Hiob 3
1 Akyiri no Hiob kasae, na ɔdomee da a wɔwoo no.
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 Ɔkae se,
og Job tog til Orde og sagde:
3 “Ma da a wɔwoo me no nyera, ne anadwo a wɔkae se, ‘Wɔawo ɔbabarima no!’
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
4 Saa da no nnuru sum; mma Ɔsoro Nyankopɔn nhwehwɛ akyi kwan; mma hann biara ntɔ ngu so.
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
5 Ma sum ne owusum nnye no mfa; ma omununkum nkata so; na sum mmunkam ne hann so.
Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Ma sum kabii nnye saa anadwo no mfa; ma wonyi saa anadwo no mfi asranna so na wɔmmfa nhyɛ ɔsram biara mu.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
7 Saa anadwo no nyɛ obonin; mma wɔnnte anigye nteɛmu wɔ mu.
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Ma wɔn a wɔdome nna no nnome saa da no; wɔn a wɔayɛ krado sɛ wɔbɛkanyan dɛnkyɛmmirampɔn no.
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
9 Ma nʼanɔpa nsoromma nnuru sum; na ɔntwɛn adekyee kwa a onhu anɔpawia nsensanee a edi kan no,
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
10 efisɛ anto nea ɔwoo me no awotwaa mu ama wawo me na anka mʼani renhu saa abɛbrɛsɛ yi.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 “Adɛn nti na manwu awoe hɔ, bere a mifi me na awotwaa mu no?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
12 Adɛn nti na nkotodwe gyee me ne nufu sɛ minnum?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 Anka sesɛɛ meda hɔ asomdwoe mu; anka mada regye mʼahome
Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
14 me ne wiase ahemfo ne fotufo, wɔn a wosisii adan maa wɔn ho na nnɛ yi abubu no,
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 me ne ahenemma a na wɔwɔ sika kɔkɔɔ, wɔn a wɔde dwetɛ hyɛɛ wɔn afi mu ma.
blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 Anaasɛ adɛn nti na wɔansie me sɛ ɔpɔnba, te sɛ akokoaa a wanhu adekyee hann da?
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 Ɛhɔ na amumɔyɛfo gyae basabasayɛ, na abrɛfo nya ahomegye.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 Nneduafo nso nya wɔn ahofadi; na wɔnte nnommumfo wuranom ateɛteɛ bio.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 Nketewa ne akɛse wɔ hɔ, na akoa de ne ho fi ne wura nsam.
smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 “Adɛn nti na wɔma mmɔborɔfo hann, na ɔkra mu ahohiahiafo nya nkwa,
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 wɔn a wɔn kɔn dɔ owu nanso ɛmma, wɔn a wɔbrɛ hwehwɛ owu sen sɛnea wɔhwehwɛ nnwetɛbona,
dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 wɔn a anigye ahyɛ wɔn ma na wodu ɔda mu a wodi ahurusi.
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
23 Adɛn nti na wɔde nkwa ma onipa a ne kwan ahintaw, nea Onyankopɔn aka no ahyɛ mu?
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Ahomekokogu adan mʼaduan; na mʼapinisi gu te sɛ nsu.
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
25 Nea na misuro no aba me so; nea na ɛbɔ me hu no ato me.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 Minni ahotɔ, minni asomdwoe; minni ahomegye na mmom, ɔhaw nko ara.”
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
