< Sakalaia 8 >
1 Naʻe toe hoko foki kiate au ʻae folofola ʻa Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻo pehē,
Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saalunde:
2 “ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; naʻaku fuaʻa koeʻuhi ko Saione ʻi he fuaʻa lahi, pea naʻaku fuaʻa koeʻuhi ko ia, pea u houhau lahi.”
Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg er nidkær for Zion med en stor Nidkærhed, og med en stor Harme er jeg nidkær for den.
3 ʻOku pehē ʻe Sihova; “Kuo u foki mai ki Saione, pea te u nofo ʻi he lotolotonga ʻo Selūsalema: pea ʻe ui ʻa Selūsalema, ko e kolo ʻoku ʻi ai ʻae moʻoni; pea ko e moʻunga ʻo Sihova ʻoe ngaahi kautau, ko e moʻunga māʻoniʻoni.”
Saa siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og vil bo midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg Hellighedens Bjerg.
4 ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; “ʻE toe nofo ʻi he ngaahi hala ʻo Selūsalema ʻae kakai mātuʻa mo e kau finemātuʻa, pea ʻe taki taha toʻo ha tokotoko ʻi hono nima koeʻuhi ko ʻenau motuʻa ʻaupito.
Saa siger den Herre Zebaoth: Der skal endnu sidde gamle Mænd og gamle Kvinder paa Jerusalems Gader, og hver med sin Stav i sin Haand for den høje Alders Skyld.
5 Pea ʻe fonu ʻae hala ʻoe kolo ʻi he tamaiki tangata, mo e tamaiki fefine, ʻoku fakavā ʻi hono ngaahi hala ʻo ia.”
Og Stadens Gader skulle være fulde af unge Drenge og Piger, som lege paa dens Gader.
6 ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; “Kapau kuo faingataʻa ʻeni ki he mata ʻoe toenga kakai ni, ʻi he ngaahi ʻaho ko eni, pea ʻe faingataʻa ia foki ʻi hoku ʻao ʻoʻoku? ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau.
Saa siger, den Herre Zebaoth: Naar det vil være underligt for Øjnene af de overblevne af dette Folk i de Dage, mon det da ogsaa vil være underligt for mine Øjne? siger den Herre Zebaoth?
7 ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; “Vakai, te u fakamoʻui ʻa hoku kakai mei he fonua hahake, pea mei he fonua ʻi lulunga;
Saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang.
8 Pea te u ʻomi ʻakinautolu, pea te nau nofo ʻi he lotolotonga ʻo Selūsalema; pea ko hoku kakai ʻakinautolu, pea ko honau ʻOtua au, ʻi he moʻoni mo e māʻoniʻoni.”
Og, jeg villade dem komme, og de skulle bo midt i Jerusalem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud i Sandhed og i Retfærdighed.
9 ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; “Ke mālohi homou nima, ʻakimoutolu ʻoku fanongo ʻi he ngaahi ʻaho ni, ki he ngaahi lea ni, mei he ngutu ʻoe kau palōfita, ʻaia naʻe ʻi ai ʻi he ʻaho ko ia naʻe tō ai ʻae tuʻunga ʻoe fale ʻo Sihova ʻoe ngaahi kautau, koeʻuhi kae langa ʻae fale tapu.
Saa siger den Herre Zebaoth: Eders Hænder vorde stærke! I, som høre i disse Dage disse Ord af de Profeters Mund, som vare der paa den Dag, da Grundvolden til den Herre Zebaoths Hus til Templet blev lagt, saa at det byggedes!
10 He naʻe teʻeki ke hoko ʻae ngaahi ʻaho ko ia, naʻe ʻikai ha ngāue ʻoku fai ʻe ha tangata, pe ha ngāue ke fai ʻe ha manu; pea ko e meʻa ʻi he mamahi, naʻe ʻikai fiemālie ha taha naʻe ʻalu atu, pe hū mai; he naʻaku fakafehiʻa ʻae tangata taki taha kotoa pē ki hono kaungāʻapi.
Thi før hine Dage var der ingen Løn for Menneskene og ingen Løn for Dyrene; og for den, som drog ud, og for den, som drog ind, var ikke Fred for Fjenden; og jeg lod alle Mennesker løs, hver imod sin Næste.
11 Ka ko eni,” ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, “ʻE ʻikai te u hangē eni ko e ngaahi ʻaho ʻi muʻa ange ki he toenga kakai.
Men hu vil jeg ikke være som i de forrige Dage for det overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.
12 Koeʻuhi ʻe monūʻia ʻae hako: ʻe tuku mai ʻe he vaine ʻa hono fua, pea ʻe ʻomi ʻe he kelekele ʻa hono tupu, pea ʻe foaki mei he langi ʻa hono hahau; pea te u pule ke maʻu ʻe he toenga kakai ni ʻae ngaahi meʻa ni kotoa pē.
Thi Fredens Plantning, Vintræet, skal give sin Frugt og Jorden give sin Grøde og Himlene give deres Dug; og jeg vil lade de overblevne af dette Folk arve alle disse Ting.
13 Pea ʻe hoko ʻo pehē, hangē ko hoʻomou hoko ko e malaʻia, ʻi he lotolotonga ʻoe hiteni, ʻe fale ʻo Siuta, mo koe ʻe fale ʻo ʻIsileli; ʻe pehē pe ʻa ʻeku fakamoʻui ʻakimoutolu, pea te mou hoko ko e monūʻia: ʻoua naʻa manavahē, ka ʻe tuku ke mālohi homou nima.”
Og det skal ske, ligesom I af Judas Hus og af Israels Hus vare en Forbandelse iblandt Hedningerne, saaledes vil jeg nu frelse eder, og I skulle vorde en Velsignelse; frygter ikke, eders Hænder vorde stærke!
14 He ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; “Hangē naʻaku loto ke tautea ʻakimoutolu, ʻi he fakahouhauʻi au ʻe hoʻomou ngaahi tamai,” ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, “Pea naʻe ʻikai te u liliu mei ai:
Thi saa siger den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gøre eder ondt, der eders Fædre fortørnede mig, siger den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke:
15 ʻOku pehē foki, kuo u loto ke fai lelei ʻi he ngaahi ʻaho ni, ki Selūsalema, pea mo e fale ʻo Siuta: ʻoua naʻa mou manavahē.”
Saaledes har jeg derimod tænkt i disse Dage at gøre vel imod Jerusalem og Judas Hus; frygter ikke!
16 “Ko eni ʻae ngaahi meʻa te mou fai; Mou taki taha lea ʻaki ʻae moʻoni ki homou kaungāʻapi; fai ʻae fakamaau ʻi he moʻoni, mo e melino ʻi homou ngaahi matapā.
Disse ere de Ting, som I skulle gøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Fredens Dom i eders Porte!
17 Pea ʻoua naʻa femahalokoviʻaki ʻi homou loto ki homou kaungāʻapi, pea ʻoua naʻa manako ki he fuakava loi; he ʻoku pehē ʻe Sihova, ko e ngaahi meʻa ia ʻoku ou fehiʻa ki ai.”
Og optænker ikke ondt, den ene imod den anden, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting, dem hader jeg, siger Herren.
18 Pea naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻo pehē,
Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saaledes:
19 “ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; Ko e ʻaukai ʻi hono fā ʻoe māhina, mo e ʻaukai ʻi hono nima, mo e ʻaukai ʻi hono fitu, mo e ʻaukai ʻi hono hongofulu, ʻe hoko ia ko e fiefia, mo e nekeneka, mo e ngaahi kātoanga fakafiefia ki he fale ʻo Siuta; ko ia mou ʻofa ki he moʻoni, mo e melino.”
Saa siger den Herre Zebaoth: Fasten i den fjerde Maaned og Fasten i den femte og Fasten i den syvende og Fasten i den tiende skal blive Judas Hus til Fryd og til Glæde og til gode Højtider; men elsker Sandheden og Freden!
20 ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; “ʻE toe haʻu ha kakai mo kinautolu ʻoku nofo ʻi he ngaahi kolo kehekehe:
Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal det ske, at Folkeslag skulle komme og mange Stæders Indbyggere;
21 Pea ʻe ʻalu ʻae kakai ʻoe kolo ʻe taha ki he kolo ʻe taha, mo nau fepehēʻaki, ‘Ke tau ʻalu fakatoʻotoʻo ke lotu kia Sihova, pea ke kumi kia Sihova ʻoe ngaahi kautau: te u ʻalu foki mo au.’
og den ene Stads Indbyggere skulle gaa til den anden og sige: Lader os gaa hen at bede ydmygelig for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; — „ogsaa jeg vil gaa‟.
22 ʻIo, ʻe haʻu ʻae kakai kehekehe mo e ngaahi puleʻanga mālohi ke kumi kia Sihova ʻoe ngaahi kautau, pea ke lotu hū ʻi he ʻao ʻo Sihova ʻi Selūsalema.”
Og mange Folkeslag og mægtige Folkefærd skulle komme for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og bede ydmygelig for Herrens Ansigt.
23 ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; “ʻI he ngaahi ʻaho ko ia ʻe puke atu ʻe he toko hongofulu mei he ngaahi lea kehekehe ʻoe ngaahi puleʻanga, ʻio, te nau puke ʻae kapa ʻoe kofu ʻoe Siu mo nau pehē, Te tau ʻo mo koe: he kuo mau fanongo ʻoku ʻiate kimoutolu ʻae ʻOtua.”
Saa siger den Herre Zebaoth: Det skal ske i de Dage, at ti Mænd af alle Folkeslags Tungemaal skulle tage fat, ja, tage fat i, en jødisk Mands Flig, og sige: Vi ville gaa med eder, thi vi have hørt, at Gud er med eder.