< Hiob 23 >
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Nnɛ mpo, mʼanwiinwii mu da so yɛ den; ne nsa ayɛ den, mʼapinisi nyinaa akyi.
Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!
3 Sɛ minim baabi a mehu no; anaasɛ metumi akɔ ne tenabea a
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!
4 anka mɛka mʼasɛm wɔ nʼanim na magye akyinnye bebree.
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
5 Anka mɛte mmuae a ɔde bɛma me, na madwen nea ɔbɛka ho.
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
6 Ɔbɛsɔre atia me dennen ana? Dabi, ɔremmɔ me kwaadu.
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;
7 Ɛhɔ de, nnipa trenee betumi aka nʼasɛm wɔ nʼanim, na wobegye me afi me temmufo nsam afebɔɔ.
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
8 “Nanso sɛ mekɔ apuei fam a onni hɔ; sɛ mekɔ atɔe fam nso a minhu no.
Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
9 Sɛ ɔreyɛ adwuma wɔ atifi fam a minhu no; sɛ ɔdan ne ho kɔ anafo fam a, mʼani nhye ne ho.
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
10 Nanso onim ɔkwan a menam so; na sɛ ɔsɔ me hwɛ a mepue sɛ sikakɔkɔɔ.
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.
11 Madi nʼanammɔn akyi pɛɛ; na manantew nʼakwan so a mamman.
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
12 Mentwee me ho mfii mmara nsɛm a efi nʼanom no ho, mama asɛm a efi nʼanom ho ahia me asen me daa aduan.
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
13 “Nanso obiara nni hɔ ka ne ho, na hena na obetumi atia no? Ɔyɛ biribiara a ɔpɛ.
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.
14 Ɔde ne mmaransɛm di dwuma tia me; ɔda so kora nhyehyɛe a ɛte sɛɛ bebree.
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
15 Ɛno nti na mebɔ hu wɔ nʼanim; na sɛ midwen eyinom nyinaa ho a, misuro no.
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
16 Onyankopɔn ama me koma abotow; Otumfo ama mabɔ huboa.
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
17 Nanso sum no mma menka mʼano nto mu, sum kabii a ɛkata mʼanim no.
thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.