Hiob 34
1 Afei Elihu kae se,
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 “Mo anyansafo, muntie me nsɛm; mo nimdefo monyɛ aso mma me.
Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
3 Efisɛ aso sɔ nsɛm hwɛ sɛnea tɛkrɛma ka aduan hwɛ no.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
4 Momma yɛnsese, nhu nea eye ma yɛn. Momma yɛn nyinaa mmɔ mu nsua nea eye.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 “Hiob ka se, ‘Me ho nni asɛm, nanso Onyankopɔn abu me ntɛnkyew.
Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 Ɛwɔ mu sɛ mʼasɛm da kwan mu, nanso wobu me ɔtorofo; ɛwɔ mu sɛ menyɛɛ bɔne biara, nanso ne bɛmma no ama me apirakuru a enwu da.’
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
7 Onipa bɛn na ɔte sɛ Hiob a ɔnom animtiaabu sɛ nsu?
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 Ɔne amumɔyɛfo nantew; na ɔne atirimɔdenfo nso bɔ.
søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 Efisɛ ɔka se, ‘Sɛ onipa bɔ mmɔden sɛ ɔbɛsɔ Onyankopɔn ani a onnya so mfaso biara.’
Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
10 “Enti mo mmarima a mowɔ ntease muntie me. Ɛmpare Onyankopɔn sɛ ɔbɛyɛ bɔne, sɛ Otumfo no bɛyɛ mfomso.
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 Nnipa nneyɛe so na ɔhwɛ tua wɔn ka; nea ɛfata ne nneyɛe na ɔma ɛba ne so.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Ɛmfata sɛ wɔde mfomso susuw Onyankopɔn, na ɛmfata sɛ wɔde ntɛnkyew susuw Otumfo.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 Hena na ɔde no sii asase so? Hena na ɔde wiase nyinaa hyɛɛ ne nsa?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 Sɛ ɛyɛɛ ne pɛ na oyii ne Honhom ne nʼahome a,
Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
15 anka adesamma nyinaa bɛbɔ mu ayera, na onipa bɛsan akɔ mfutuma mu.
da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 “Sɛ mowɔ nhumu a, muntie eyi; muntie nea meka.
Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
17 So obi a okyi atɛntrenee betumi adi nnipa so? Mubetumi abu Ɔtreneeni kɛse no fɔ ana?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Ɛnyɛ Ɔno na ɔka kyerɛ ahemfo se, ‘Mo so nni mfaso,’ na ɔka kyerɛɛ atitiriw se, ‘Moyɛ atirimɔdenfo,’
Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
19 nea ɔnhwɛ mmapɔmma anim na onyiyi adefo ne ahiafo mu, efisɛ wɔn nyinaa yɛ ne nsa ano adwuma.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 Wowuwu mmere tiaa bi mu, wɔ anadwo dasu mu; nnipa no ho wosow na wɔsen kɔ; ahoɔdenfo totɔ a emfi nipa.
Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
21 “Nʼani hwɛ nnipa akwan; na ohu wɔn anammɔntu biara.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 Baabiara nni hɔ a aduru sum, sum kabii, a amumɔyɛfo betumi ahintaw.
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
23 Ɛho nhia Onyankopɔn sɛ ɔbɛhwehwɛ nnipa mu bio, a enti ɛsɛ sɛ wɔba nʼanim begye atemmu.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 Ɔbobɔ abirɛmpɔn gu a ɔnyɛ nhwehwɛmu biara, na ɔde afoforo sisi wɔn anan mu.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 Efisɛ ohu wɔn nneyɛe, otu wɔn gu anadwo na wɔdwerɛw wɔn.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 Otua wɔn amumɔyɛsɛm so ka wɔ faako a obiara betumi ahu wɔn,
for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 efisɛ wɔman fii nʼakyi kɔe na wɔampɛ nʼakwan biara anhwɛ.
fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 Wɔmaa ahiafo sufrɛ duu nʼanim na ɛma ɔtee mmɔborɔni su.
saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
29 Nanso sɛ ɔyɛ komm a, hena na obetumi abu no fɔ? Sɛ ɔde nʼanim hintaw nso a, hena na obehu no? Nanso odi onipa ne ɔman so pɛpɛɛpɛ,
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
30 ɔmma onipa a onnim Nyame nni hene, sɛnea ɔrensum nnipa no mfiri.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 “Sɛ ɛba sɛ onipa ka kyerɛ Onyankopɔn se, ‘Mayɛ bɔne na merenyɛ bɔne bio.
Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 Kyerɛ me na minhu; na sɛ mayɛ bɔne a, merenyɛ saa bio.’
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
33 So ɛsɛ sɛ Onyankopɔn gyina nea woka so tua wo ka, wɔ bere a woayɛ sɛ worennu wo ho ana? Ɛsɛ sɛ wusi gyinae, ɛnyɛ me; enti ka nea wunim kyerɛ me.
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
34 “Nnipa a wɔwɔ ntease pae mu ka, nimdefo a wotie me ka kyerɛ me se,
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 ‘Hiob nkasa nimdeɛ kwan so; aba biara nni ne kasa mu.’
»Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 Ao, sɛ wɔsɔɔ Hiob hwɛ kɔɔ akyiri a anka eye, efisɛ oyiyii nsɛm ano sɛ omumɔyɛfo!
Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 Ɔde atuatew ka ne bɔne ho; ɔde ahantan bɔ ne nsam gu yɛn so na ɔma ne nsɛm a ɔka tia Onyankopɔn no dɔɔso.”
Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
