< Hiob 41 >

1 “So wubetumi de darewa atwe ɔdɛnkyɛmmirampɔn anaa wubetumi de hama akyekyere ne tɛkrɛma?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 So wubetumi de hama afa ne hwenem, anaasɛ wubetumi de darewa aso nʼabogye mu?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Ɔbɛkɔ so asrɛ wo sɛ hu no mmɔbɔ ana? Ɔne wo bɛkasa brɛoo ana?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Ɔbɛpene ne wo ayɛ apam ama wode no ayɛ wʼakoa afebɔɔ ana?
Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5 Wubetumi de no ayɛ abɛbɛ te sɛ anomaa anaa wubetumi asa no hama de no ama wo mmabea?
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 So aguadifo bɛpɛ sɛ wode no bedi nsesagua? Wɔbɛkyekyɛ ne mu ama aguadifo ana?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Wubetumi de mpeaw awowɔ ne were mu anaasɛ wode mpataa mpɛmɛ bɛwowɔ ne ti ho?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Wode wo nsa ka no a, wobɛkae sɛnea ɔbɛwosow ne ho, nti worenyɛ saa bio!
Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Ɔkwan biara nni hɔ a wobɛfa so akyere no; ani a ɛbɔ ne so kɛkɛ no ma nnipa dwudwo.
Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10 Obiara ntumi nsi ne bo nhwanyan no. Afei hena na obetumi ne me adi asi?
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Hena na mede no ka a ɛsɛ sɛ mitua? Biribiara a ɛhyɛ ɔsoro ase no yɛ me de.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 “Me werɛ remfi sɛ mɛka nʼakwaa, nʼahoɔden ne ne bɔbea fɛfɛ no ho asɛm.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Hena na obetumi aworɔw ne ho ahama, na hena na ɔde nnareka bɛkɔ ne ho?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Hena na obetumi abue nʼabogye, a ɛse a ɛyɛ hu ayɛ no ma no?
Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 Nʼakyi wɔ bona a ɛsesa so, ɛtetare so a ɔkwan nna mu koraa;
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 sɛnea ɛtetare so fa no nti, mframa biara mfa ntam.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 Ɛtoatoa mu denneennen a emu ntumi ntetew.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 Sɛ ɔnwansi a, ɛpepa gya; nʼaniwa aba te sɛ adekyeenim hann.
Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
19 Agyatɛn turuw fi nʼanom na nsramma turuturuw fi mu.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 Wusiw sen fi ne hwene mu te sɛ ɔsɛn a esi gya so.
Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 Ne home ma gyabiriw ano sɔ, na ogyaframa tu fi nʼanom.
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22 Ne kɔn mu wɔ ahoɔden ankasa; wɔn a wohu no no aba mu bu.
Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 Ne were a abubu agu so no yɛ peperee; ayɛ pemee a ɛnka ne ho.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 Ne koko so yɛ den sɛ ɔbotan ɛyɛ den sɛ awiyammo.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 Sɛ ɔsɔre a, ahoɔdenfo bɔ huboa; sɛ ɔwosow ne ho a woguan.
Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
26 Afoa wɔ no a, ɛnka no, peaw, pɛmɛ ne agyan nso saa ara.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
27 Ɔfa dade sɛ wura bi na kɔbere mfrafrae te sɛ dua a awu bi ma no.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 Agyan mma no nguan; ahwimmo mu aboa yɛ ntɛtɛ ma no.
Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
29 Kontibaa te sɛ sare wɔ nʼani so; na ɔserew pɛmɛ nnyigyei.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 Abon a ano yɛ nnam tuatua ne yafunu so. Ɔtwe ne ho ase wɔ fam fa dontori mu a, eyiyi akam.
Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 Ɔma bun mu huru sɛ nsu a ɛwɔ ɛsɛn mu na onunu po mu sɛ srade a ɛwɔ kuku mu.
Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 Nea ɔbɛfa no, ɛhɔ nsu no pa yerɛw yerɛw; na obi besusuw sɛ po bun adan ayɛ dwen.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
33 Asase so biribiara ne no nsɛ. Ɔyɛ abɔde a onsuro hwee.
Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 Ommu wɔn a wɔyɛ ahantan no mu biara; ɔyɛ wɔn a wɔyɛ ahomaso no nyinaa so hene.”
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

< Hiob 41 >