Yəhye 1
1 Ts'etta Cuvab ıxha. Cuvab Allahıka sacigee ıxha. Cuvabcad Allah ıxha.
I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2 Man Cuvab ts'ettacad Allahıka ıxha.
Dette var i Begyndelsen hos Gud.
3 Gırgın kar Mançile ğana itxhın, itxhınne karbışin nencad Man dena itxhın deş.
Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
4 I'mı'r Mançeeniy vob, mane ı'mı'rınıb insanaaşis Nurniy hele.
I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
5 Nurun miç'axiyvalee işixniy gyayhe, man miç'axiyvalisse höğəs əxə deş.
Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
6 Allahee Yəhye donana insan g'ıxele.
Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
7 Mana şahad xhinne qarı, Nurune hək'ee yuşan ha'asva, gırgıng'veeyib mang'ule ğana inyam he'ecenva.
Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
8 Mana vuc Nur deş ıxha, Nurune hək'ee yuşan ha'as qarı.
Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
9 Hək'en Nur dyunyelqa qadı. Mane Nuren gırgıne insanaaşilqa işixniy gyayhe.
Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
10 Nurun in dyunye itxhın. Man Nur ine dyunyelqa qadeeyid, ine dyunyeyk'le Man qıvaats'a deş.
Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
11 Mana Cunbışisqar qareene, manbışe Mana k'ane qı'ı deş.
Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
12 Mana k'ane qı'ıyne gırgınbışis, Mang'une doyulqa inyam hı'iynbışis, Manbışis Mang'vee Allahın uşaxar vuxhes vəvxüy huvu.
Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn;
13 Manbı insanıke, insanne xuruşuke vuxhaynbı deş vob. Manbı Allahıke vuxhaynbı vob.
hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
14 Cuvabıke İnsan qıxha, Mang'un xav yişde yı'q'nee ıxha. Şak'le Mang'un Nur g'acuyn, Mane vorne-deşde Dixes Dekkee man Nur huvu. Mana Dix hək'ene yugvalin gyatsts'ı ıxha.
Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
15 Yəhyee Mang'une hək'ee axtıda yuşan ha'a ıxha: – Zı Mang'une hək'ee eyhe ıxha: «Zale qiyğa Qalesda, zaler ögee ıxha. Mançil-allar Mana zaler xərna vor».
Johannes vidner om ham og raaber og siger: „Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.‟
16 Yişde gırgıng'vee, Mang'une g'ıdyabat'ane yugvalil-alla çiçiqad qihna xayir-düəbı alyaat'u.
Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Naade over Naade.
17 Q'aanun Mısayle ğana huvu, hək'ena yugvallab I'sa Masixhıle ğana qabı.
Thi Loven blev given ved Moses; Naaden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
18 Allah neng'uk'lecar, mısacar g'acu deş. Mana saccu şak'le vorne-deşde Cune Dixee hagu. Mana Dix Dekkıne yik'eesnee vor.
Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbaarne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
19 İna Yəhyeyna I'sayne hək'eena şahaadat vobna. Yahudeeşine ç'ak'ınbışe Yəhyeyke «Ğu vuşuneva?» qidghın ha'asdemee İyerusalimğançe kaahinariy Leviyke g'abıynbı mang'une k'anyaqa g'uxoole.
Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: „Hvem er du?‟
20 Mane gahıl Yəhyee manbışike dyugul hidi'ı, qotkun uvhuyn: – Zı Masixh deş vorna.
Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: „Jeg er ikke Kristus.‟
21 Manbışe Yəhyeyke qiyghınin: – Manke ğu vuşune vor? Deşxhee İlyas peyğambarne? Yəhyee, «De'eş, zı mana deş vornava» eyhe. – Manke ğu Mısee eyhena peyğambarne? Yəhyee «De'eşva» eyhe.
Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?‟ Han siger: „Det er jeg ikke.‟ „Er du Profeten?‟ Og han svarede: „Nej.‟
22 – Manke ğu vuşune? Şi g'axuvuynbışik'le şi hucoovana eyhe? Ğu yiğne hək'ee şas hucoona yuşan ha'as?
Da sagde de til ham: „Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?‟
23 Yəhyee manbışis alidghıniy qele: – Yeşaya peyğambaree in yizde hək'ee uvhu: «„Rəbbis yəq qopku qee'eva“Zı sahree ts'ir haa'ang'un ses vod.»
Han sagde: „Jeg er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.‟
24 G'axuvuynbı fariseyaaşinbı vuxha.
Og de vare udsendte fra Farisæerne,
25 Manbışe Yəhyeyke qiyghanan: – Ğu Masixhır deşxhee, İlyasır deşxhee, qalesda peyğambarır deşxhee, nya'a ğu xhineeqa k'yooq'u, gicərxı'ybı alyaat'a'a?
og de spurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?‟
26 Yəhyee manbışis inəxdın alidghıniy qele: – Zı xhinekacad gicərxı'iy alyaat'a'a. Vuşdeme yı'q'nee Sa vor, şok'le dyats'ana,
Johannes svarede dem og sagde: „Jeg døber med Vand; midt iblandt eder staar den, I ikke kende,
27 Mana zale qiyğa qalesda vor. Zı Mang'une çarıxbışin baağarıd aaqas kara idyayle.
han, som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.‟
28 İn yuşan ha'an gırgın kar, İordanne damayne şene aq'val, Bet-Anyee ıxha. Maab Yəhyee xhineeqa k'yooq'u, gicəpxı'ybı alyaat'a'a ıxha.
Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
29 Qinne yiğıl Yəhyeyk'le I'sa cune suralqana qöö g'acu, eyhen: – Dyunyeyna bınah Culqa alyapt'asda Allahna Urg haane!
Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: „Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
30 Zı Mang'une hək'eeniy eyhe: «Zale qiyğa qööna zaler xərna vor, Mana zaler ögee ıxhal-alla».
Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
31 Zak'ler Mana ıxhay ats'a deşdiy. Mana İzrailyne milletık'le qıvaats'ecenva, zı insanar xhineeqa k'yooq'u gicəpxı'ybıniy alyaat'a'as qarı.
Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.‟
32 Yəhyee I'sayne hək'ee şahaadatiyvalla hav'u, eyhen: – Zak'le, Allahın Rı'h xəənçe qı'nerke xhinne qadı, Mang'ulqa gixu, axva g'acuyn.
Og Johannes vidnede og sagde: „Jeg har set Aanden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
33 Zak'ler Mana ıxhay ats'a deşdiy. Zı xhineeqa k'yooq'u gicəpxı'ıybı alyaat'as G'axuvuyng'vee Vucee zak'le uvhu: «Rı'h şavulqayiy gexa, Mang'ulyud axu vak'le g'acveene, ats'axhxhe, Muq'addasne Rı'hı'ka gicəpxı'ybı alyaat'a'ana Mana vor».
Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Aanden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligaand.
34 Zak'led man g'acu «Allahna Dix Mana vorva» şahaadat hav'u.
Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.‟
35 Qinne yiğıl Yəhye meer cune q'öne telebayka ulyorzuliy.
Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
36 I'sa yəqqı'le ı'lğəəmee, Yəhye Mang'uqa ilyakkı, eyhen: – Allahna Urg haane!
Og idet han saa paa Jesus, som gik der, siger han: „Se det Guds Lam!‟
37 Mane q'öne telebayk'le, man eyhen g'ayxhı, I'sayqa qihna avayk'an.
Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
38 I'sayk'le manbı Cuqab qihna qöö g'avcu, qiyghanan: – Şos hucoona ıkkan? Manbışe I'sayke qiyghanan: – Ravvi, Ğu nyaane axva? (Ravvi mə'əllim eyhen vodun.)
Men Jesus vendte sig om, og da han saa dem følge sig, siger han til dem:
39 I'see manbışik'le eyhen: – Zaqab qihna qudoora, şok'lecad g'acesın. Manbıb hapk'ın Mana nyaayiy axvava ilyaakanbı. Manke sə'ət yoq'uble vuxha. Mane yiğıl manbı exhalqamee Mang'usne giviy'ar.
„Hvad søge I efter?‟ Men de sagde til ham: „Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?‟
40 Yəhyee eyhenbı g'ayxhı, I'sayne qihna apk'ınne q'öng'una sa Andrey ıxha. Mana Şimon-Pyoturna çoc eyxhe ıxha.
Han siger til dem: „Kommer og ser!‟ De kom da og saa, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den tiende Time.
41 Qiyğa mang'vee cuna çoc Şimon t'abal hı'ı, «Şak'le Masixh avaykınava» eyhe. (Masixh g'əyxı'nava, q'ış qadğunava eyhen vodun.)
Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
42 Andreyee Şimon I'sayne k'anyaqa ıkkekka. I'sa Şimonuqa ilyakkı, eyhen: – Ğu Yuhanna dix Şimonur, yic vak'le g'iyniyke şaqa Kefa eyhes. (Kefa ganz eyhen vodun. Ganzıd yunanne mizel Pyotur eyhen vodun.)
Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: „Vi have fundet Messias‟ (hvilket er udlagt: Kristus).
43 Qinne yiğıl I'says Galileyeeqa ı'qqəs ıkkiykan. Mang'vee Filipp t'abal hı'ı, «Zaqar qihna qorava» eyhe.
Og han førte ham til Jesus. Jesus saa paa ham og sagde: „Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas‟ (det er udlagt: Petrus).
44 Filippır Andreyiy Pyotur xhinne Bet-Tsayda eyhene şahareençe eyxhe.
Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: „Følg mig!‟
45 Filippeeyir Natanael t'abal hı'ı, mang'uk'le uvhuyn: – Şak'le Mısayne Q'aanune ork'unna, peyğambaraaşer uvhuna İnsan, Yusufna dix Nazaretğançena I'sa aveykı.
Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
46 Natanaelee eyhen: – Nazaretğançe yugun kar qığeç'eye? Filippeeme mang'uk'le eyhen: – Arı ğucar ilekke.
Filip finder Nathanael og siger til ham: „Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligesaa Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth.‟
47 I'sayk'le Natanael Cune suralqana qöö g'acu, eyhen: – İna hək'erar yik'ee bicvalla deşda İzrailyğançenavur.
Og Nathanael sagde til ham: „Kan noget godt være fra Nazareth?‟ Filip siger til ham: „Kom og se!‟
48 Natanaelee Mang'uk'le eyhen: – Vak'le zı nençena ats'a? I'see mang'us inəxdın alidghıniy qele: – Filippee ğu qot'alassecar, Zak'le ğu inciliyne yivek avurniy g'acu.
Jesus saa Nathanael komme til sig, og han siger om ham: „Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig.‟
49 Natanaelee Mang'uk'le eyhen: – Mə'əllim, Ğu hək'erar Allahna Dixır, İzrailynar Paççahır!
Nathanael siger til ham: „Hvorfra kender du mig?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Førend Filip kaldte dig, saa jeg dig, medens du var under Figentræet.‟
50 I'see eyhen: – Zak'le ğu inciliyne yivek avur g'acuva, uvhuvane ğu Zas inyam hı'ı? Vak'le mançiled ç'ak'ın karbı g'aces.
Nathanael svarede ham: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.‟
51 Zı şok'le hək'edacad eyhe, xəybı q'öna qeedaxhe, Allahın malaaikar İnsanne Dixesqa gəə-ı'lqəə şok'le g'aces.
Jesus svarede og sagde til ham: „Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg saa dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse.‟ Og han siger til ham: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen aabnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.‟
