Mmebusɛm 5
1 Me ba, yɛ aso ma me nyansa; tie me nhumu nsɛm no yiye,
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 sɛnea ɛbɛma woahwɛ yiye, na wʼano akora nimdeɛ.
at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
3 Efisɛ ɔbea aguaman ano sosɔ ɛwo, na ne kasa yɛ fɔmm sen ngo;
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 nanso awiei no, ɛyɛ nwen sen bɔnwoma, ɛyɛ nam sɛ afoa anofanu.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 Onsusuw ɔkwan a ɛkɔ nkwa mu ho; nʼakwan yɛ kɔntɔnkye, nanso onnim.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Enti afei, me mma, muntie me; Monntwe mo ho mmfi nea meka ho.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Ɔkwan a ɛmmɛn no no na momfa so; mommmɛn ne fi pon ano,
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 anyɛ saa a, mode mo ahoɔden bɛma afoforo na mode mo mfe ama otirimɔdenfo,
at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
10 anyɛ saa a, ahɔho bɛfom mo ahonyade na mo brɛ de ahonya akɔ afoforo fi.
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Mo nkwanna akyi, mubesi apini, bere a mo honam ne mo nipadua asa no.
saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
12 Na moaka se, “Na mikyi ahohyɛso! Me koma ampɛ nteɛso!
og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
13 Manyɛ osetie amma mʼakyerɛkyerɛfo na mantie me kwankyerɛfo asɛm.
saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Madu ɔsɛe ano wɔ asafo no nyinaa mu.”
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
15 Nom nsu fi wʼankasa ahina mu, nsu a ɛteɛ fi wʼankasa abura mu.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 So ɛsɛ sɛ wʼasuti yiri fa mmɔnten so na wo nsuwa kokɔ ɔman aguabɔbea ana?
lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
17 Ma ɛnyɛ wo nko ara de, a wo ne ahɔho nkyɛ da.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Nhyira nka wʼasubura na wʼani nnye wo mmrantebere mu yere ho.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Ɔte sɛ ɔtwe bere dɔfo, ɔwansan nuonyamfo; ma ne nufu nsɔ wʼani daa na ne dɔ nkyekyere wo.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 Me ba, adɛn nti na woma ɔbea aguaman kyekyere wo? Adɛn nti na woda ɔbarima foforo bi yere kokom?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Awurade hu onipa akwan nyinaa, na ɔhwehwɛ ne nyinaa mu.
Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Omumɔyɛfo nnebɔne sum no afiri; na ne bɔne ahama kyekyere no papee.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 Wobewu, esiane ahohyɛso a wonni nti, na wɔayera, esiane wɔn agyennyentwisɛm nti.
han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
