Nnwom 106
1 Monkamfo Awurade! Monna Awurade ase na oye; na nʼadɔe wɔ hɔ daa.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Hena na obetumi aka nneɛma akɛse a Awurade ayɛ? Anaasɛ obetumi aka ne nkamfo awie?
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Nhyira nka wɔn a wɔkɔ so bu atɛntrenee, na daa wɔyɛ nea eye.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 Awurade, sɛ wuhu wo nkurɔfo mmɔbɔ a kae me, sɛ wugye wɔn nkwa a, boa me,
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 na manya wɔn a wapaw wɔn no yiyedi mu kyɛfa, na manya wo manfo anigye no mu kyɛfa, na me ne wʼagyapade no abɔ mu de nkamfo ama wo.
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 Yɛayɛ bɔne sɛnea yɛn nenanom yɛe no; yɛayɛ mfomso na yɛadi atirimɔdensɛm.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 Bere a yɛn nenanom wɔ Misraim no, wɔannwene wo nsɛnkyerɛnne ho; wɔankae wʼadɔe bebrebe no, na wɔtew atua wɔ Po Kɔkɔɔ no ho.
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Nanso ne din nti ogyee wɔn nkwa, sɛnea ɔbɛda ne tumi kɛse no adi.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 Ɔteɛɛ Po Kɔkɔɔ no ma ɛyowee; ɔde wɔn faa bun mu te sɛ sare so.
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 Ogyee wɔn fii ɔtamfo no nsam; nea ɔtan wɔn no nsam na oyii wɔn fii.
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 Nsu kataa wɔn atamfo so; na ɔbaako mpo annya nkwa.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Afei wogyee ne bɔhyɛ no dii na wɔtoo nʼayeyi nnwom.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 Nanso ntɛm so, wɔn werɛ fii nea wayɛ na wɔantwɛn nʼagyinatu.
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 Akɔnnɔ bɛhyɛɛ wɔn mu wɔ sare so hɔ, asase paradada no so na wɔsɔɔ Onyankopɔn hwɛe,
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 enti ɔmaa wɔn nea wobisae, nanso ɔde ɔfɔn yare baa wɔn so.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 Na nsraban mu hɔ wɔn ani beree Mose ne Aaron a Awurade atew ne ho no.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 Asase mu bue ma ɛmenee Datan na esiee Abiram asafo no.
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 Ogya tɔɔ wɔn akyidifo no mu; ogyatannaa hyew amumɔyɛfo no.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 Wɔyɛɛ nantwi ba wɔ Horeb na wɔkotow ohoni a wɔde fagude ayɛ.
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 Wɔsesaa wɔn Anuonyam wɔde nantwinini, a ɔwe sare nsɛsode.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 Wɔn werɛ fii Onyankopɔn a ogyee wɔn nkwa, nea ɔyɛɛ nneɛma akɛse wɔ Misraim no,
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 nsɛnkyerɛnne a ɔyɛɛ wɔ Ham asase so ne nneɛma a ɛyɛ hu wɔ Po Kɔkɔɔ ho no.
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Enti ɔkae se ɔbɛsɛe wɔn, nanso Mose a ɔyɛ nea wapaw no no, sɔre gyinaa Onyankopɔn ne nnipa no ntam; ɔsrɛ de dwudwoo nʼabufuwhyew no ano sɛnea ɔrensɛe wɔn.
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 Afei wɔn ani ansɔ asase fɛfɛ no; na wɔannye ne bɔhyɛ no anni.
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 Wonwiinwii wɔ wɔn ntamadan mu na wɔanyɛ osetie amma Awurade.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Enti ɔmaa ne nsa so kaa ntam kyerɛɛ wɔn se ɔbɛma wɔatotɔ wɔ sare no so,
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 ɔbɛma wɔn asefo atotɔ wɔ amanaman mu na wabɔ wɔn ahwete nsase nyinaa so.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 Wɔde wɔn ho bɔɔ Baal-Peor ho na wodii afɔrebɔde a wɔde ama anyame a wonni nkwa;
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 wɔde wɔn atirimɔdensɛm hyɛɛ Awurade abufuw na ɔyaredɔm sii wɔn mu.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Na Pinehas sɔre dii akagyinamu, na wosiw ɔyaredɔm no ano.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 Wɔde eyi yɛɛ trenee maa no wɔ awo ntoatoaso a enni awiei a ɛbɛba no mu.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 Meriba nsu ho nso, wɔhyɛɛ Awurade abufuw, na wɔn nti, ɔhaw baa Mose so,
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 efisɛ wɔtew Onyankopɔn Honhom anim atua, na asɛm a wannwene ho fii Mose anom.
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 Wɔansɛe nnipa no sɛnea Awurade hyɛɛ wɔn no,
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 nanso wɔde wɔn ho frafraa amanaman no yɛɛ nneɛma a wɔyɛ no bi.
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 Wɔsom wɔn ahoni, na ɛbɛyɛɛ afide maa wɔn.
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 Wɔde wɔn mmabarima ne wɔn mmabea bɔɔ afɔre maa abosom.
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 Wɔkaa mogya a edi bem gui, wɔn mmabarima ne wɔn mmabea mogya a wɔde bɔɔ afɔre maa Kanaan ahoni no maa asase no ho guu fi.
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 Wɔde nea wɔyɛɛ no guu wɔn ankasa ho fi; wɔnam nea wɔyɛɛ no so bɔɔ aguaman.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Enti Awurade bo fuw ne nkurɔfo; na okyii nʼagyapade.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 Ɔdan wɔn maa amanaman no, na wɔn atamfo dii wɔn so.
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 Wɔn atamfo hyɛɛ wɔn so na wɔkaa wɔn hyɛɛ wɔn tumi ase.
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Mpɛn bebree, Awurade gyee wɔn, nanso wɔkɔɔ so tew atua na wɔsɛe wɔ wɔn bɔne mu.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Nanso ohuu wɔn ahohiahia bere a wosu frɛɛ no no.
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Wɔn nti ɔkaee nʼapam no, na ofii nʼadɔe kɛse no mu huu wɔn mmɔbɔ.
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 Ɔmaa asodifo a wɔafa wɔn nnommum no nyaa ahummɔbɔ maa wɔn.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 Gye yɛn, Awurade yɛn nkwagye Nyankopɔn, na boaboa yɛn ano fi amanaman so, na yɛada wo din kronkron no ase, na yɛde nkamfo ahyɛ wo anuonyam.
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 Ayeyi nka Awurade, Israel Nyankopɔn, emfi mmeresanten nkosi nnasanten. Momma nnipa no nyinaa nka se, “Amen!” Monkamfo Awurade.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
