase, nanso wo somfo ani begye.
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 Mʼatamfo befura animguase; na akyekyere wɔn ho sɛ atade.
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 Mede mʼano bɛma Awurade so ayɛ no kɛse; mɛkamfo no wɔ dɔm mu.
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 Efisɛ ogyina ohiani nsa nifa so sɛ obegye no nkwa afi wɔn a wobu no kumfɔ nsam.
thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
