Yesaia 43

1 Na afei, sɛɛ na Awurade se, nea ɔbɔɔ wo, Yakob nea ɔnwen wo, Israel; “Nsuro na magye wo; mabɔ wo din afrɛ wo; woyɛ me dea.

Men nu, saa siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!

2 Sɛ wofa nsu mu a, mɛka wo ho; na sɛ wutwa nsubɔnten no a, ɛremmu mfa wo so. Sɛ wonantew ogya no mu a, worenhyew; ogyaframa no renhye wo.

Naar du gaar gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strømme, de river dig ikke bort; naar du gaar gennem Ild, skal du ikke svides, Luen brænder dig ikke.

3 Na mene Awurade, wo Nyankopɔn, Israel Kronkronni, wo Agyenkwa. Mede Misraim yɛ mpata ma wo na mede Kus ne Seba si wʼanan mu.

Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser. Jeg giver Ægypten som Løsesum, Ætiopien og Seba i dit Sted,

4 Sɛ wosom bo ma me na wowɔ anuonyam wɔ mʼanim na medɔ wo nti, mede nnipa bɛsesa wo, na mede nkurɔfo asesa wo nkwa.

fordi du er dyrebar for mig, har Værd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkefærd for din Sjæl.

5 Nsuro, efisɛ meka mo ho; mede wo mma befi apuei fam aba na maboa wɔn ano afi atɔe fam.

Frygt ikke, thi jeg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten,

6 Mɛka akyerɛ atifi fam se, ‘Munnyaa wɔn!’ ne anafo fam se, ‘Munnye wɔn ntena ha.’ Momfa me mmabarima mfi akyirikyiri mmra na me mmabea mfi asase ano mmra,

siger til Norden: »Giv hid!« til Sønden: »Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,

7 obiara a me din da no so, nea mebɔɔ no de hyɛɛ me ho anuonyam, nea menwen no na meyɛɛ no.”

enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!«

8 Momfa wɔn a wɔwɔ ani, nanso wonhu ade wɔn a wɔwɔ aso nanso asisiw no mmra.

Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører!

9 Aman no nyinaa boa wɔn ho ano, na nnipa no hyia mu. Wɔn mu hena na ɔkaa eyi fii mfiase na ɔpaee mu kaa nneɛma a atwam no kyerɛɛ yɛn? Ma wɔmmfa wɔn nnansefo mmra mmedi adanse sɛ wodi bem, sɛnea afoforo bɛte na wɔaka se, “Ɛyɛ nokware.”

Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller paavise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og faa Ret, lad dem høre og sige: »Det er sandt!«

10 “Mone me nnansefo, ne mʼasomfo a mapaw no,” sɛɛ na Awurade se, “Sɛnea mubehu na moagye me adi na moate ase sɛ me ne no. Wɔammɔ onyame bi anni mʼanim, na mʼakyi nso obiara remma.

Mine Vidner er I, saa lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I maa kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;

11 Me, Me ara, Mene Awurade, na agyenkwa biara nni hɔ sɛ me.

jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.

12 Mada no adi na magye nkwa na mapae mu aka se, Me, na ɛnyɛ onyame nanani bi a ɔwɔ mo mu. Mone me nnansefo,” Awurade na ose sɛ, “Mene Onyankopɔn.

Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed Gud,

13 Yiw, na efi teteete no me ne no. Obiara rentumi nnye mfi me nsam sɛ meyɛ biribi a, hena na obetumi adan no?”

den eneste ogsaa i Fremtiden. Ingen frier af min Haand, jeg handler — hvo gør det ugjort?

14 Sɛɛ na Awurade se, wʼAgyenkwa, Israel Kronkronni no: “Mo nti, mɛsoma akɔ Babilonia, na mede Babiloniafo nyinaa bɛba sɛ aguanfo wɔ ahyɛn a wɔde hoahoa wɔn ho no mu.

Saa siger HERREN, eders Genløser, Israels Hellige: For eder gør jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fængsels Portslaaer, mens Kaldæerne bindes i Halsjern.

15 Mene Awurade, wo Kronkronni no, Israel Yɛfo, wo Hene.”

Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.

16 Sɛɛ na Awurade se, nea ɔbɔɔ kwan wɔ po mu, kwan a ɛda asubun mu,

Saa siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande,

17 nea ɔtwee nteaseɛnam ne apɔnkɔ, asraafo ne ne nkekaho nyinaa, na wɔkaa hɔ a wɔansɔre bio, wɔadum wɔn te sɛ kanea mu ntamabamma:

førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge:

18 “Momma mo werɛ mfi kan nneɛma no monntɔ nnkɔ nea atwam no so.

Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke paa Fortidens Dage!

19 Hwɛ, mereyɛ ade foforo! Mprempren, ɛrepue; na munhu ana? Merebɔ kwan afa nweatam so na mereyɛ nsuwansuwa wɔ asase wosee so.

Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i det øde Land;

20 Mmoa a wɔyɛ keka hyɛ me anuonyam, adompo ne mpatu, efisɛ mema nsu wɔ nweatam so ne nsuwansuwa wɔ asase wosee so, de ma me nkurɔfo, wɔn a mapaw wɔn no nsu,

de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk.

21 nnipa a meyɛɛ wɔn maa me ho sɛ wɔmpae mu nka mʼayeyi.

Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.

22 “Nanso, womfrɛɛ me, Yakob, wonhaw wo ho wɔ me ho, Israel.

Jakob, du kaldte ej paa mig eller trætted dig, Israel, med mig;

23 Momfaa nguan mmrɛɛ me sɛ ɔhyew afɔrebɔde, na momfaa mo afɔrebɔ nhyɛɛ me anuonyam nso. Memmaa aduan afɔre nyɛɛ mo adesoa na memfaa nnuhuamgye nhaw mo.

du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke for Røgelse;

24 Montɔɔ nnuhuam mmrɛɛ me, na mommaa mo afɔrebɔde mu srade mmuu me so. Mmom, mode mo bɔne asoa me na mode mo mfomso ho haw abɛto me so.

du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med din Brøde.

25 “Me, me ara, mene nea ɔpepa mo bɔne, me nti, na menkae mo amumɔyɛ bio.

Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu.

26 Monhwehwɛ nea atwa mu no mu bio mma me, momma yɛmmɔ mu nnye asɛm no ho akyinnye; ka wʼasɛm a ɛkyerɛ sɛ wunni fɔ no.

Mind mig, lad vor Sag gaa til Doms, regn op, saa du kan faa Ret!

27 Mo agya a odii kan no yɛɛ bɔne; mo kasamafo tew mʼanim atua.

Allerede din Stamfader synded, dine Talsmænd forbrød sig imod mig,

28 Enti magu mo asɔredan mu atitiriw anim ase, na mede Yakob ama ɔsɛe na mede Israel ama ahohora.

saa jeg vanæred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel hen til Spot.