Hiob 32
1 Enti saa mmarima baasa yi ammua Hiob bio, efisɛ na ɔteɛ wɔ ɔno ara ani so.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 Na Busini Barakel babarima Elihu a ofi Ram abusua mu no bo fuw Hiob yiye sɛ obu ne ho bem na ommu Onyankopɔn mmom bem.
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 Ne bo fuw nnamfonom baasa no sɛ wɔantumi anya nnyinaso bi ammɔ Hiob nsɛm no angu, nanso wobuu no fɔ.
og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 Elihu twɛn sɛ afoforo no bɛkasa akyerɛ Hiob, efisɛ na wɔanyinyin sen no.
Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 Na ohuu sɛ nnipa baasa no nni asɛm biara ka bio no, nʼabufuw no sɔree.
men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 Enti Busini Barakel babarima Elihu kae se, “Meyɛ abofra, na moyɛ mpanyimfo; ɛno nti na misuroo sɛ mɛka nea minim akyerɛ mo.
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 Medwenee sɛ, ‘Ɛsɛ sɛ mpanyimfo kasa; ɛsɛ sɛ wɔn a wɔn ani afi kyerɛ nyansa.’
jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
8 Nanso honhom a ɛte onipa mu, Otumfo no home no na ɛma ntease.
Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
9 Ɛnyɛ mpanyimfo nko na wɔyɛ anyansafo, ɛnyɛ wɔn a wɔn ani afi nko na wɔte nea eye ase.
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 “Enti mise: Muntie me; me nso mɛka mʼadwene.
derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
11 Metwɛn wɔ bere a na morekasa, mitiee mo adwenkyerɛ; bere a na munhu nea monka no,
Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 meyɛɛ aso maa mo pa ara, nanso mo mu biara antumi ankyerɛ sɛ Hiob ayɛ mfomso; mo mu biara anyi ne nsɛm no ano.
jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
13 Monnka se, ‘Yɛahu nyansa; momma Onyankopɔn mmɔ nʼasɛm no ngu, na ɛnyɛ onipa.’
Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
14 Nanso Hiob nkasa ntia me, na merennyina mo adwenkyerɛ so mmua no.
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 “Wɔn ho adwiriw wɔn, wonni hwee ka bio; wɔn nsɛm asa.
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 So ɛsɛ sɛ metwɛn wɔ bere a wɔayɛ komm yi, saa bere yi a wogyinagyina ha yi a wonni mmuae biara no?
Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
17 Me nso mɛka bi me nso mɛka mʼadwene.
Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
18 Efisɛ nsɛm ahyɛ mʼanom ma, na honhom a ɛte me mu no hyɛ me sɛ menka;
Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
19 Me mu no, mete sɛ nsa a ɛhyɛ toa mu te sɛ nsa kotoku foforo a ɛrebɛpae.
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 Ɛsɛ sɛ mekasa na me ho tɔ me; ɛsɛ sɛ mibue mʼano na mema mmuae.
tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
21 Merenyɛ nhwɛanim na merennɛfɛdɛfɛ obiara;
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 na sɛ makwadaw adɛfɛdɛfɛ mu a, anka me Yɛfo beyi me afi hɔ ntɛm so.
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
