Hiob 39

1 “So wunim bere a bepɔw so mmirekyi wowo? Woahwɛ, ahu bere a ɔforote nyinsɛn ne ba?

Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

2 So woakan asram dodow a wɔde nyinsɛn? Wunim bere a wɔwo ana?

Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

3 Wɔkotow wowo wɔn mma; wɔn awoko yaw to twa.

De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

4 Wɔn mma nyin ahoɔden so wɔ wuram; na wogyaw wɔn awofo hɔ a wɔnnsan nkɔ wɔn nkyɛn bio.

Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

5 “Hena na ɔma wuram afurum fa ne ho di? Hena na ɔsan ne hama?

Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

6 Mede asase kesee maa no sɛ ne fi, ne nkyene asase tamaa sɛ nʼatenae.

hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

7 Ɔserew kurom gyegyeegyeyɛ; na ɔnte ɔkafo nteɛteɛmu.

Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

8 Okyinkyin mmepɔw no so sɛ ne didibea ɛhɔ na okyin hwehwɛ wura amono biara.

Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

9 “Ɛko bɛpene sɛ ɔbɛsom wo ana? Ɔbɛtena wo mmoa adididaka nkyɛn anadwo ana?

Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

10 Wubetumi asa no wɔ funtumfiri so ana? Ɔbɛfɛntɛm aku a ɛda wʼakyi no ana?

Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

11 Wubetumi de wo ho ato no so esiane nʼahoɔden dodo nti? Wubegyaw wʼadwuma a ɛyɛ den no ama no ana?

Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

12 Wugye di sɛ ɔde wʼaburow bɛba na waboa ano de akɔ awiporowbea ana?

Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

13 “Sohori bɔ ne ntaban mu anigye so, nanso wontumi mfa ntoto asukɔnkɔn de ho.

Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

14 Ɔtow ne nkesua gu asase so ma mfutuma ka no hyew,

Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

15 ɛmfa ne ho sɛ ɛnan bi bɛpɛtɛw no, sɛ wuram aboa bi betiatia so.

og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

16 Ɔbɔ ne mma atirimɔden sɛnea wɔnyɛ ne dea; ɛmfa ne ho sɛ nʼadwuma bɛyɛ ɔkwa,

Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

17 efisɛ Onyankopɔn amma no nyansa wamma no nhumu biara.

Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

18 Nanso sɛ ɔtrɛw ne ntaban mu tu mmirika a, ɔserew ɔpɔnkɔ ne ne sotefo.

Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

19 “Wo na woma ɔpɔnkɔ no nʼahoɔden anaa woma ne kɔn mu nwi kuhaa no?

Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

20 Wo na woma no huruw te sɛ mmoadabi, na ɔde ne nkotɔ hunahuna ana?

Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

21 Ɔde ne nan tintim fam dennen, na nʼani gye nʼahoɔden mu, na afei ɔbɔ wura ɔko mu.

Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

22 Ɔmmɔ hu, na onsuro biribiara; ohu afoa a onguan.

Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

23 Bɛmma wosow wɔ ne nkyɛn mu boha mu, na peaw ne pɛmɛ nso di ahim wɔ ne ho.

Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

24 Ofi ahopere mu de nʼano sisi fam; na sɛ wɔhyɛn torobɛnto a ontumi nnyina faako.

Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

25 Sɛ torobɛnto hyɛn a ɔka se, ‘Wiɛ!’ ɔte ɔko ho hua fi akyirikyiri, ɔsahene no nteɛmu ne ɔko mu osebɔ.

Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

26 “Wo nyansa na ɛma akoroma tu na ɔtrɛw ne ntaban mu fa anafo?

Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

27 Wo na wohyɛ ɔkɔre ma no tu kɔ sorosoro kɔyɛ ne berebuw wɔ hɔ?

Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?

28 Ɔbotan mu na ɔte na ɛhɔ na ɔda; ɔbotan sorɔnsorɔn yɛ nʼabandennen.

Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.

29 Ɛhɔ na ofi kɔhwehwɛ nʼaduan; nʼani hu ade a ɛwɔ akyirikyiri.

Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,

30 Mogya yɛ ne mma aduan, na faako a atɔfo wɔ no, ɛhɔ na ɔwɔ.”

og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.