Nnwom 107
1 Monna Awurade ase na oye; na nʼadɔe wɔ hɔ daa.
Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
2 Momma wɔn a Awurade agye wɔn nka saa, wɔn a wagye wɔn afi ɔtamfo nsam no;
Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,
3 wɔn a ɔboaboaa wɔn ano fii nsase so no, efi apuei kosi atɔe, atifi kosi anafo.
og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.
4 Ebinom kyinkyinii wɔ nsase pradada so, a wɔanhu ɔkwan ankɔ kuropɔn no mu, faako a wobetumi anya atenae.
De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.
5 Ɔkɔm ne osukɔm dee wɔn na wɔtotɔɔ beraw.
De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.
6 Afei wosu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohiahia mu.
Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,
7 Ɔde wɔn faa ɔkwan tee so baa kuropɔn a wotumi tena mu no mu.
og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.
8 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho,
De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
9 ɔma wɔn a osukɔm de wɔn nsu na ɔde nnepa hyɛ wɔn a ɔkɔm de wɔn ma.
for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.
10 Ebinom tenaa sum ne awerɛhow mu, nneduafo a wɔde dade nkɔnsɔnkɔnsɔn agu wɔn,
De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,
11 efisɛ wɔatew Onyankopɔn nsɛm ho atua na wɔabu Ɔsorosoroni no agyinatu animtiaa.
fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.
12 Enti ogyaa wɔn maa adwumaden; wohintihintiwii, na wɔannya ɔboafo.
Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.
13 Afei wosu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
14 Oyii wɔn fii sum ne awerɛhow mu, na obubuu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn mu.
Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.
15 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho,
De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
16 efisɛ obubu kɔbere mfrafra apon na otwitwa nnadeban mu.
for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.
17 Ebinom bɛyɛɛ nkwaseafo, wɔn atuatew nti, na wohuu amane, wɔn nnebɔne nti.
De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;
18 Wokyii aduan nyinaa na wotwiw bɛnee owu pon ano.
deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.
19 Afei wosu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
20 Ɔsomaa nʼasɛm na ɔsaa wɔn yare; na ogyee wɔn fii ɔda mu.
Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.
21 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho.
De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
22 Momma wɔmmɔ aseda afɔre na wɔmfa ahurusi nnwom nka ne nnwuma ho asɛm.
og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.
23 Ebinom tenaa ahyɛn mu wɔ po so; wɔyɛ aguadifo wɔ nsu akɛse so.
De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,
24 Wohuu Awurade nnwuma, nʼanwonwade a ɛwɔ bun mu.
de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.
25 Ɔkasa maa ahum tui na ekukuru asorɔkye.
Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.
26 Wokukuru kɔɔ ɔsorosoro na wosian kɔɔ bun mu tɔnn; wɔn amanehunu mu no wɔn koma tui.
De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.
27 Wokyim totɔɔ ntintan sɛ asabowfo; na wonhu nea wɔnnyɛ bio.
De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.
28 Afei wosu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.
29 Ɔmaa ahum no yɛɛ dinn; po so asorɔkye ano brɛɛ ase.
Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.
30 Wɔn ani gyei, bere a ɛyɛɛ dinn no, na ɔkyerɛɛ wɔn ɔkwan de wɔn koduu gyinabea a wɔpɛ.
Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.
31 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho.
De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn
32 Wɔmma no so wɔ asafo no mu na wɔnkamfo no wɔ mpanyimfo nhyiamu ase.
og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.
33 Ɔdan nsubɔnten maa no yɛɛ sare, asuten yɛɛ asase wosee,
Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,
34 na asasebere dan nkyenenkyene, wɔn a wɔte asase no so amumɔyɛ nti.
et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.
35 Ɔdan sare so maa no yɛɛ nsuwansuwa na nkyɛkyerɛ yɛɛ sɛ nsuten anan mu;
Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder.
36 Ɛhɔ na ɔde wɔn a ɔkɔm de wɔn kɔsoɛe, na wɔkyekyeree kuropɔn tenaa mu.
Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.
37 Wɔyɛɛ mfuw ne bobe nturo na ɛmaa wɔn nnɔbae bebree.
Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.
38 Ohyiraa wɔn na wɔn ase dɔe. Wamma wɔn nyɛmmoa dodow so anhuan.
Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.
39 Afei wɔn dodow so huanee na nhyɛso, amanehunu ne awerɛhow brɛɛ wɔn ase;
Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.
40 nea obu abirɛmpɔn animtiaa no ma wokyinkyin asase kesee a ɔkwan nni hɔ so.
Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,
41 Nanso ɔmaa ahiafo so fii wɔn ahohia mu na ɔmaa wɔn mmusua dɔɔ sɛ nguankuw.
han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.
42 Atreneefo hu ma wɔn ani gye, nanso amumɔyɛfo nyinaa mua wɔn ano.
De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.
43 Momma nea ɔyɛ onyansafo no mmu eyinom, na onsusuw Awurade adɔe kɛse no ho.
Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!
