Mmebusɛm 13
1 Ɔba nyansafo tie nʼagya nkyerɛkyerɛ; na ɔfɛwdifo ntie animka.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 Nneɛma pa a efi onipa anom no ma no anigye, na wɔn a wonni nokware no kɔn dɔ kitikitiyɛ.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 Nea ɔkora nʼano no kora ne nkwa so, nanso nea ɔkasa a onsusuw ho no bɛba ɔsɛe mu.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 Onihawfo pere hwehwɛ nanso onya hwee, na nea ɔyɛ adwuma no nya nea ɔpɛ biara.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Atreneefo kyi nea ɛnyɛ nokware, nanso amumɔyɛfo de aniwu ne ahohora ba.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Trenee bɔ ɔnokwafo ho ban, na amumɔyɛsɛm tu ɔbɔnefo gu.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Obi yɛ ne ho sɛ ɔdefo, a nso onni hwee, ɔfoforo yɛ ne ho sɛ ohiani, nso ɔwɔ ahonya bebree.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Obi ahonya betumi agye no nkwa, nanso ohiani nte ahunahuna biara.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 Atreneefo kanea hyerɛn pa ara, nanso wodum amumɔyɛfo kanea.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Ahantan de ntɔkwaw nko ara na ɛba, na wohu nyansa wɔ wɔn a wotie afotu mu.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 Ahonya a ɛnam ɔkwammɔne so no hwere ntɛm so, na nea ɔboa sika ano nkakrankakra no ma ɛdɔɔso.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Anidaso a wotu hyɛ da no bɔ koma ɔyare, nanso anigyinade a nsa aka no yɛ nkwadua.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Nea otwiri akwankyerɛ no betua so ka, nanso wɔma nea ɔde obu ma mmara no akatua.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 Onyansafo nkyerɛkyerɛ te sɛ nkwa asuti, eyi onipa fi owu afiri mu.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Nhumu pa de adom ba, nanso atorofo akwan so yɛ den.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Ɔbadwemma biara yɛ nʼade wɔ nimdeɛ mu, nanso ɔkwasea da nʼagyimisɛm adi.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 Ɔsomafo mumɔyɛfo tɔ amane mu, nanso ɔnanmusini nokwafo de abodwo ba.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Nea ɔpo nteɛso no kɔ ohia ne animguase mu, na wɔhyɛ nea otie nteɛso no anuonyam.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Akɔnnɔde a nsa aka ma ɔkra ani gye, nanso nkwaseafo kyi sɛ wɔtwe wɔn ho fi bɔne ho.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 Nea ɔne onyansafo nantew no hu nyansa, na nea ɔne nkwaseafo bɔ no hu amane.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Ɔhaw di ɔbɔnefo akyi, na nkɔso yɛ ɔtreneeni akatua.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 Onipa pa de agyapade gyaw ne nenanom, na wɔkora ɔbɔnefo ahonyade so ma ɔtreneeni.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Ohiani afum nnɔbae tumi ba pii, nanso ntɛnkyew pra kɔ.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Nea ɔkyɛe nʼabaa so no tan ne ba, na nea ɔdɔ no no hwɛ sɛ ɔbɛteɛ no.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Atreneefo didi ma wɔn koma mee, nanso ɔkɔm de amumɔyɛfo.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
