Hiob 19
1 Na Hiob buae se,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Mobɛhyɛ me ɔyaw na mode nsɛm abubu me akosi da bɛn?
Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
3 Mpɛn du ni a moasopa me; mo ani nwu sɛ motow hyɛ me so.
I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Sɛ ɛyɛ nokware sɛ mafom ɔkwan a, me mfomso yɛ me nko ara asɛm.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 Sɛ ampa sɛ mobɛma mo ho so asen me na mode mʼanimguase ayɛ adanse atia me a,
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 ɛno de munhu sɛ Onyankopɔn ayɛ me bɔne na ɔde ne tan atwa me ho ahyia.
Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 “Ɛwɔ mu, misu se, ‘Wɔafom me’ de, nanso obiara mmua me; meteɛ mu pɛ mmoa, nanso atɛntrenee biara nni hɔ.
Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 Wasiw me kwan enti mintumi nsen; ɔde sum aduru mʼakwan so.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 Wayi mʼanuonyam afi me so na watu mʼahenkyɛw afi me ti so.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 Wasɛe me akwannuasa nyinaa so de awie me; watu mʼanidaso ase te sɛ dua.
brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
11 Nʼabufuw huru tia me; na wakan me afra nʼatamfo mu.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Nʼakofo ba anibere so; wosisi mpie de tia me na wotwa me ntamadan ho hyia.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 “Wayi me nuabarimanom afi me ho; na mʼamanifo atwe wɔn ho koraa.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 Mʼabusuafo kɔ; na me nnamfonom werɛ afi me.
mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 Mʼahɔho ne me mmaawa bu me sɛ ɔhɔho; mete sɛ ɔnanani ma wɔn.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 Mefrɛ me somfo, na ommua; mpo, metew mʼano srɛ no.
ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
17 Me home bɔn me yere; me ho afono mʼankasa nuabarimanom.
ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Mpo, mmarimaa nkumaa bu me animtiaa; sɛ mipue a wodi me ho fɛw.
selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
19 Me nnamfo ankasa nyinaa kyi me; mʼadɔfo asɔre atia me.
Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Maka were ne nnompe, nea mede aguan nkutoo ne me se akyi nam.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 “Munhu me mmɔbɔ, me nnamfonom, munhu mmɔbɔ, na Onyankopɔn nsa abɔ me.
Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
22 Adɛn nti na motaa me sɛnea Onyankopɔn yɛ no? Na mommfa me honam yi saa ara?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 “Ao, sɛ anka wɔde me nsɛm bɛhyɛ nhoma mu, anka wɔbɛkyerɛw wɔ nhoma mmobɔwee so,
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 anka wɔde dade pɛe bɛkyerɛw wɔ sumpii so, anaa wobekuruakyerɛw wɔ ɔbotan so afebɔɔ!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
25 Minim sɛ me dimafo te ase, na awiei no ɔbɛsɔre agyina asase so.
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
26 Na wɔasɛe me were awie no, mefi me were mu ahu Onyankopɔn.
Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 Me ara mehu no mede mʼani, na ɛnyɛ obi foforo ani, behu no. Sɛnea me koma ho pere wɔ me mu!
hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
28 “Sɛ moka se, ‘Yɛbɛteetee no, efisɛ ɔhaw no fi ɔno ara a,’
Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
29 ɛsɛ sɛ mo ankasa musuro afoa no na abufuw nam afoa so de asotwe bɛba, na mubehu sɛ atemmu wɔ hɔ.”
saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
