Mmebusɛm 8
1 Tie: Nyansa refrɛ. Ntease ma ne nne so.
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 Ɔkwan no so, sorɔnsorɔmmea hɔ, nkwantanan no so, ɛhɔ na egyina,
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 apon a ɛkɔ kuropɔn no mu no ho, ɛteɛ mu wɔ abobow ano hɔ se,
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 “Ao, mo nnipa na meteɛ mu refrɛ; meteɛ mu frɛ adesamma nyinaa.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Mo a moyɛ ntetekwaa, momma mo ani ntew; mo a moyɛ nkwaseafo, munnya ntease.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Muntie, na mewɔ nsɛm pa bi ka kyerɛ mo; mibue mʼano ka nea eye.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Mʼano ka nea ɛyɛ nokware, efisɛ mʼanofafa kyi amumɔyɛsɛm.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Mʼanom nsɛm nyinaa yɛ pɛ; biara nni mu a ɛyɛ nkontompo anaa nnaadaasɛm.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Ne nyinaa mu da hɔ ma nea ɔwɔ nhumu; ɛho nni asɛm ma wɔn a wɔwɔ nimdeɛ.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Mompo dwetɛ na momfa mʼakwankyerɛ, momfa nimdeɛ na mompo sikakɔkɔɔ ankasa.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Efisɛ nimdeɛ som bo sen bota, na worentumi mfa nea wopɛ biara ntoto no ho.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 “Me, nyansa, mene anitew na ɛte; nimdeɛ ne nhumu wɔ me.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 Sɛ wosuro Awurade ɛne sɛ wokyi bɔne; mikyi ahantan ne ahomaso, ɔbra bɔne ne nnaadaasɛm.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Afotu ne atemmu pa wɔ me; mewɔ ntease ne tumi.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Me so na ahemfo nam di ade na sodifo nam me so hyehyɛ mmara a ɛyɛ pɛ;
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Mmapɔmma de me bu ɔman ne atitiriw nyinaa a wodi asase so hene.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Medɔ wɔn a wɔdɔ me, na wɔn a wɔhwehwɛ me no hu me.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Ahonyade ne anuonyam wɔ me nkyɛn, ahode a ɛkyɛ ne yiyedi nso saa ara.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Mʼaba ye sen sikakɔkɔɔ ankasa; nea efi me mu boro dwetɛ a wɔasɔn so so.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Trenee akwan so na menam, atɛntrenee akwan so,
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 mede ahode ma wɔn a wɔdɔ me na mehyɛ wɔn adekoradan amaama.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 “Awurade bɔɔ me sɛ nʼabɔde mu abakan dii ne tete nneyɛe anim;
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 oyii me sii hɔ fi tete, ansa na wiase refi ase.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Wɔwoo me ansa na wɔrebɔ po kakraka no, ansa na wɔreyɛ nsuti a nsu ahyɛ no ma no,
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 ansa na wɔde mmepɔw resisi hɔ; wɔwoo me ansa na nkoko reba,
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 ansa na ɔbɔɔ asase ne ne mfuw anaa dɔte biara a ɛwɔ asase so.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Mewɔ hɔ ansa na wɔbɔɔ ɔsoro, bere a otwaa ɔhye too ebun no ani no,
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 bere a ɔbɔɔ omununkum wɔ soro na ɔde ebun mu nsuti tintim hɔ dennen no;
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 bere a otwaa ɔhye maa po sɛnea nsu no rentra ne hye, ne bere a otwaa asase fapem no,
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 na meyɛ odwumfo a mete ne nkyɛn. Anigye hyɛɛ me ma daa na midii ahurusi wɔ nʼanim bere biara,
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 na mʼani gye wɔ ne wiase nyinaa mu na mʼani ka wɔ adesamma mu.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 “Enti me mma, muntie me; nhyira ne wɔn a wɔnantew mʼakwan so.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Muntie mʼakwankyerɛ na munhu nyansa; mummmu mo ani ngu so.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Nhyira ne onipa a otie me, ɔwɛn mʼabobow ano daa, na ɔtwɛn wɔ hɔ.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Na obiara a ohu me no nya nkwa, na onya anisɔ fi Awurade nkyɛn.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Na nea wanhwehwɛ me no haw ne ho na wɔn a wɔtan me no dɔ owu.”
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
