Matta 9
1 I'sa lotk'eeqa gyu'ur, golyune şene aq'valyne Cune şahareeqa qarayle.
Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
2 Mang'usqa paralic ı'xı'na tyuleena sa insan ıkkekka. I'sayk'le manbışin inyam g'acumee, paralic ı'xı'yng'uk'le eyhen: – Dix, qı'məyq'ən, yiğne bınahbışile ılyheepç'ıynbı.
Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig."
3 Manke maa'ane sabara Q'aanunne mə'əllimaaşe coled-alqa uvhuyn: – Mang'vee kufurud ha'a!
Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt."
4 Manbışde fıkıreençe ı'lğəən g'acu I'see eyhen: – Nya'a vuşde yik'eençe pisın karbı ı'lğəə?
Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?
5 İnçin neniy eyhes dağamda: «Bınahbışile ılyheepç'ıynbıvane», deşxhee, «Oza qıxha iykrevane»?
Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå?
6 Şok'le inıd ats'axhxhe, ç'iyeyne aq'val İnsanne Dixısse bınahbışile ılyheç'es əxəna. Qiyğa Mana paralic ı'xı'yng'ulqa sak'ı eyhen: – Oza qıxhe, tyulyud alyaat'u yiğne xaaqa hoora.
Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"
7 Manar oza qıxha cune xaaqa ayk'an.
Og han stod op og gik bort til sit Hus.
8 Milletık'le man g'acu qətq'ı'n, insanaaşis məxbına guc hoolena Allah axtı qa'a.
Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt.
9 I'sa mançe ı'lğəəmee, nalok'bı sa'ane cigee gyu'urna Matta donana sa insan g'acu, mang'uk'le eyhen: – Zaqar qihna qora. Manar suğotsu I'sayqar qihna qarayle.
Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham.
10 I'sa sufranılqa qarımee, nalok'bı sa'anbıyiy bınahnanbı abı, Mang'ukayiy Mang'une telebabışika sacigee kar otxhan ıxha.
Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
11 Fariseyaaşik'le man g'acumee, Mang'une telebabışik'le eyhen: – Nya'a vuşde Mə'əllimee nalok'bı sa'anbışikayiy bınahnanbışika sacigee kar oyxhan?
Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?"
12 I'sayk'le man g'ayxhı eyhen: – Vuk'dyak'arne insanaaşis doxtur ıkkiykkanna deşxhe, mana vuk'aranbışisxhe ıkkiykkanna.
Men da Jesus hørte det, sagde han: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
13 Şu ts'eppa hudoora havak'ne «Zas q'urban deş, rəhı'm vukkan» eyhene cuvabına mə'na vaats'a vuxhe. Zı qopkuynbı deş, bınahnanbı qoot'alasva arı.
Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere,"
14 Mane gahıl Yəhyeyn telebabı I'saysqa abı qiyghanan: – Nya'a şiyiy fariseyaaşe geed sivar aqqaqqa, Yiğne telebabışe ıqdyaqqa?
Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?"
15 I'see manbışik'le eyhen: – Tsuma k'anenang'a, davatbışeeqa abıyne mihmanaaşe nya'a aq'vabı qa'as eyxheyee? Tsuma manbışisse alyart'asın yiğbı qadımee, manke manbışed sivar aqqasınbı.
Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene sørge, så længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
16 Neng'veecab yisseyne tanalinçilqa ts'enne parçeykena yamax üvxiyxə deş. Ts'ebna parçe yisseynçik avqas deş, curuvxhesda. Q'əç'ür sık'ılbab xəp quvxhes.
Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.
17 Ts'edın çaxırıd yisseyne tuluğbışeeqa haç'a'an deşxhe. Deşxheene tuluğbı qodu çaxırıd ehekkasın, tuluğbışikınnıd ixhesın. Ts'edın çaxır, ts'enne tuluğbışeeqaxhe haç'a'an. Məxüd he'eene tuluğbıd, çaxırıd axvasın.
Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive begge Dele bevarede."
18 I'sa yuşan ha'amee, Mang'usqa sinagogna xərna qarayle. Mana I'says k'yorzul eyhen: – Yizda yiş həşde xhinne qiyk'u, Ğu həşde arı məng'ı'lqa xıl gixhxheene, mana eexvasda.
Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Hånd på hende, så bliver hun levende."
19 I'sa suğots'u, telebabışika sacigee mang'uqar qihna ayk'an.
Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
20 Mane gahıl yıts'ıq'vəlle senna eb k'əən ık'arnana sa xhunaşşe, I'saysqa yı'q'əle qiyxha Mang'une tanalinçine baağık seet'a.
Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;
21 Məng'ee celed-alqa eyheva: – Mang'une tanalinçikcar seet'unaxhiy, yug qeexheyiy.
thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst."
22 I'sa sak'ımee mana g'aycu eyhen: – Yiş, qimeeq'ən, yiğne inyamın ğu yug qey'ı. Zəiyfa hamankecar yug qeexhena.
Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: "Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.
23 I'sa sinagogne xərıng'une xaaqa arımee, maadın alikkı-gikkıyiy ak'ına mə'niy dyutyak'ee hook'anbı g'avcu,
Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:
24 eyhen: – G'eepç'e ögiyle, içiy qiyk'u-karey'ı deşur, mana g'alirxhu vor. Manbışe I'sayne cuvabıs əqənabı ha'a.
"Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover." Og de lo ad ham.
25 Cəmə'ət g'aqa qığavhu, I'sa aqa ikkeç'u, içiyne xıleke aqqımee içiy sığeets'ana.
Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden; og Pigen stod op.
26 Mana xabar, mane cigabışde gırgıne surabışilqa hiviyxharna.
Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.
27 I'sa mançe qığeç'umee, Mang'uqab qihna q'öyre bı'rq'ı'na «Davudna Dix, şalqa rəhı'm hee'eva!» ts'ir haa'a qöö vuxha.
Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Søn!"
28 Mana xaaqa ikkeç'umee, bı'rq'ı'nbı Mang'usqa qavayle. I'see manbışik'le eyhen: – Zasse man ha'as əxəva şu inyam ha'anne? Bı'rq'ı'nbışe Mang'uk'le eyhen: – Ho'o, yişda Xərna!
Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: "Tro I, at jeg kan gøre dette?"De siger til ham:"Ja, Herre!"
29 I'sa manbışde uleppışik qet'u eyhen: – Vuşde inyamıs sik'ı helen.
Da rørte han ved deres Øjne og sagde: "Det ske eder efter eders Tro!"
30 Manbışin uleppı mankecad qeedaxhenbı. I'see manbışik'le «Nyaggah şavuk'lecad immeyheva» eyhe.
Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: "Ser til, lad ingen få det at vide."
31 Manbışemee mana xabar, mançe qığeepç'ı mane cıgayne gırgıne surabışilqa hivxhar haa'ana.
Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
32 Manbı mançe qı'ğəəne gahıl, I'saysqa cinaaşe aqqına, yuşan ha'as dəxəna insan arayle.
Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.
33 I'see cin qığavhumee, mana insan yuşan ha'a giyğal. Cəmə'ət mane işile mattıxha eyhen: – İzrailil inəxdun kar mısacad ıxhayn deşdiy!
Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: "Aldrig er sådant set i Israel."
34 Fariseyaaşemee eyhe ıxha: – Mang'vee cinar, cinaaşine xərıng'une kumagıka qığa'a.
Men Farisæerne sagde: "Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder."
35 I'sa gırgıne xivaaşeeyiy şaharbışee alycaxva maane sinagogbışee xət qa'a ıxha. Mang'vee Xəybışeene Paççahiyvalina yugna xabar yuşan haa'a, gırgıne ık'arbışikeb yug qaa'a vuxha.
Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
36 Cuqa qihna qöön cəmə'ət g'acu, I'sayna manbışilqa rəhı'm qavayle: manbı çoban dena axuyn vəq'əbı xhinne obzur-opt'ul, hucoome ha'asınbı avxu vuxha.
Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde.
37 Mang'vee Cune telebabışik'le eyhen: – Şagav geedıd, işçermee k'ılyba.
Da siger han til sine Disciple: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få;
38 Mançil-allab şagavne İyesilqa miz k'ee'e, Cun şagav sa'asın işçer g'axuvlecenva.
beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst."
