< Mezmurlar 55 >
1 Müzik şefi için - Telli sazlarla Davut'un Maskili Ey Tanrı, kulak ver duama, Sırt çevirme yalvarışıma!
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
2 Dikkatini çevir, yanıt ver bana. Düşüncelerim beni rahatsız ediyor, şaşkınım
Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
3 Düşman sesinden, kötünün baskısından; Çünkü sıkıntıya sokuyorlar beni, Öfkeyle üstüme üstüme geliyorlar.
over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
4 Yüreğim sızlıyor içimde, Ölüm dehşeti çöktü üzerime.
Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
5 Korku ve titreme sardı beni, Ürperti kapladı içimi.
Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
6 “Keşke güvercin gibi kanatlarım olsaydı!” Dedim kendi kendime, “Uçar, rahatlardım.
Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
7 Uzaklara kaçar, Çöllerde konaklardım. (Sela)
Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
8 Sert rüzgara, kasırgaya karşı Hemen bir barınak bulurdum.”
Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
9 Şaşkına çevir kötüleri, ya Rab, karıştır dillerini, Çünkü kentte şiddet ve çatışma görüyorum.
Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
10 Gece gündüz kent surları üzerinde dolaşırlar, Haksızlık, fesat dolu kentin içi.
Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
11 Yıkıcılık kentin göbeğinde, Zorbalık, hile eksilmez meydanından.
Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
12 Beni aşağılayan bir düşman olsaydı, Katlanabilirdim; Bana küstahlık eden bir hasım olsaydı, Gizlenebilirdim.
Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
13 Ama sensin, bana denk, Yoldaşım, yakın arkadaşım.
men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
14 Birlikte tatlı tatlı yarenlik eder, Toplulukla Tanrı'nın evine giderdik.
vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
15 Ölüm yakalasın düşmanlarımı ansızın, Diri diri ölüler diyarına insinler; Çünkü içleri ve evleri kötülük dolu. (Sheol )
Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol )
16 Bense Tanrı'ya seslenirim, RAB kurtarır beni.
Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Sabah, öğlen, akşam kederimden feryat ederim, O işitir sesimi.
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
18 Bana karşı girişilen savaştan Esenlikle kurtarır canımı, Sayısı çok da olsa karşıtlarımın.
Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
19 Öncesizlikten bu yana tahtında oturan Tanrı, Duyacak ve ezecek onları. (Sela) Çünkü hiç değişmiyor Ve Tanrı'dan korkmuyorlar.
Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
20 Yoldaşım dostlarına saldırarak Yaptığı antlaşmayı bozdu.
Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
21 Ağzından bal damlar, Ama yüreğinde savaş var. Sözleri yağdan yumuşak, Ama yalın birer kılıçtır.
Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
22 Yükünü RAB'be bırak, O sana destek olur. Asla izin vermez Doğru insanın sarsılmasına.
Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
23 Ama sen, ey Tanrı, ölüm çukuruna atacaksın kötüleri, Günlerinin yarısını görmeyecek katillerle hainler; Bense sana güveniyorum.
Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.