Hiob 8
1 Na Suhini Bildad buae se:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 “Wobɛkɔ so aka saa nsɛm yi akosi da bɛn? Wo nsɛm yɛ mframa huhuw.
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Onyankopɔn kyea atɛntrenee ana? Otumfo kyea nea ɛteɛ ana?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Bere a wo mma yɛɛ bɔne tiaa no no, ogyaw wɔn maa wɔn bɔne so akatua.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Nanso sɛ wode wʼani bɛto Onyankopɔn so na woabɔ Otumfo no mpae,
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 sɛ woyɛ kronkron, na woteɛ a, wo nti, ɔbɛma ne ho so mprempren na wama wo asi wo dedaw mu.
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Wo mfiase bɛyɛ nkakrankakra na daakye woanya ama abu so.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 “Bisa awo ntoatoaso a atwa mu no, na hwehwɛ nea wɔn agyanom hui,
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 na wɔwoo yɛn nkyɛe na yennim hwee, yɛn nna wɔ asase yi so te sɛ sunsuma.
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 Wɔrenkyerɛkyerɛ wo na wɔrenka nkyerɛ wo ana? Wɔremfi wɔn ntease mu nka nsɛm bi ana?
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 So paparɔso betumi anyin akɔ soro wɔ baabi a ɛnyɛ ɔwora? Demmire betumi afifi baabi a nsu nni ana?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Bere a ɛrenyin a wontwae no, ɛhyew ntɛm so sen sare.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 Saa na wɔn a wɔn werɛ fi Onyankopɔn no awiei te; saa ara na wɔn a wonni nyamesu no anidaso nkosi hwee.
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Biribiara a nʼani da so no nni ahoɔden; nea ɔde ne ho to so no yɛ ananse ntontan.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 Otweri ne ntontan, nanso ɛtetew; oso mu dennen, nanso ɛnyɛ yie.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Ɔte sɛ afifide a wogugu so nsu yiye a esi owia mu, ɛtrɛtrɛw ne mman mu wɔ turo no so;
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 Ne ntin nyin fa abotan ho, na ɛhwehwɛ ɔkwan kɔ abo mu.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 Nanso sɛ wotu fi ne sibea a, saa beae no nnim no bio na ɛka se, ‘Minhuu wo da.’
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 Ampa ara ne nkwa twa mu, na afifide foforo nyin asase no so.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 “Ampa ara Onyankopɔn mpo onipa a ne ho nni asɛm na ɔnhyɛ amumɔyɛfo nsa mu den.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Ɔbɛma woaserew bio, na wode ahosɛpɛw ateɛteɛ mu.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 Wɔde aniwu befura wɔn a wɔtan wo, na amumɔyɛfo ntamadan bɛsɛe.”
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
