< Süleyman'In Özdeyişleri 20 >

1 Şarap insanı alaycı, içki gürültücü yapar, Onun etkisiyle yoldan sapan bilge değildir.
Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
2 Kralın öfkesi genç aslanın kükreyişine benzer, Onu kızdıran canından olur.
Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
3 Kavgadan kaçınmak insan için onurdur, Oysa her ahmak tartışmaya hazırdır.
Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
4 Sonbaharda çift sürmeyen tembel, Hasatta aradığını bulamaz.
Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
5 İnsanın niyetleri derin bir kuyunun suları gibidir, Akıllı kişi onları açığa çıkarır.
Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
6 İnsanların çoğu, “Vefalıyım” der. Ama sadık birini kim bulabilir?
Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
7 Doğru ve dürüst bir babaya Sahip olan çocuklara ne mutlu!
Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
8 Yargı kürsüsünde oturan kral, Kötülüğü gözleriyle ayıklar.
En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
9 Kim, “Yüreğimi pak kıldım, Günahımdan arındım” diyebilir?
Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
10 RAB hileli tartıdan da, hileli ölçüden de tiksinir.
To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
11 Çocuk bile eylemleriyle kendini belli eder, Yaptıkları pak ve doğru mu, değil mi, anlaşılır.
Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
12 İşiten kulağı da gören gözü de RAB yaratmıştır.
Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
13 Uykuyu seversen yoksullaşırsın, Uyanık durursan ekmeğin bol olur.
Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
14 Alıcı, “İşe yaramaz, işe yaramaz” der, Ama alıp gittikten sonra aldığıyla övünür.
Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
15 Bol bol altının, mücevherin olabilir, Ama bilgi akıtan dudaklar daha değerlidir.
Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
16 Tanımadığı birine kefil olanın giysisini al; Bir yabancı için yapıyorsa bunu, Giysisini rehin tut.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
17 Hileyle kazanılan yiyecek insana tatlı gelir, Ama sonra ağza dolan çakıl gibidir.
Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
18 Tasarılarını danışarak yap, Yöntemlere uyarak savaş.
Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
19 Dedikoducu sır saklayamaz, Bu nedenle ağzı gevşek olanla arkadaşlık etme.
Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
20 Annesine ya da babasına sövenin Işığı zifiri karanlıkta sönecek.
Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
21 Tez elde edilen mirasın Sonu bereketli olmaz.
Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
22 “Bu kötülüğü sana ödeteceğim” deme; RAB'bi bekle, O seni kurtarır.
Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
23 RAB hileli tartıdan tiksinir, Hileli teraziden hoşlanmaz.
To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
24 İnsanın adımlarını RAB yönlendirir; Öyleyse insan tuttuğu yolu nasıl anlayabilir?
En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
25 Düşünmeden adakta bulunmak Sakıncalıdır.
Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!” og først efter Løfterne betænke det.
26 Bilge kral kötüleri ayıklar, Harman döver gibi cezalandırır.
En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
27 İnsanın ruhu RAB'bin ışığıdır, İç varlığın derinliklerine işler.
Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
28 Sevgi ve sadakat kralın güvencesidir. Onun tahtını sağlamlaştıran sevgidir.
Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
29 Gençlerin görkemi güçleri, Yaşlıların onuru ağarmış saçlardır.
En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
30 Yaralayan darbeler kötülüğü temizler, Kötek iç varlığın derinliklerini paklar.
En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.

< Süleyman'In Özdeyişleri 20 >