Hiob 22
1 Na Temanni Elifas buae se,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 “Onyankopɔn benya onipa so mfaso ana? Mpo onyansafo so bɛba no mfaso ana?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Sɛ woyɛ ɔtreneeni a, anigye bɛn na Otumfo no benya? Sɛ wʼakwan ho nni asɛm a, mfaso bɛn na obenya?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 “Wo kronkronyɛ nti na ɔka wʼanim na ɔbɔ wo kwaadu ana?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Ɛnyɛ wʼamumɔyɛ na ɛso? Ɛnyɛ wo bɔne na ɛdɔɔso dodo?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Wopɛɛ bammɔ fii wo nuanom nkyɛn a emfi hwee so; wopaa nnipa ho ntama ma wɔdaa adagyaw.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Woamma abrɛfo nsu annom na wode aduan kamee nea ɔkɔm de no,
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 nanso na woyɛ obi a ɔwɔ tumi, wɔ nsase, onuonyamfo a ɔte so.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Wopam akunafo ma wɔkɔɔ nsapan na womaa ayisaa nso ahoɔden sae.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Ɛno nti na mfiri atwa wo ho ahyia, na amanehunu a ɛba ntɛm so bɔ wo hu yi,
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 ɛno nti na sum kabii aduru a wunhu ade, na asorɔkye akata wo so yi.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 “So Onyankopɔn nni ɔsoro akyirikyiri ana? Hwɛ sɛnea ɔsoro akyirikyiri nsoromma korɔn!
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Nanso woka se, ‘Dɛn na Onyankopɔn nim? Sum yi mu na obu atɛn ana?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Omununkum kabii akata nʼanim nti onhu yɛn bere a ɔnenam ɔsoro kontonkurowi mu.’
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 So wobɛkɔ so afa ɔkwan dedaw a abɔnefo anantew so no so ana?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Wɔpraa wɔn kɔe ansa na wɔn bere reso, na nsuyiri hohoroo wɔn fapem.
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 Na wɔka kyerɛɛ Onyankopɔn se, ‘Gyaa yɛn! Dɛn na Otumfo betumi ayɛ yɛn?’
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Nanso ɛyɛ ɔno na ɔde nnepa hyɛɛ wɔn afi mu, nti metwe me ho fi amumɔyɛfo afotu ho.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 Atreneefo hu wɔn asehwe ma wɔn ani gye; na wɔn a wɔn ho nni asɛm serew wɔn ka se,
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 ‘Wɔasɛe yɛn atamfo, na ogya ahyew wɔn agyapade.’
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed”.
21 “Fa wo ho ma Onyankopɔn na nya asomdwoe wɔ ne mu; saa ɔkwan yi so na yiyedi bɛfa ayɛ wo kyɛfa.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Tie akwankyerɛ a efi nʼanom, na fa ne nsɛm sie wo koma mu.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Sɛ wosan kɔ Otumfo no nkyɛn a obegye wo ato mu bio: sɛ wuyi amumɔyɛsɛm fi wo ntamadan mu
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 na wotow wo sika mpɔw gu mfutuma mu ne Ofir sikakɔkɔɔ gu abotan a ɛwɔ abon mu no so a,
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 ɛno de Otumfo bɛyɛ wo sikakɔkɔɔ ɔbɛyɛ dwetɛ ankasa ama wo.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 Afei nokware wubenya anigye wɔ Otumfo mu na wobɛpagyaw wʼani akyerɛ Onyankopɔn.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Wobɛbɔ no mpae, na obetie wo, na wubedi wo bɔhyɛ so.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Nea woyɛ wʼadwene sɛ wobɛyɛ no bɛba mu, na hann bɛtɔ wʼakwan so.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 Sɛ nnipa hwe ase na woka se, ‘Ma wɔn so!’ a, obegye wɔn a wɔahwe ase no nkwa.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 Obegye abɔnefo mpo, ɔnam wo nsa a ɛho nni fi so begye wɔn.”
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
