Kwadwom 5
1 Awurade, kae nea aba yɛn so; hwɛ, na hu yɛn animguase.
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 Wɔadan yɛn agyapade ama ahɔho, wɔde yɛn afi ama ananafo.
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 Yɛayɛ nyisaa na yenni agyanom, yɛn nanom yɛ akunafo.
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 Ɛsɛ sɛ yɛtɔ nsu a yɛnom; yebenya nnyina a, gye sɛ yɛtɔ.
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 Wɔn a wɔtaa yɛn no abɛn yɛn pɛɛ; Yɛabrɛ na yennya ahomegye.
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Yɛde yɛn ho maa Misraim ne Asiria sɛnea yebenya aduan a ɛbɛso yɛn.
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 Yɛn agyanom yɛɛ bɔne, na wonni hɔ bio, na yɛn na wɔn asotwe abɛda yɛn so.
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 Nkoa di yɛn so, na obiara nni hɔ a obegye yɛn afi wɔn nsam.
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 Yɛde yɛn nkwa bɔ afɔre de pɛ yɛn anoduan, afoa a ɛwɔ sare so no nti.
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 Yɛn honam adɔ sɛ fononoo. Ɔkɔm ama atiridii abɔ yɛn.
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 Wɔato mmea mmonnaa wɔ Sion, ne mmabun a wɔwɔ Yuda nkurow so.
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 Wɔkyekyere mmapɔmma nsa na wɔasɛn wɔn; wɔmmfa nidi mma mpanyimfo.
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 Mmerante yɛ adwumaden wɔ awiyammo so; na mmerantewa nan toto wɔ nnyina duruduru ase.
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 Mpanyimfo ntena kuropɔn apon ano bio; mmerante agyae wɔn nnwonto.
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 Ahosɛpɛw afi yɛn koma mu; yɛn asaw adan agyaadwotwa.
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 Ahenkyɛw afi yɛn ti so. Yɛn ara, yennue sɛ yɛayɛ bɔne!
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 Eyi nti yɛn koma atɔ beraw, eyinom nti yɛn ani so ayɛ kusuu
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 wɔ Sion bepɔw a ada mpan na sakraman nenam so no nti.
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 Wo, Awurade, di hene afebɔɔ; wʼahengua fi awo ntoatoaso kosi awo ntoatoaso.
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 Adɛn nti na wo werɛ fi yɛn daa yi? Adɛn nti na wagyaw yɛn, mmere tenten mu yi?
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 Ka yɛn bata wo ho bio, Awurade, na yɛatumi asan aba wo nkyɛn; yɛ yɛn nna foforo sɛ tete no
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 gye sɛ woapo yɛn koraa anaasɛ wo bo afuw yɛn mmoroso.
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
