Mmebusɛm 26

1 Sɛnea sukyerɛmma te ahuhurubere anaasɛ osu wɔ otwabere no, saa ara na anuonyam mfata ɔkwasea.

Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.

2 Sɛnea apatuprɛw tu anaasɛ asomfena tu dannan ne ho no, saa ara na nnuabɔ hunu nsi hwee.

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

3 Ɔkafo abaa wɔ hɔ ma ɔpɔnkɔ, nnareka wɔ hɔ ma afurum, na abaa wɔ hɔ ma nkwaseafo akyi.

Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.

4 Nhwɛ ɔkwasea agyimisɛm so mma no mmuae, anyɛ saa a wo nso bɛyɛ sɛ ɔno.

Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.

5 Gyina ɔkwasea agyimisɛm so ma no mmuae, anyɛ saa a ɛbɛyɛ no sɛ onim nyansa.

Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

6 Sɛ wode nkra bi soma ɔkwasea a, ɛte sɛ wutwitwa wʼankasa wʼanan anaasɛ wonom awuduru.

Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.

7 Apakye nan a awu na ɛsensɛn hɔ no, yɛ mmebusɛm a ɛda ɔkwasea ano.

Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.

8 Ɔbo a wɔakyekyere afam ahwimmo so te sɛ anuonyam a wɔde ama ɔkwasea.

Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.

9 Nsɔe dua a ɔkɔwensani kita no te sɛ mmebusɛm a ɛda ɔkwasea ano.

Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.

10 Nea ɔbɔ ɔkwasea anaa obi hunu paa no te sɛ agyantowni a opira nnipa kwa.

Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.

11 Sɛnea ɔkraman san kɔ ne fe ho no, saa ara na ɔkwasea ti nʼagyimisɛm mu.

Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.

12 Wuhu obi a ɔyɛ onyansafo wɔ nʼankasa ani so ana? Anidaso pii wɔ ɔkwasea mu sen no.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.

13 Ɔkwadwofo ka se, “Gyata wɔ ɔkwan no mu, gyatakeka nenam mmɔnten no so!”

Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«

14 Sɛnea ɔpon di akɔneaba wɔ ne mpontare so no, saa ara na ɔkwadwofo twa ne ho wɔ ne mpa so.

Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.

15 Ɔkwadwofo de ne nsa si aduan mu, na ɛyɛ no anihaw sɛ obeyi akɔ nʼano.

Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.

16 Ɔkwadwofo yɛ onyansafo wɔ ɔno ankasa ani so sen nnipa baason a wodwen asɛm ho na wɔabua.

Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

17 Obi a oso ɔkraman aso twe no no te sɛ obi a ɔretwa mu na ɔde ne ho kɔfra ntɔkwaw a ɛmfa ne ho mu.

Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

18 Ɔbɔdamfo a ɔtotow atuo anaa agyanwerɛmfo no

Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

19 te sɛ obi a, ɔdaadaa ne yɔnko na ɔka se, “Na mede redi agoru!”

er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«

20 Nnyansin hi a ogya dum; nseku nni hɔ a ntɔkwaw to twa.

Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

21 Sɛnea gyabiriw dan nnyansramma na nnyina dan ogya no, saa ara na ɔtɔkwapɛfo hyɛ ntɔkwaw mu takramugya.

Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

22 Osekuni ano asɛm te sɛ aduan a ɛyɛ dɛ; ɛhyɛnhyɛn onipa akwaa mu nyinaa.

Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

23 Sɛnea ama kata asankagow ho no saa ara na tɛkrɛmadɛ kata amumɔyɛ koma so.

Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

24 Onipa bɔne kasa te sɛ nea oye, nanso nnaadaa ahyɛ ne koma ma.

Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

25 Ɛwɔ mu sɛ ne kasa yɛ dɛ de, nanso nnye no nni, efisɛ abususɛm ason ahyɛ ne koma ma.

gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

26 Ebia nnaadaa bɛkata nʼadwemmɔne so, nanso nʼamumɔyɛsɛm bɛda adi wɔ bagua mu.

Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

27 Sɛ onipa tu amoa a, ɔbɛtɔ mu; sɛ onipa pirew ɔbo a, ɛbɛsan aba no so.

I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

28 Atoro tɛkrɛma kyi wɔn a ogu wɔn ho fi, na adɛfɛdɛfɛ ano de ɔsɛe ba.

Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.