2-Şamuelin 22
1 Rəbbee Davud gırgıne cune duşmanaaşineyiy Şaulne xılençe g'attixhan hı'ımee, Davudee Rəbbis ina mə'niy qəbəqqə:
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 Rəbb yizda suva vobna, yizda g'ala, zı g'attixhan ha'ana vorna.
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Allah yizın ganz vodun, Mang'usne zı dyugul ixhes. Yizın g'alxan, zı g'attixhanasda suva, it'umun ciga Mana vor. Allahee zı g'attixhan ha'a. Ğu, Rəbb, zı eb ulyooğanbışde xılençe g'attixhan ha'a!
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Şukur gyooxhane Rəbbilqa ona'as, yizde duşmanaaşine xılençer g'attixhanasda.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Yizde hiqiy-alla gyabat'an mırtar ıxha, zı gek'ane damabışile zı qəyq'ən ıxha.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 Dağamiyvalee zı Rəbbilqa onu'iyn, Allah kumagıs qort'ul. Mang'uk'le yizın ses Cune xaa g'ayxhiyn, yizın uts'ur Mang'une k'ıriysqa hitxhıriyn.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Mang'us qəl vuxhal-alla ç'iye oyt'al, ı'ğiykaran, xəən xhebbı iğiykar, manbı hoyharanbı.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Mang'une quşeençe kuma qığeç'u, ghalençe gyooxhan haa'an ts'a ı'xiyxə. Mançikeb gyopxhanna ghadır k'yoohar.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Mang'vee xəybı qaxı, ç'iyelqamee geç'ena. Miç'axiyvalla Mang'une g'elybışik avub vuxha.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Sa keruvulil alixı, mıtsıne xılibışil ilexa.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 Hiqiy-allan ciga xəmdilqa sak'al ha'a, xhineka gyatsts'ıyne k'aarıne buludbışike Culqa aççesın kar ha'a.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Mang'une nuruke gyotxhanan ts'a qı'ğəə ıxha.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Rəbbee xəybı g'əhətqə'ə, Haq'-Ta'aalee ses gyayhe.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Vukbı avhu, duşmanar ehevkaa'anbı, ts'ayılpan ı'xı'ı', manbı oot'al-ooxal haa'anbı.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Qəvəəq'ənasde Rəbbine sesıke, quşeençene qı'ğəəne it'umne nafasıke, deryahın k'oralybı g'ece giyğal, dyunyeyn xhebbı g'ece giyğal.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Mang'vee xəybışeençe xıl hotku, zı aqqı, zı k'orane xhyanbışeençe qığavhu.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Zı gucnane duşmanıke Mang'vee g'attixhan hı'ı, zı g'ımece eyxhenbışike, yizdemee geeb gucnanbışike g'attixhan hı'ı.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Yizde pisde yiğıl manbı yizde ögilqa qığeepç'ı, Rəbbeeme zı aqqı.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Mang'vee zı dağamiyvalike hixu'u, zı ıkkiykın, zı g'attixhan hı'ı.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Yizde qopkuvalis sik'ı Rəbbee zas huvu, yizde xılene məttıvalis sik'ı huvu.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Mang'vee məxüd hı'iyn zı Rəbbina yəq' avquva, pisda ıxha Allahılqa yı'q' sak'al hidi'ıva.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Mang'un gırgın q'aanunbı yizde ögil vod, Mang'une g'aydabışiler hixu deş.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Zı Mang'une ögil məttıne yik'eka ıxha, zıcar zı bınahıke havacına.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Rəbbee yizde qopkuvalis sik'ı huvu, Cune ulene ögil yizde məttıvalis sik'ı huvu.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Ğu saadik'ranang'uka saadik'ra eyxhe, kaamilinbışika kaamilyra vor.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Məttınbışika məttıra, quç'opkuriynbışika, cone quç'opkuriys sik'ı eyxhe.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Hooç'an-g'ooç'ananbı Ğu g'attivxhan haa'a, cocab-co axtıba vukkekanbışilqab Ğu ul giviyxhe, manbı k'ap'ik'ıle avqa qaa'a.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Rəbb, Ğu yizın işiğ vod, Ğu yizda miç'axiyvalla nurulqa savaak'al haa'a.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Zı Vakasana duşmanaaşikın ha'a, yizde Allahıka şaharbı aqqaqqa.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Allahna yəq kaamilyba vob, Rəbbin cuvab mətdıda vod! Mang'ulqa yı'q' qizzırna gırgına, Mang'vee g'attixhan ha'ana.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Rəbbile ğayrı, Allah vuşune vor? Yişde Allahıle ğayrı, medın ganz nenne vod?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Allah yizda it'umna g'ala vobna, Mang'vee yizda yəq qopku qaa'a.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Mang'vee yizın g'elybı maralın g'elybı xhinne ek' qa'a, Zı axtıvalee it'umra aqqaqqa.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 Mang'vee yizın xıleppı dəv'əysın xhinne qa'a, zasse tuncıke hı'iyn vuk quç'okara'as əxən.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Ğu zas g'attixhanasın g'alxan huvu, Ğu hı'iyne kumaagıka zı axtı qı'ı.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Zasse saccu Vaka əq'ra iykaras əxə, zı məxür qaçayxarır deş.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Zı duşmanar g'ee'epşiynbı, manbı gyapxıynbı, manbışikın ixhesmee yı'q'əlqar sak'ı deş.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Zı manbı hööq'əv'u ç'əvxhana, manbışisse suğoots'asıb vəvxü deş, yizde g'elybışik avqa manbı qukk'yopk'ul.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Dəv'əynemee Ğu zalqa guc alipk'ır, zalqa g'elil qeepxhaynbı Ğu yizde g'eliqqa huvu.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Duşmanar zalqa yı'q'ı'hina qav'u, zı g'ımecenanbışikınıd zı hı'iyn.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Manbışe uleppı ooqa qe'eeyid, manbı g'attivxhan haa'anbı vuxha deş, Rəbbilqa onu'eeyid, Mang'vee alidghıniy quvu deş.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Zı manbı k'ööq'ü, toz xhinne qav'u, şahrabışeedın battağ xhineeyib k'ööq'üynbı.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Ğu zı, yizde milletne g'elil qepxhayke g'attixhan hı'ı, zake milletbışda xərna hı'ı, zak'le dyats'ancad milletbı yizde xılyaqa quvu.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Menne cigeençenbı yizde ögil k'yozarav'uynbı, yizın do g'ayxhımee, eyhen ha'a.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Menne cigeençenbı yizde ögil hapq'ıriynbı. Qəpq'ı'n zezebı atk'u, dyuguleepxhayne cigeençe qığeepç'iynbı.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 Rəbb vorna! Yizde Ganzıs şukur vuxhena! Zı g'attixhan hı'iyn Ganz, Allah, axtı qe'e!
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Allahee zal-alla qəl qığaaha, milletbı yizde xılyaqa qele.
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Mang'vee zı yizde duşmanaaşine xılençe g'attixhan ha'a, Mang'vee zı yizde duşmanaaşile ooqana ha'a, Zı eb ulyooğanbışde xılençe g'attixhan hı'ı.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Rəbb, mançil-alla zı Ğu menne milletbışde yı'q'nee axtı qa'as, zı Yiğne doyus şukur haa'as!
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Allahee Cune paççahıs xədın ğamxhaybı heles, g'əyxı'yne Davudne nasıles gırgıne gahbışilycab yugvalla haagvas.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
