Nnwom 107
1 Monna Awurade ase na oye; na nʼadɔe wɔ hɔ daa.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Momma wɔn a Awurade agye wɔn nka saa, wɔn a wagye wɔn afi ɔtamfo nsam no;
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 wɔn a ɔboaboaa wɔn ano fii nsase so no, efi apuei kosi atɔe, atifi kosi anafo.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Ebinom kyinkyinii wɔ nsase pradada so, a wɔanhu ɔkwan ankɔ kuropɔn no mu, faako a wobetumi anya atenae.
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 Ɔkɔm ne osukɔm dee wɔn na wɔtotɔɔ beraw.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Afei wosu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohiahia mu.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Ɔde wɔn faa ɔkwan tee so baa kuropɔn a wotumi tena mu no mu.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 ɔma wɔn a osukɔm de wɔn nsu na ɔde nnepa hyɛ wɔn a ɔkɔm de wɔn ma.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 Ebinom tenaa sum ne awerɛhow mu, nneduafo a wɔde dade nkɔnsɔnkɔnsɔn agu wɔn,
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 efisɛ wɔatew Onyankopɔn nsɛm ho atua na wɔabu Ɔsorosoroni no agyinatu animtiaa.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Enti ogyaa wɔn maa adwumaden; wohintihintiwii, na wɔannya ɔboafo.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Afei wosu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Oyii wɔn fii sum ne awerɛhow mu, na obubuu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn mu.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 efisɛ obubu kɔbere mfrafra apon na otwitwa nnadeban mu.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Ebinom bɛyɛɛ nkwaseafo, wɔn atuatew nti, na wohuu amane, wɔn nnebɔne nti.
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 Wokyii aduan nyinaa na wotwiw bɛnee owu pon ano.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Afei wosu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Ɔsomaa nʼasɛm na ɔsaa wɔn yare; na ogyee wɔn fii ɔda mu.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 Momma wɔmmɔ aseda afɔre na wɔmfa ahurusi nnwom nka ne nnwuma ho asɛm.
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Ebinom tenaa ahyɛn mu wɔ po so; wɔyɛ aguadifo wɔ nsu akɛse so.
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 Wohuu Awurade nnwuma, nʼanwonwade a ɛwɔ bun mu.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 Ɔkasa maa ahum tui na ekukuru asorɔkye.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Wokukuru kɔɔ ɔsorosoro na wosian kɔɔ bun mu tɔnn; wɔn amanehunu mu no wɔn koma tui.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Wokyim totɔɔ ntintan sɛ asabowfo; na wonhu nea wɔnnyɛ bio.
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Afei wosu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Ɔmaa ahum no yɛɛ dinn; po so asorɔkye ano brɛɛ ase.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Wɔn ani gyei, bere a ɛyɛɛ dinn no, na ɔkyerɛɛ wɔn ɔkwan de wɔn koduu gyinabea a wɔpɛ.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 Wɔmma no so wɔ asafo no mu na wɔnkamfo no wɔ mpanyimfo nhyiamu ase.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 Ɔdan nsubɔnten maa no yɛɛ sare, asuten yɛɛ asase wosee,
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 na asasebere dan nkyenenkyene, wɔn a wɔte asase no so amumɔyɛ nti.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 Ɔdan sare so maa no yɛɛ nsuwansuwa na nkyɛkyerɛ yɛɛ sɛ nsuten anan mu;
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 Ɛhɔ na ɔde wɔn a ɔkɔm de wɔn kɔsoɛe, na wɔkyekyeree kuropɔn tenaa mu.
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 Wɔyɛɛ mfuw ne bobe nturo na ɛmaa wɔn nnɔbae bebree.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Ohyiraa wɔn na wɔn ase dɔe. Wamma wɔn nyɛmmoa dodow so anhuan.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Afei wɔn dodow so huanee na nhyɛso, amanehunu ne awerɛhow brɛɛ wɔn ase;
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 nea obu abirɛmpɔn animtiaa no ma wokyinkyin asase kesee a ɔkwan nni hɔ so.
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 Nanso ɔmaa ahiafo so fii wɔn ahohia mu na ɔmaa wɔn mmusua dɔɔ sɛ nguankuw.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Atreneefo hu ma wɔn ani gye, nanso amumɔyɛfo nyinaa mua wɔn ano.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Momma nea ɔyɛ onyansafo no mmu eyinom, na onsusuw Awurade adɔe kɛse no ho.
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
