Nnwom 105
1 Da Awurade ase na da ne kɛseyɛ adi. Ma wiase nyinaa nhu nea wayɛ.
Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
2 Monto dwom mma no, monto ayeyi dwom mma no; monka nʼanwonwade no nyinaa.
Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
3 Monhoahoa mo ho wɔ ne din kronkron mu; momma wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no nnya koma mu anigye.
ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
4 Momma mo ani nna Awurade ne nʼahoɔden no so; na monhwehwɛ nʼanim bere biara.
spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
5 Monkae anwonwade a wayɛ ne nsɛnkyerɛnne, ne atɛn a obui,
kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
6 Abraham mma, Onyankopɔn asomfo, Yakob mma a wapaw wɔn.
I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
7 Ɔyɛ Awurade, yɛn Nyankopɔn. Nʼahenni da adi wɔ asase so nyinaa.
Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
8 Ɔkae nʼapam daa nyinaa, asɛm a ɔhyɛ maa awo ntoantoaso apem no,
han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
9 apam a ɔne Abraham yɛe no, ntam a ɔka kyerɛɛ Isak no.
Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
10 Ɔhyɛɛ mu den maa Yakob sɛ mmara, de maa Israel sɛ apam a ɛbɛtena hɔ afebɔɔ.
han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
11 Ɔkae se, “Mede Kanaan asase no bɛma wo sɛ kyɛfa a ɛbɛyɛ wʼagyapade.”
idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
12 Ɔkaa eyi bere a na wɔnnɔɔso, ahɔhokuw ketewa bi a wɔwɔ Kanaan.
Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
13 Wofii aman so kɔɔ aman so; fii ahemman mu kɔɔ ahemman mu.
og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
14 Wamma obi anhyɛ wɔn so; wɔn nti, ɔkaa ahene anim se:
tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
15 “Mommfa mo nsa nka wɔn a masra wɔn ngo; na monnyɛ mʼadiyifo bɔne bi.”
"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
16 Ɔmaa ɔkɔm baa asase no so na ɔsɛee akwan a wɔfa so nya wɔn aduan nyinaa;
Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
17 na ɔsomaa ɔbarima bi dii wɔn anim, Yosef a wɔtɔn no sɛ akoa no.
han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
18 Wɔde mpokyerɛ guu ne nʼanan, na wɔde dade nkɔnsɔnkɔnsɔn hyɛɛ ne kɔn,
de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
19 kosii sɛ nea ɔhyɛɛ ho nkɔm no baa mu, kosii sɛ Awurade asɛm no daa no adi sɛ ɔyɛ ɔnokwafo.
indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
20 Ɔhene no soma ma wokoyii no; aman no sodifo gyaa no.
På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
21 Ɔyɛɛ no ne fi so wura nea ɔwɔ nyinaa sodifo,
han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
22 sɛ ɔnkyerɛ ne mmapɔmma nea ɔpɛ na ɔnkyerɛ ne mpanyimfo nyansa.
han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
23 Na Israel kɔɔ Misraim; Yakob kɔtenaa Ham asase so sɛ ɔnanani.
Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
24 Awurade maa ne nkurɔfo ase dɔe; ɔyɛɛ wɔn bebree dodo maa wɔn atamfo,
Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
25 wɔn a ɔdan wɔn koma sɛ wɔntan ne nkurɔfo na wɔmpam nʼasomfo ti so.
han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
26 Ɔsomaa ne somfo Mose, ne Aaron a na wayi no no.
Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
27 Wɔyɛɛ ne nsɛnkyerɛnne nwonwaso wɔ wɔn mu, nʼanwonwade wɔ Ham asase so.
han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
28 Ɔsomaa sum, na ɔmaa asase duruu sum, efisɛ na wɔatew nʼasɛm no so atua.
han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
29 Ɔmaa wɔn nsu nyinaa dan mogya, nam so kum mu mpataa.
han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
30 Mpɔtorɔ bɛhyɛɛ asase no so ma, na wɔhyɛn ɔman no sodifo mpia mu.
af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
31 Ɔkasae, na nwansena bebree ne ntontom baa ɔman no mu baabiara.
han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
32 Ɔmaa wɔn osu dan mparuwbo a anyinam nenam mu wɔ ɔman no nyinaa mu;
han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
33 Ɔsɛee wɔn bobe ne borɔdɔma nnua na obubuu ɔman no so nnua pasaa.
han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
34 Ɔkasae, na mmoadabi bae, tɛwtɛw a wontumi nkan wɔn;
han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
35 wɔwee ahabammono biara a ɛwɔ wɔn asase no so, na wodii wɔn mfuw so nnuan.
de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
36 Afei okunkum wɔn asase so mmakan nyinaa, wɔn mmarimayɛ mu aba a edi kan nyinaa.
alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
37 Oyii Israel a ɔso dwetɛ ne sikakɔkɔɔ fii wɔn mmusuakuw mu a obiara ho antɔ kyima.
han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
38 Misraim ani gyei, bere a wɔkɔe, efisɛ na Israelfo ho hu atɔ wɔn so.
Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
39 Ɔtrɛw omununkum mu kataa wɔn so, na ogya maa wɔn hann anadwo.
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
40 Wobisae, na ɔbrɛɛ wɔn mparuwbo ɔmaa ɔsoro aduan mee wɔn.
de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
41 Obuee ɔbotan mu maa nsu fii mu bae; na ɛsen faa sare no so sɛ asubɔnten.
han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
42 Ɔkaee ne bɔ kronkron bi a ɔhyɛɛ ne somfo Abraham no.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
43 Oyii ne nkurɔfo maa wɔn ani gyei; wɔn a wapaw wɔn no dii ahurusi;
han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
44 ɔde amanaman no nsase maa wɔn, na nea ebinom abrɛ anya no bɛyɛɛ wɔn agyapade
han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
45 na wɔahwɛ nʼahyɛde adi ne mmara so. Munyi Awurade ayɛ.
Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
