Mmebusɛm 14
1 Ɔbea nyansafo si ne dan, nanso ɔbea kwasea de nʼankasa ne nsa dwiriw ne de gu fam.
Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
2 Nea ne nantew teɛ no suro Awurade, na nea nʼakwan kyea no bu no animtiaa.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
3 Ɔkwasea kasa ma wɔbɔ nʼakyi abaa, nanso anyansafo ano bɔ wɔn ho ban.
I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
4 Faako a anantwi nni no, adididaka no mu da mpan, na nantwi ahoɔden mu na nnɔbae pii fi ba.
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 Ɔdanseni nokwafo rennaadaa, ɔdansekurumni hwie atoro gu hɔ.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 Ɔfɛwdifo hwehwɛ nyansa nanso onya, nanso wɔn a wɔwɔ nhumu nya nimdeɛ ntɛm.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Twe wo ho fi ɔkwasea ho, efisɛ, worennya nimdeɛ mfi nʼano.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 Anitewfo nyansa ne sɛ wɔbɛdwene wɔn akwan ho, na nkwaseafo agyimisɛm yɛ nnaadaa.
Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
9 Nkwaseafo de bɔne ho adwensakra di fɛw, na wɔn a wɔteɛ mu na anisɔ wɔ.
Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
10 Koma biara nim ɔyaw wɔ ne mu, na obi foforo rentumi ne no nkyɛ nʼanigye.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 Wɔbɛsɛe amumɔyɛfo fi, nanso teefo ntamadan bɛyɛ frɔmfrɔm.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
12 Ɔkwan bi wɔ hɔ a ɛteɛ wɔ onipa ani so, nanso awiei no, ɛkɔ owu mu.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
13 Ɔserew mu mpo, koma tumi di yaw, na anigye tumi wie awerɛhow.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 Akyirisanfo benya akatua sɛnea wɔn akwan te, na onipa pa nso benya ne de.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 Atetekwaa gye biribiara di, nanso onitefo dwene nʼanammɔntu ho.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Onyansafo suro Awurade na oguan bɔne, nanso ɔkwasea yɛ asowui ne basabasa.
Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17 Onipa a ne bo nkyɛ fuw no yɛ nkwaseade, na wɔtɔn nea ɔpam apam bɔne no.
Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 Ntetekwaafo agyapade ne gyimi, na wɔde nimdeɛ bɔ anitewfo abotiri.
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Nnipa bɔnefo bɛkotow nnipa pa anim, na amumɔyɛfo akotow atreneefo apon ano.
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
20 Ahiafo de, wɔn yɔnkonom mpo mpɛ wɔn anim ahwɛ, nanso adefo wɔ nnamfonom bebree.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 Nea obu ne yɔnko animtiaa yɛ bɔne, na nhyira nka nea ne yam ye ma ohiani.
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 So wɔn a wɔbɔ pɔw bɔne nyera kwan ana? Nanso wɔn a wɔhyehyɛ nea eye no nya adɔe ne nokware.
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
23 Adwumadenyɛ nyinaa de mfaso ba, na kasahunu de, ɛkɔ ohia mu.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 Anyansafo ahonya ne wɔn abotiri, na nkwaseafo agyimisɛm sow gyimi aba.
De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
25 Ɔdanseni nokwafo gye nkwa, nanso ɔdansekurumni yɛ ɔdaadaafo.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 Nea osuro Awurade no wɔ bammɔ a mu yɛ den, na ɛbɛyɛ guankɔbea ama ne mma.
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 Awurade suro yɛ nkwa asuti, eyi onipa fi owu afiri mu.
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
28 Ɔman mu nnipa dodow yɛ ɔhene anuonyam, nanso sɛ asomfo nni hɔ a mmapɔmma no sɛe.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
29 Onipa a ɔwɔ abodwokyɛre wɔ ntease a mu dɔ, na nea ne bo fu ntɛm no da agyimisɛm adi.
Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
30 Koma mu asomdwoe ma nipadua nkwa, na anibere ma nnompe porɔw.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 Nea ɔhyɛ ahiafo so no bu wɔn Yɛfo animtiaa, nanso nea ohu ohiani mmɔbɔ no hyɛ Onyankopɔn anuonyam.
At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Sɛ amanehunu ba a amumɔyɛfo hwe ase, nanso owu mu mpo atreneefo wɔ guankɔbea.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 Nyansa te ntease koma mu, na nkwaseafo mu mpo, oyi ne ho adi.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
34 Trenee pagyaw ɔman, na bɔne yɛ animguase ma nnipa nyinaa.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 Ɔhene ani sɔ ɔsomfo nyansani, na ɔsomfo nimguasefo hyɛ no abufuw.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
