< Mezmurlar 82 >
1 Asaf'ın mezmuru Tanrı yerini aldı tanrısal kurulda, Yargısını açıklıyor ilahların ortasında:
Gud staar i Guds Menighed; han dømmer midt iblandt Guder.
2 “Ne zamana dek haksız karar verecek, Kötüleri kayıracaksınız? (Sela)
Hvor længe ville I dømme Uret og anse de ugudeliges Personer? (Sela)
3 Zayıfın, öksüzün davasını savunun, Mazlumun, yoksulun hakkını arayın.
Skaffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!
4 Zayıfı, düşkünü kurtarın, Onları kötülerin elinden özgür kılın.”
Redder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand!
5 Bilmiyor, anlamıyorlar, Karanlıkta dolaşıyorlar. Yeryüzünün temelleri sarsılıyor.
De skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste.
6 “‘Siz ilahlarsınız’ diyorum, ‘Yüceler Yücesi'nin oğullarısınız hepiniz!’
Jeg har sagt: I ere Guder, og I ere alle den Højestes Sønner.
7 Yine de insanlar gibi öleceksiniz, Sıradan bir önder gibi düşeceksiniz!”
Men I skulle dø som Mennesker, og som en af Fyrsterne skulle I falde.
8 Kalk, ey Tanrı, yargıla yeryüzünü! Çünkü bütün uluslar senindir.
Gud! gør dig rede, døm Jorden; thi du skal tage Arv iblandt alle Hedninger.