Hiob 6
1 Na Hiob buae se,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 “Sɛ wobetumi akari mʼawerɛhowdi na me haw nso wɔde agu nsania so a,
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 anka emu bɛyɛ duru asen nwea a ɛwɔ po mu nyinaa, enti ɛnyɛ nwonwa sɛ me nsɛm ayɛ hagyahagya.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 Otumfo agyan no wɔ me mu, me honhom nom ano bɔre no; wɔahyehyɛ Onyankopɔn ahunahuna nyinaa atia me.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Wuram afurum su wɔ bere a wanya sare ana, na nantwi nso su wɔ bere a wanya nʼaduan ana?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 So wodi aduan a nkyene nni mu? Na ɔdɛ bi wɔ nkesua mu fufu mu ana?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Mempɛ sɛ mede me nsa ka; aduan a ɛte saa no bɔ me yare.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 “Ao sɛ me nsa bɛka mʼabisade, sɛ Onyankopɔn bɛyɛ nea mʼani da so no ama me,
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 sɛ Onyankopɔn bɛpɛ sɛ ɔdwerɛw me sɛ ɔbɛtwe ne nsa na wakum me,
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 ɛne anka mɛkɔ so anya saa awerɛkyekye yi, a ɛyɛ anigye a mewɔ wɔ ɔyaw a entwa da yi mu, ne Ɔkronkronni no nsɛm a mimmuu so yi.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 “Ahoɔden bɛn na mewɔ a enti ɛsɛ sɛ minya anidaso? Daakye nneɛma pa bɛn nti na ɛsɛ sɛ minya ntoboase?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 Mewɔ ahoɔden sɛ ɔbo ana? Me honam yɛ kɔbere mfrafrae ana?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 So mewɔ tumi bi a mede bɛboa me ho saa bere yi a nkonimdi apare me yi ana?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 “Obiara a ɔbɔ nʼadamfo ayamye sɛn no gyaw Otumfo no ho suro.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 Nanso ahotoso nni me nuanom mu sɛ nsuwansuwa a eyiri na ɛyow, sɛ nsuwansuwa a eyiri
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 bere a sukyerɛmma renan na mparuwbo nso redan nsu,
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 nanso owiabere mu no ɛsen bio na ɔhyew nti nsu no tu yera.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Akwantufo man fi wɔn akwan so; wɔforo kɔ nsase a awuwu so ma wowuwu.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 Tema akwantufo hwehwɛ nsu, Seba aguadifo akwantufo de anidaso hwehwɛ nsu.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 Wɔn ho yeraw wɔn, efisɛ na wɔwɔ awerehyɛmu; woduu hɔ, na wɔn anidaso yɛ ɔkwa.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Afei, wo nso woakyerɛ sɛ wo so nni mfaso; wuhu biribi a ɛyɛ hu na wusuro.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 So maka pɛn se, ‘Me nti momma biribi, sɛ mumfi mo ahode mu ntua me ti so sika,
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 sɛ munnye me mfi mʼatamfo nsam, ne atirimɔdenfo nkyehama mu ana?’
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 “Monkyerɛkyerɛ me, na mɛyɛ komm; monkyerɛ me mfomso a mayɛ.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Nokwareka yɛ yaw, na mo adwenkyerɛ no kosi dɛn?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 So mokyerɛ sɛ mubesiesie sɛ nea meka no, na moafa mʼahometew nsɛm sɛ mframa ana?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Mpo mobɛbɔ ayisaa so ntonto, na mode mo adamfo adi nsesagua.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 “Afei momfa ahummɔbɔ nhwɛ me. Metumi adi atoro wɔ mo anim ana?
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Montɔ mo bo ase, mummu ntɛnkyew; monsan nnwen ho, efisɛ eyi fa me pɛpɛyɛ ho.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Amumɔyɛsɛm wɔ mʼano ana? Minnim papa ne bɔne ntam nsonoe ana?
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
