Kwadwom 5
1 Awurade, kae nea aba yɛn so; hwɛ, na hu yɛn animguase.
HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
2 Wɔadan yɛn agyapade ama ahɔho, wɔde yɛn afi ama ananafo.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Yɛayɛ nyisaa na yenni agyanom, yɛn nanom yɛ akunafo.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Ɛsɛ sɛ yɛtɔ nsu a yɛnom; yebenya nnyina a, gye sɛ yɛtɔ.
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
5 Wɔn a wɔtaa yɛn no abɛn yɛn pɛɛ; Yɛabrɛ na yennya ahomegye.
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Yɛde yɛn ho maa Misraim ne Asiria sɛnea yebenya aduan a ɛbɛso yɛn.
Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
7 Yɛn agyanom yɛɛ bɔne, na wonni hɔ bio, na yɛn na wɔn asotwe abɛda yɛn so.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
8 Nkoa di yɛn so, na obiara nni hɔ a obegye yɛn afi wɔn nsam.
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
9 Yɛde yɛn nkwa bɔ afɔre de pɛ yɛn anoduan, afoa a ɛwɔ sare so no nti.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Yɛn honam adɔ sɛ fononoo. Ɔkɔm ama atiridii abɔ yɛn.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Wɔato mmea mmonnaa wɔ Sion, ne mmabun a wɔwɔ Yuda nkurow so.
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Wɔkyekyere mmapɔmma nsa na wɔasɛn wɔn; wɔmmfa nidi mma mpanyimfo.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Mmerante yɛ adwumaden wɔ awiyammo so; na mmerantewa nan toto wɔ nnyina duruduru ase.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 Mpanyimfo ntena kuropɔn apon ano bio; mmerante agyae wɔn nnwonto.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Ahosɛpɛw afi yɛn koma mu; yɛn asaw adan agyaadwotwa.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Ahenkyɛw afi yɛn ti so. Yɛn ara, yennue sɛ yɛayɛ bɔne!
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Eyi nti yɛn koma atɔ beraw, eyinom nti yɛn ani so ayɛ kusuu
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 wɔ Sion bepɔw a ada mpan na sakraman nenam so no nti.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Wo, Awurade, di hene afebɔɔ; wʼahengua fi awo ntoatoaso kosi awo ntoatoaso.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
20 Adɛn nti na wo werɛ fi yɛn daa yi? Adɛn nti na wagyaw yɛn, mmere tenten mu yi?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
21 Ka yɛn bata wo ho bio, Awurade, na yɛatumi asan aba wo nkyɛn; yɛ yɛn nna foforo sɛ tete no
Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 gye sɛ woapo yɛn koraa anaasɛ wo bo afuw yɛn mmoroso.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
