Yeremia 14
1 Eyi ne Awurade asɛm a ɔde maa Yeremia a ɛfa nsuyow ho:
HERRENs Ord, som kom til Jeremias om tørken.
2 “Yuda resu, ne nkuropɔn hu amane; wɔbɔ asase no ho abubuw, na osu foro fi Yerusalem kɔ.
Juda sørger; dets Porte vansmægter sørgeklædt i Støvet, Jerusalems Skrig stiger op,
3 Mmapɔmma soma wɔn asomfo ma wɔkɔhwehwɛ nsu; wɔkɔhwɛ ahina mu nanso wonnya nsu. Wɔde wɔn asuhina san ba a hwee nni mu; wɔde awerɛhow ne abawpa katakata wɔn ti so.
og dets Stormænd sender deres Drenge efter Vand, de kommer til Brønde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, med Skam og Skændsel og tilhyllet Hoved.
4 Asase no apaapae, efisɛ osu ntɔ wɔ asase no so; akuafo no koma atutu na wɔkata wɔn ti so.
Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i Landet, er Bønderne beskæmmede, tilhyller Hovedet.
5 Mpo ɔforotebere a ɔwɔ sare so gyaw ne ba a wawo no foforo, efisɛ sare biara nni hɔ.
Selv Hinden på Marken forlader sin nyfødte Kalv, thi Græs er der ikke.
6 Sare so mfurum gyinagyina nkoko wosee no so home sɛ sakraman; wɔkrankran wɔn ani hwehwɛ didibea nanso wonhu bi.”
På nøgne Høje står Vildæsler og snapper efter Luft som Sjakaler, deres Øjne vansmægter, thi Grønt er der ikke.
7 Ɛwɔ mu sɛ yɛn amumɔyɛ di adanse tia yɛn de, nanso Awurade, wo din nti yɛ ho biribi. Yɛn atuatew dɔɔso; na yɛayɛ bɔne atia wo.
Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib så for dit Navns Skyld ind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet.
8 Wo a woyɛ Israel Anidaso, nʼAgyenkwa wɔ amanehunu mmere mu, adɛn nti na woayɛ sɛ ɔhɔho wɔ asase no so, sɛ ɔkwantuni a ɔsoɛ anadwo?
Du Israels Håb og Frelser i Nødens Stund! Hvorfor er du som fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun søger Nattely?
9 Adɛn nti na woayɛ sɛ obi a ade afu ne mu yi, sɛ ɔkofo a onni ahoɔden a ɔde boa? Wowɔ yɛn ntam, Awurade na wo din da yɛn so; nnyaw yɛn mu!
Hvorfor er du som en rådvild Mand, som en Helt, der ikke kan frelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er nævnet over os, så lad os ej fare!
10 Eyi ne nea Awurade ka fa saa nnipa yi ho: “Wɔn ani gye akyinkyinakyinkyin ho yiye; wɔmma wɔn anan nhome. Ɛno nti Awurade nnye wɔn nto mu; afei ɔbɛkae wɔn amumɔyɛsɛm no na watwe wɔn aso wɔ wɔn bɔne ho.”
Så siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkring og sparer ej Fødderne, men ejer ikke HERRENs Behag. Han ihukommer nu deres Brøde, hjemsøger deres Synder.
11 Na Awurade ka kyerɛɛ me se, “Mmɔ yiyeyɛ ho mpae mma saa nnipa yi.
Og HERREN sagde til mig: "Bed ikke om Lykke for dette Folk!
12 Mmom ɛwɔ mu sɛ wodi mmuada de, nso merentie wɔn sufrɛ; ɛwɔ mu sɛ wɔbɔ ɔhyew afɔre ne aduan afɔre de, nso merennye. Mmom, mede afoa, ɔkɔm ne ɔyaredɔm bɛsɛe wɔn.”
Når de faster, hører jeg ikke deres Klage, og når de ofrer Brændoffer og Afgrødeoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, med Sværd, Hunger og Pest vil jeg gøre Ende på dem!"
13 Nanso mekae se, “Ao, Otumfo Awurade, adiyifo no ka kyerɛ wɔn daa se, ‘Morenhu afoa, na ɔkɔm remma. Nokware mɛma mo asomdwoe a ɛbɛtena hɔ daa wɔ ha.’”
Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se Sværd, og Hungersnød skal ikke komme over eder, thi tryg Fred giver jeg eder på dette Sted."
14 Na Awurade ka kyerɛɛ me se, “Adiyifo no hyɛ akɔntoro wɔ me din mu. Mensomaa wɔn, minnyii wɔn na menkasa nkyerɛɛ wɔn ɛ. Wɔrehyɛ nkɔm fa atoro anisoadehu, asumansɛm, abosonsom ne wɔn ankasa nnaadaa adwene ho.
HERREN svarede: "Profeterne profeterer Løgn i mit Navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet til dem. Løgnesyner og falsk Spådom og deres Hjertes Bedrag er det, de profeterer for eder!
15 Ɛno nti, nea Awurade ka fa adiyifo a wɔde me din hyɛ nkɔm no ho ni: mensomaa wɔn nanso wɔka se, ‘Afoa biara anaa ɔkɔm biara remma asase yi so.’ Saa adiyifo no ara bɛtotɔ wɔ afoa ano ne ɔkɔm mu.
Derfor, så siger HERREN til Profeterne, der profeterer i mit Navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skal omkomme ved Sværd og Hunger;
16 Na nnipa a wɔhyɛ nkɔm kyerɛ wɔn no, wɔbɛtotow wɔn agu Yerusalem mmɔnten so esiane ɔkɔm ne afoa nti. Wɔrenya obiara nsie wɔn: wɔn yerenom, wɔn mmabarima anaa wɔn mmabea. Mɛma amanehunu a ɛfata wɔn aba wɔn so.
og folket, de profeterer for, skal slænges hen på Jerusalems Gader for Hunger og Sværd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres Hustruer, Sønner eller Døtre. Jeg udøser deres Ondskab over dem."
17 “Ka saa asɛm yi kyerɛ wɔn: “‘ma nisu nguare me anadwo ne awia, a to ntwa, efisɛ Ɔbabea Babun no, me nkurɔfo, anya apirakuru a ɛyɛ hu na ɛyɛ ahodwiriw mmoroso.
Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne skal rinde med Gråd ved Nat og ved Dag og aldrig høre op; thi mit Folks jomfruelige Datter ligger lemlæstet hårdt, Såret er såre svart.
18 Sɛ mekɔ ɔman no mu a, mihu nnipa a wɔatotɔ wɔ afoa ano; sɛ mekɔ kuropɔn no mu a mihu ɔkɔm nsunsuanso. Odiyifo ne ɔsɔfo nyinaa kɔ asase a wonnim so so.’”
Hvis jeg går ud på Marken, se sværdslagne Mænd, og kommer jeg ind i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi både Profet og Præst drager bort til et Land, de ej kender.
19 Woapo Yuda koraa ana? Wubu Sion animtiaa ana? Adɛn nti na wode ɔhaw aba yɛn so na yennya ayaresa? Yɛn ani daa asomdwoe so, nanso ade papa biara mmaa ɛ; yɛn ani daa ayaresa bere so nanso ehu na ɛbae.
Har du ganske vraget Juda, væmmes din Sjæl ved Zion? Hvorfor har du slået os, så ingen kan læge? Man håber på Fred, men det bliver ej godt, på Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.
20 Awurade, yegye yɛn amumɔyɛ ne yɛn agyanom afɔdi to mu; nokware, yɛayɛ bɔne atia wo.
Vi kender vor Gudløshed, HERRE, vore Fædres Brøde, thi vi synded mod dig.
21 Na wo din nti mmu yɛn animtiaa; nhura wʼanuonyam ahengua no ho. Kae wo ne yɛn apam no na mmu so.
Bortstød os ikke for dit Navns Skyld, vanær ej din Herligheds Trone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os!
22 Na amanaman ahoni ahuhuw no mu bi ma osu tɔ ana? Wim ankasa na ɛtɔ obosu ana? Dabi da, ɛyɛ wo, Awurade yɛn Nyankopɔn. Enti wo so na yɛn ani da, na wo na woyɛ eyinom nyinaa.
Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himlen Nedbør af sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? Så bier vi på dig, thi du skabte alt dette.
