< Süleyman'In Özdeyişleri 24 >
1 Kötülere imrenme, Onlarla birlikte olmayı isteme.
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 Çünkü yürekleri zorbalık tasarlar, Dudakları belalardan söz eder.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 Ev bilgelikle yapılır, Akılla pekiştirilir.
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 Bilgi sayesinde odaları Her türlü değerli, güzel eşyayla dolar.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 Bilgelik güçten, Bilgi kaba kuvvetten üstündür.
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 Savaşmak için yöntem, Zafer kazanmak için birçok danışman gerekli.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Ahmak için bilgelik ulaşılamayacak kadar yüksektir, Kent kurulunda ağzını açamaz.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 Kötülük tasarlayan kişi Düzenbaz olarak bilinecektir.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 Ahmakça tasarılar günahtır, Alaycı kişiden herkes iğrenir.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Sıkıntılı günde cesaretini yitirirsen, Gücün kıt demektir.
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Ölüm tehlikesi içinde olanları kurtar, Ölmek üzere olanları esirge.
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 “İşte bunu bilmiyordum” desen de, İnsanın yüreğindekini bilen sezmez mi? Senin canını koruyan anlamaz mı? Ödetmez mi herkese yaptığını?
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke”, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 Oğlum, bal ye, çünkü iyidir, Süzme bal damağa tatlı gelir.
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 Bilgelik de canın için öyledir, bilmiş ol. Bilgeliği bulursan bir geleceğin olur Ve umudun boşa çıkmaz.
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Ey kötü adam, doğru kişinin evine karşı pusuya yatma, Konutunu yıkmaya kalkma.
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 Çünkü doğru kişi yedi kez düşse yine kalkar, Ama kötüler felakette yıkılır.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 Düşmanın düşüşüne keyiflenme, Sendelemesine sevinme.
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 Yoksa RAB görür ve hoşnut kalmaz Ve düşmanına duyduğu öfke yatışır.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Kötülük edenlere kızıp üzülme, Onlara özenme.
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 Çünkü kötülerin geleceği yok, Çırası sönecek onların.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Oğlum, RAB'be ve krala saygı göster, Onlara başkaldıranlarla arkadaşlık etme.
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 Çünkü onlar ansızın felakete uğrar, İnsanın başına ne belalar getireceklerini kim bilir?
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 Şunlar da bilgelerin sözleridir: Yargılarken yan tutmak iyi değildir.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 Kötüye, “Suçsuzsun” diyen yargıcı Halklar lanetler, uluslar kınar.
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 Ne mutlu suçluyu mahkûm edene! Herkes onu candan kutlar.
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Dürüst yanıt Gerçek dostluğun işaretidir.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 İlkin dışardaki işini bitirip tarlanı hazırla, Ondan sonra evini yap.
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Başkalarına karşı nedensiz tanıklık etme Ve dudaklarınla aldatma.
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 “Bana yaptığını ben de ona yapacağım, Ödeteceğim bana yaptığını” deme.
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 Tembelin tarlasından, Sağduyudan yoksun kişinin bağından geçtiğimde
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 Her yanı dikenlerin, otların Kapladığını gördüm; Taş duvar da yıkılmıştı.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 Gördüklerimi derin derin düşündüm, Seyrettiklerimden ibret aldım.
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 “Biraz kestireyim, biraz uyuklayayım, Ellerimi kavuşturup şöyle bir uyuyayım” demeye kalmadan,
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 Yokluk bir haydut gibi, Yoksulluk bir akıncı gibi gelir üzerine.
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.