Hiob 28
1 “Beae a wotu dwetɛ wɔ hɔ ne beae a wɔnan sika kɔkɔɔ.
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
2 Wotu dade fi fam, na wɔnan kɔbere fi dadebo mu.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 Onipa ma sum ba awiei; na ɔhwehwɛ kɔ akyirikyiri asase mu kɔhwehwɛ dadebo wɔ sum kabii mu.
Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 Wɔde fagudetu afiri hyɛ beae a ɛmmɛn ɔdesani atenae, mmeae a nnipa anan nsii hɔ da, baabi a ɛmmɛn nnipa no, ɛhɔ na wodi aforosian.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 Asase a ɛbɔ aduan no, wɔdan ase no te sɛ nea wɔde ogya na ayɛ;
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 hoabo fi nʼabotan mu na sikakɔkɔɔ mpɔw nso wɔ ne mfutuma mu.
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 Ɔkɔre biara nnim saa kwan a ahintaw no, akoroma biara ani nhuu ɛ.
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 Mmoa ahantanfo nsi hɔ na gyata nkɔdɛɛdɛɛ wɔ hɔ.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 Onipa nsa paapae abotan dennen na ɔma mmepɔw ase da hɔ.
Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
10 Otwa aka fa abotan mu, na ohu nʼademude nyinaa.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 Ɔhwehwɛ baabi a nsubɔnten ti wɔ na ɔda nneɛma a ahintaw adi.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 “Nanso ɛhe na yebehu nea nyansa hyɛ? Ɛhe na ntease te?
Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 Onipa renhu ne bo a ɛsom; wɔrenhu wɔ ateasefo asase so.
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 Na ebun ka se, ‘Enni me mu’; na po nso se, ‘Enni me nkyɛn.’
Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
15 Wɔrentumi mfa sikakɔkɔɔ ankasa ntɔ, na wɔrentumi mfa dwetɛ nkari ne bo.
Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 Wɔrentumi mfa Ofir sikakɔkɔɔ ntɔ apopobibiribo anaa hoabo nso saa ara.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 Wɔrentumi mfa ahwehwɛ anaa sikakɔkɔɔ ntoto ho, na wɔrentumi mfa sikakɔkɔɔ nnwinne nsesa.
Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
18 Ɛnsɛ sɛ yɛbɔ ahene panyin ne ahwehwɛbo din; nyansa bo sen nhene pa.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 Etiopia akraatebo ne no nsɛ; wɔrentumi mfa sikakɔkɔɔ kronkron ntɔ.
Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 “Ɛno de, na ɛhe na nyansa fi? Ɛhe na ntease te?
Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 Wɔde asie abɔde biara ani, wɔde asie wim nnomaa mpo.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 Ɔsɛe ne Owu ka se, ‘Yɛate no huhuhuhu kɛkɛ.’
Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
23 Onyankopɔn te ɔkwan a ɛkɔ hɔ ase, na ɔno nko ara na onim faako a ɛte,
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 efisɛ ɔhwɛ kodu nsase ano na ohu biribiara a ɛwɔ ɔsoro ase.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 Bere a ɔhyɛɛ mframa ano den too hɔ na osusuw nsuwa no,
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
26 bere a ɔkaa no ɔhyɛ so kyerɛɛ osutɔ na otwaa kwan maa aprannaa no,
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 afei ɔhwɛɛ nyansa na ɔkarii no hwɛe; na ogyee no too mu na ɔsɔɔ no hwɛe.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 Na ɔka kyerɛɛ onipa se, ‘Awurade suro, ɛno ne nyansa; na sɛ wokyi bɔne, yɛ ntease.’”
Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
