Mmebusɛm 1
1 Dawid babarima Salomo, Israelhene, mmebusɛm ni:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 Ne botae ne sɛ ɛbɛkyerɛ nnipa nyansa ne ahohyɛso; ne sɛ ɛbɛboa ama wɔate nsɛm a emu dɔ ase;
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 sɛ wobenya akwankyerɛ wɔ abrabɔ pa mu, a ɛbɛma wɔayɛ ade pa, nea ɛteɛ na ho nni asɛm;
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 sɛ ɛbɛma nea nʼadwene mu nnɔ anya nyansa na mmabun anya nimdeɛ ne adwene,
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 anyansafo ntie na wɔmfa nka nea wonim ho, na nea ɔwɔ nhumu nya akwankyerɛ a
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 ɛbɛma wate mmɛ ne kasammebu, anyansafo nsɛnka ne abisaa ase.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 Awurade suro yɛ nimdeɛ mfiase, na nkwaseafo bu nyansa ne ahohyɛso animtiaa.
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Me ba, tie wʼagya akwankyerɛ na mpo wo na nkyerɛkyerɛ.
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 Ɛbɛyɛ wo ti anuonyam abotiri ne wo kɔn mu atweaban.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Me ba, sɛ nnebɔneyɛfo twetwe wo a, mma wɔn ho kwan.
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 Sɛ wɔka se, “Bra ma yɛnkɔ; ma yɛnkɔtetɛw na yenkum obi, ma yɛnkɔtɛw ntwɛn mmɔborɔni bi;
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 yebenya nneɛma a ɛsom bo ahorow na yɛde asade ahyɛ yɛn afi ma;
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 fa wo ho bɛhyɛ mu, na wubenya wo kyɛfa wɔ ahonyade no mu.”
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 Me ba, wo ne wɔn nnantew, mfa wo nan nsi wɔn akwan so;
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 Wɔn anan de ntɛmpɛ kɔ bɔne mu, na wɔde ahoɔhare ka mogya gu.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 So nni mfaso sɛ obi besum nnomaafiri wɔ beae a anomaa biara hu!
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 Saa nnipa yi tetɛw pɛ wɔn ankasa mogya; wɔtetɛw wɔn ankasa wɔn ho!
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Saa na wɔn a wodi akorɔnne akyi no awiei te; ɛma wɔhwere wɔn nkwa!
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Nyansa teɛ mu wɔ mmɔnten so, ɔma ne nne so wɔ aguabɔbea,
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 ɔteɛ mu wɔ afasu no atifi, ɔkasa wɔ kuropɔn no apon ano se,
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 “Mo adwenharefo, mobɛyɛ adwenhare akosi da bɛn? Fɛwdifo bedi fɛw akosi da bɛn? Nkwaseafo bekyi nimdeɛ akosi da bɛn?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 Sɛ mutiee mʼanimka a, anka mekaa me koma mu nsɛm nyinaa kyerɛɛ mo ma muhuu me nsusuwii.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Nanso sɛ muyii mo aso, bere a mefrɛɛ mo na amfa obiara ho, bere a meteɛɛ me nsa mu,
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 sɛ mopoo mʼafotu, na moampɛ mʼanimka nti,
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 me nso mɛserew mo wɔ mo amanehunu mu; sɛ abɛbrɛsɛ bi bu fa mo so a, midi mo ho fɛw,
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 sɛ abɛbrɛsɛ bi bu fa mo so te sɛ ahum, na amanehunu bi bɔ fa mo so sɛ mfɛtɛ, na awerɛhow ne ɔhaw mene mo a,
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 “Afei wɔbɛfrɛ me, nanso meremmua; wɔbɛhwehwɛ me, nanso wɔrenhu me.
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29 Esiane sɛ wokyii nimdeɛ na wɔampɛ sɛ wobesuro Awurade,
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 sɛ wɔpoo mʼafotu, na wobuu me nteɛso animtiaa nti,
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31 wobedi wɔn akwan so aba; na wɔn nhyehyɛe mu aduan bɛmee wɔn.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 Na ntetekwaafo asoɔden bekum wɔn, na nkwaseafo tirimudɛ bɛsɛe wɔn;
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 Nanso obiara a obetie me no, ɔbɛtena ase asomdwoe mu na ne ho bɛtɔ no a ɔrensuro ɔhaw biara.”
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
