Mmebusɛm 31
1 Ɔhene Lemuel nsɛm a ɛyɛ nkuranhyɛ a ne na kyerɛɛ no:
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 Tie, me babarima! Tie, me yafunu ba, Tie, me bɔhyɛ ba, me mpaebɔ ho mmuae!
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 Nsɛe wʼahoɔden wɔ mmea ho, wɔn a wogu ahemfo asu no.
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 Enye mma ahemfo, Lemuel, asanom nye mma ahemfo, ɛnsɛ sɛ sodifo pere bobesa ho;
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 sɛ wɔnom nsa a wɔn werɛ befi nea mmara no ka, na wɔn a wɔhyɛ wɔn so no rennya nea ɛyɛ wɔn kyɛfa.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 Fa bobesa ma wɔn a wɔresɛe, na fa nsa ma wɔn a wɔwɔ amanehunu mu;
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 Momma wɔnnom, na wɔn werɛ mfi wɔn hia, na wɔnnkae wɔn awerɛhow bio.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 Kasa ma wɔn a wontumi nkasa mma wɔn ho, kasa ma mmɔborɔfo yiyedi.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 Kasa na bu atɛntrenee; kasa ma ahiafo ne onnibi yiyedi.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 Ɔyere pa, hena na obenya? Ɔsom bo pa ara sen nhene pa.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 Ne kunu wɔ ne mu ahotoso pa ara, na biribiara a ɛwɔ bo nhia no.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 Ɔde nea eye brɛ no, na ɛnyɛ ɔhaw, ne nkwanna nyinaa mu.
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 Ɔhwehwɛ oguannwi ne asaawa na ɔde ne nsa nwen wɔ fɛw so.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 Ɔte sɛ aguadifo ahyɛn, ɔde ne nnuan fi akyirikyiri ba.
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 Ade nnya nkyee no na wasɔre; osiesie aduan ma nʼabusuafo na ɔkyekyɛ nnwuma ma ne mmaawa.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 Osusuw afuw ho na ɔtɔ; ofi nea onya mu yɛ bobeturo.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 Ɔde nsi yɛ nʼadwuma; nʼabasa mu wɔ ahoɔden ma nʼadwuma.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 Ɔhwɛ sɛ nʼaguadi so wɔ mfaso, na ne kanea anum anadwo.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 Daa, na ne nsa kura tadua mu a ne nsateaa nso retoatoa asaawa.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 Ogow ne nsam ma ahiafo na ne nsa so ohiani so.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 Sɛ sukyerɛmma tɔ a ne yam nhyehye no wɔ ne fifo ho; efisɛ wɔn nyinaa wɔ adurade a wɔde ko awɔw.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 Ɔyɛ ne mpasotam; na ofura nwera ne sirikyi ntama.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 Ne kunu wɔ anuonyam wɔ kuropɔn pon ano, faako a ɔne asase no so mpanyimfo tena.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 Ɔpempam nwera ntade tontɔn, na otu nkyekyeremu ma aguadifo.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 Ɔwɔ ahoɔden ne anuonyam; na onsuro nna a ɛwɔ nʼanim.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 Ɔkasa nyansa mu, na nokware nkyerɛkyerɛ wɔ ne tɛkrɛma so.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Ɔhwɛ ne fi mu nnwuma so na onnyigye anihaw so.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 Ne mma sɔre a wɔfrɛ no nhyira; ne kunu nso saa ara, na ɔkamfo no se,
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 “Mmea pii yɛ nneɛma a ɛwɔ din na wo de, wosen wɔn nyinaa.”
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen”.
30 Ɔbea kɔnnɔfo yɛ nnaadaa, na ahoɔfɛ twa mu ntɛm so; nanso ɔbea a osuro Awurade no fata nkamfo.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 Fa abasobɔde a wanya no ma no, na wɔnkamfo ne nnwuma wɔ kuropɔn pon ano.
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
