Hiob 13
1 “Mʼani ahu eyinom nyinaa, mʼaso ate, na ate ase.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Nea wunim no, me nso minim; wonyɛ abomfiaa mma me.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Nanso mepɛ sɛ mekasa kyerɛ Otumfo no na mekyerɛkyerɛ mʼasɛm mu kyerɛ Onyankopɔn.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 Mode atoro mmom na asra me ho; mo nyinaa moyɛ ayaresafo a munsi hwee!
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Sɛ mobɛyɛ komm koraa a ɛno na ɛbɛyɛ nyansa ama mo!
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 Afei muntie mʼano asɛm; muntie mʼanoyi.
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Mobɛka amumɔyɛsɛm ama Onyankopɔn ana? Mobɛka nnaadaasɛm ama no ana?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Mobɛkyea mo aso ama no? Mobɛka Onyankopɔn asɛm ama no ana?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Sɛ ɔhwehwɛ mo mu a, ebesi mo yiye ana? Mubetumi adaadaa no sɛnea modaadaa nnipa no ana?
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Sɛ mokyeaa mo aso wɔ kokoa mu a, sɛnea ɛte biara, ɔbɛka mo anim
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Nʼanuonyam mmɔ mo hu ana? Ne ho suro ntɔ mo so ana?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Mo kasatɔmmɛ yɛ mmɛbu a ɛte sɛ nsõ; mo anoyi yɛ dɔte twann anoyi.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 “Monyɛ komm mma menkasa; na nea ɛbɛyɛ me biara mmra me so.
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Adɛn nti na mede me ho to amane mu na mede me nkwa to me nsam?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Ɛwɔ mu sɛ okum me de, nanso ne so na mʼani bɛda; ampa ara medi mʼakwan ho adanse wɔ nʼanim.
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Nokware, eyi na ɛbɛyɛ me nkwagye, efisɛ nea onsuro Onyankopɔn no rentumi nkɔ nʼanim!
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Muntie me nsɛm yi yiye; monyɛ aso mma nea meka.
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Afei a masiesie me nkurobɔ yi, minim sɛ medi bem.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Obi betumi abɔ me kwaadu ana? Sɛ ɛte saa de a, anka mɛyɛ komm na mawu.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 “Onyankopɔn, yɛ saa nneɛma abien yi pɛ ma me, na afei meremfa me ho nhintaw wo:
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Yi wo nsa fi me so kɔ akyirikyiri, na gyae wo ho hu a wode hunahuna me no.
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Ɛno de, samena me na mɛba, anaa ma menkasa na bua me.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Mfomso ne bɔne dodow ahe na mayɛ? Kyerɛ me me mfomso ne me bɔne.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Adɛn nti na wode wʼanim asie me na wudwen sɛ meyɛ wo tamfo?
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Wobɛyɛ ahaban a mframa rebɔ no ayayade ana? Wobɛtaa ntɛtɛ a awo ana?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 Wokyerɛw sobo a ɛyɛ yaw tia me, na woka me mmabunmmere mu bɔne nyinaa gu me so.
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Wode nkyehama gu mʼanan; wohwɛ mʼanammɔnkwan nyinaa so yiye na wode agyiraehyɛde ayeyɛ mʼanammɔn mu.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 “Enti onipa nkwa sa te sɛ ade a aporɔw, te sɛ atade a nwewee adi.
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
