Hiob 39
1 “So wunim bere a bepɔw so mmirekyi wowo? Woahwɛ, ahu bere a ɔforote nyinsɛn ne ba?
Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare paa Hindenes Veer,
2 So woakan asram dodow a wɔde nyinsɛn? Wunim bere a wɔwo ana?
tæller du mon deres Drægtigheds Maaneder, kender du Tiden, de føder?
3 Wɔkotow wowo wɔn mma; wɔn awoko yaw to twa.
De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
4 Wɔn mma nyin ahoɔden so wɔ wuram; na wogyaw wɔn awofo hɔ a wɔnnsan nkɔ wɔn nkyɛn bio.
Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
5 “Hena na ɔma wuram afurum fa ne ho di? Hena na ɔsan ne hama?
Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
6 Mede asase kesee maa no sɛ ne fi, ne nkyene asase tamaa sɛ nʼatenae.
som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
7 Ɔserew kurom gyegyeegyeyɛ; na ɔnte ɔkafo nteɛteɛmu.
Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
8 Okyinkyin mmepɔw no so sɛ ne didibea ɛhɔ na okyin hwehwɛ wura amono biara.
det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstraa op.
9 “Ɛko bɛpene sɛ ɔbɛsom wo ana? Ɔbɛtena wo mmoa adididaka nkyɛn anadwo ana?
Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den staa ved din Krybbe om Natten?
10 Wubetumi asa no wɔ funtumfiri so ana? Ɔbɛfɛntɛm aku a ɛda wʼakyi no ana?
Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
11 Wubetumi de wo ho ato no so esiane nʼahoɔden dodo nti? Wubegyaw wʼadwuma a ɛyɛ den no ama no ana?
Stoler du paa dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
12 Wugye di sɛ ɔde wʼaburow bɛba na waboa ano de akɔ awiporowbea ana?
Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd paa Loen?
13 “Sohori bɔ ne ntaban mu anigye so, nanso wontumi mfa ntoto asukɔnkɔn de ho.
Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
14 Ɔtow ne nkesua gu asase so ma mfutuma ka no hyew,
siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
15 ɛmfa ne ho sɛ ɛnan bi bɛpɛtɛw no, sɛ wuram aboa bi betiatia so.
tænker ej paa, at en Fod kan knuse dem, Vildtet paa Marken træde dem sønder?
16 Ɔbɔ ne mma atirimɔden sɛnea wɔnyɛ ne dea; ɛmfa ne ho sɛ nʼadwuma bɛyɛ ɔkwa,
Haard ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
17 efisɛ Onyankopɔn amma no nyansa wamma no nhumu biara.
Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
18 Nanso sɛ ɔtrɛw ne ntaban mu tu mmirika a, ɔserew ɔpɔnkɔ ne ne sotefo.
Naar Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
19 “Wo na woma ɔpɔnkɔ no nʼahoɔden anaa woma ne kɔn mu nwi kuhaa no?
Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
20 Wo na woma no huruw te sɛ mmoadabi, na ɔde ne nkotɔ hunahuna ana?
og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
21 Ɔde ne nan tintim fam dennen, na nʼani gye nʼahoɔden mu, na afei ɔbɔ wura ɔko mu.
Den skraber muntert i Dalen, gaar Brynjen væligt i Møde;
22 Ɔmmɔ hu, na onsuro biribiara; ohu afoa a onguan.
den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
23 Bɛmma wosow wɔ ne nkyɛn mu boha mu, na peaw ne pɛmɛ nso di ahim wɔ ne ho.
Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
24 Ofi ahopere mu de nʼano sisi fam; na sɛ wɔhyɛn torobɛnto a ontumi nnyina faako.
den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, naar Hornet lyder;
25 Sɛ torobɛnto hyɛn a ɔka se, ‘Wiɛ!’ ɔte ɔko ho hua fi akyirikyiri, ɔsahene no nteɛmu ne ɔko mu osebɔ.
et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Raab.
26 “Wo nyansa na ɛma akoroma tu na ɔtrɛw ne ntaban mu fa anafo?
Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
27 Wo na wohyɛ ɔkɔre ma no tu kɔ sorosoro kɔyɛ ne berebuw wɔ hɔ?
Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
28 Ɔbotan mu na ɔte na ɛhɔ na ɔda; ɔbotan sorɔnsorɔn yɛ nʼabandennen.
Den bygger og bor paa Klipper, paa Klippens Tinde og Borg;
29 Ɛhɔ na ofi kɔhwehwɛ nʼaduan; nʼani hu ade a ɛwɔ akyirikyiri.
den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
30 Mogya yɛ ne mma aduan, na faako a atɔfo wɔ no, ɛhɔ na ɔwɔ.”
Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
