Lute 2
1 Pea naʻe ʻia Naomi ha kāinga ʻo hono husepāniti, ko e tangata koloaʻia lahi ʻaupito, ʻi he fale ʻo ʻElimeleki, pea ko hono hingoa ko Poasi.
Og Noomi havde en Kynding af hendes Mands, en Mand af Vælde og Formue, af Elimeleks Slægt, og hans Navn var Boas.
2 Pea naʻe pehē ʻe Lute ko e fefine Moape kia Naomi, “Ke ke tuku au ke u ʻalu ni ki he ngoue, pea tufi ʻae ngaahi ʻuluʻi uite ʻo muimui ʻiate ia, ʻaia te u maʻu ai ʻae fiemālie ʻi hono ʻao.” Pea naʻe pehē ʻe ia kiate ia, “ʻĀ ʻeku tama, ke ke ʻalu.”
Og Ruth den moabitiske sagde til Noomi: Kære, jeg vil gaa ud paa Marken, og jeg vil sanke op af Aksene efter den, for hvis Øjne jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter!
3 Pea naʻe ʻalu ia, pea hoko ʻo tufi ʻi he ngoue ʻo muimui ʻi he kau tuʻusi: pea tā ne mālie ʻia ʻene hoko ki he potu ʻoe ngoue naʻe ʻia Poasi, ʻaia naʻe ʻi he kāinga ʻo ʻElimeleki.
Og hun gik og kom og sankede op paa Marken efter Høstfolkene; og det hændte sig ved en Hændelse for hende, at en Del af Marken hørte Boas til, som var af Elimeleks Slægt.
4 Pea, vakai, naʻe haʻu ʻa Poasi mei Petelihema, ʻo ne pehē ki he kau tuʻusi, “Ke ʻiate kimoutolu ʻa Sihova.” Pea naʻa nau tali ia ʻo pehē, “Ke tāpuaki koe ʻe Sihova.”
Og se, Boas kom fra Bethlehem og sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! og de sagde til ham: Herren velsigne dig!
5 Pea naʻe pehē ʻe Poasi ki heʻene tamaioʻeiki naʻe fakanofo ki he kau tuʻusi, “Ko e fefine ʻo hai eni?”
Og Boas sagde til sin unge Karl, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører den unge Kvinde til?
6 Pea leaange ʻe he tamaioʻeiki naʻe fakanofo ki he kau tuʻusi ʻo ne pehē, “Ko e fefine Moape ia naʻe haʻu mo Naomi mei he fonua ko Moape:”
Og den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Kvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land.
7 Pea naʻe pehē ʻe ia, “ʻOku ou kole kiate kimoutolu, tuku au ke u tufi ʻo tānaki muimui ʻi he kau tuʻusi ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi ū: ko ia naʻe haʻu ai ia, pea kuo ne fai maʻuaipē ia, talu mei he pongipongi ki he feituʻulaʻā ni kuo ne afe siʻi pe ia ki he fale.”
Og hun har sagt: Kære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden i Morges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.
8 Pea naʻe pehē ai ʻe Poasi kia Lute, “ʻE hoku ʻofefine, ʻoku ʻikai te ke fanongo? ʻOua naʻa ke ʻalu ki ha ngoue kehe ke tufi, pea ʻoua naʻa ke ʻalu mei heni, ka ke nofomaʻu pe ʻo ofi ki hoku kau fefine:
Da sagde Boas til Ruth: Hører du ikke min Datter? du skal ikke gaa at sanke op paa en anden Ager, og gak heller ikke bort herfra, men hold dig her nær til mine unge Piger!
9 Ke ke sio pe ki he ngoue ʻoku nau tuʻusi, pea ke muimui ʻiate kinautolu: ʻikai kuo ʻosi ʻeku fekau ki he kau talavou ke ʻoua naʻa nau ala kiate koe? Pea ʻoka ke ka fieinu, ʻalu ki he ngaahi ʻaiʻanga inu ʻo inu, pea inu ʻaia kuo ʻutu ʻe he kau talavou.”
Hold dine Øjne til den Ager, hvor de skære paa, og gaa efter dem; har jeg ikke befalet de unge Karle, at ingen skal røre dig? og tørster du, da gaa til Karrene og drik af det, som de unge Karle øse af.
10 Pea naʻe tōmapeʻe ia ki hono mata, pea punou ia ki he kelekele, ʻo ne pehē kiate ia, “Ko e hā kuo u ʻilo ai ʻae ʻofa ʻi ho ʻao, koeʻuhi ke ke fie tokanga ai kiate au, he ko e muli au?”
Da faldt hun paa sit Ansigt og bøjede sig til Jorden, og hun sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Naade for dine Øjne, at du kender mig, og jeg er dog fremmed?
11 Pea naʻe tali ʻe Poasi ʻo ne pehē kiate ia, “Kuo fakahā ʻo lahi kiate au, ʻaia kotoa pē kuo ke fai ki hoʻo faʻē ʻi he fono, talu ʻae pekia ʻa ho husepāniti: pea mo hoʻo liʻaki hoʻo tamai mo hoʻo faʻē, pea mo e fonua naʻa ke tupu ai, pea kuo ke haʻu ki ha kakai naʻe ʻikai te ke tomuʻa ʻilo.
Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig nok tilkendegivet, alt hvad du har gjort for din Mands Moder, efter din Mands Død, at du har forladt din Fader og din Moder og dit Fædreneland og er gaaet til et Folk, som du ikke kendte tilforn.
12 Ke totongi ʻe Sihova ʻa hoʻo ngāue, pea ke foaki kiate koe ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli ʻae totongi lahi, ʻaia ko e kapakau ʻoʻona kuo ke haʻu ke falala ki ai.”
Herren gengælde din Gerning, og din Løn være fuldkommen for Herren Israels Gud, til hvem du er kommen for at søge Ly under hans Vinger!
13 Pea naʻe pehē ʻe ia, “Tuku ke u ʻilo ʻae ʻofa ʻi he ʻao ʻo hoku ʻeiki; he kuo ke fakafiemālieʻi au, pea kuo tau hoʻo lea ki he loto ʻo hoʻo kaunanga, neongo ʻoku ʻikai te u hangē ha taha ʻi hoʻo kaunanga.”
Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øjne, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kærligen til din Tjenestekvinde; og jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.
14 Pea naʻe pehē ʻe Poasi kiate ia, ʻI he feituʻulaʻā kai ke ke haʻu ki heni, “Pea kai ʻi he mā, pea peke hoʻo konga mā ʻi he vaimahi.” Pea naʻe nofo ofi ia ki he kau tuʻusi: pea naʻa ne ʻatu kiate ia ʻae uite tunu, pea kai ʻe ia, pea mākona, pea naʻe toe.
Og Boas sagde til hende: Naar det er Tid til at æde, da kom herhid og æd af Brødet og dyp din Bid i Eddiken; og hun satte sig ved Høstfolkenes Side, og han rakte ristede Aks til hende, og hun aad og blev mæt og levnede.
15 Pea ʻi heʻene tuʻu hake ke tufi, naʻe fekau ʻe Poasi ki heʻene kau talavou, ʻo pehē, “Tuku ia ke tufi ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi ū, pea ʻoua naʻa fakamā ia:
Og hun stod op at sanke; og Boas befalede sine unge Karle og sagde: Lader hende ogsaa opsanke imellem Negene og beskæmmer hende ikke!
16 pea tuku ke ngangana ʻae ngaahi faluku koeʻuhi ke ne maʻu ia, pea tuku ai pe ia, koeʻuhi ke ne tufi ia, pea ʻoua naʻa valoki ia.”
Plukker ogsaa noget af Negene til hende, og lader det tilbage, at hun kan opsanke det, og I skulle ikke skælde paa hende.
17 Ko ia ne tufi ai ia ʻi he ngoue ko ia ʻo aʻu ki he efiafi pea naʻe tuki ʻe ia ʻaia kuo ne tufi: pea ko e efa nai ʻe taha ʻoe paʻale.
Saa sankede hun op paa Ageren indtil Aftenen; og hun slog det af, som hun havde sanket op, og det var ved en Efa Byg.
18 Pea naʻa ne toʻo hake ia, ʻo ʻalu ki he kolo: pea naʻe mamata ʻene faʻē ʻi he fono ki he meʻa naʻa ne tufi: pea ne ʻomi ia ʻo ʻatu ia kiate ia, ʻaia naʻa ne fakatoe, hili ʻene kai ʻo mākona.
Og hun løftede det op og kom i Staden, og hendes Mands Moder saa det, som hun havde opsanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde levnet, da hun var mæt.
19 Pea naʻe pehē ʻe heʻene faʻē ʻi he fono kiate ia, “Naʻa ke tufi ki fē he ʻaho ni? Pea naʻa ke ngāue ki fē koe?” Ke monūʻia pe ia ʻaia naʻa ne tokangaʻi koe. Pea naʻa ne fakahā ki heʻene faʻē ʻi he fono ʻaia naʻa ne ngāue mo ia, ʻo ne pehē, “Ko e tangata naʻaku ngāue ʻi ai he ʻaho ni ko Poasi hono hingoa.”
Da sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du i Dag, og hvor havde du at gøre? velsignet være den, som dig kendte; da gav hun sin Mands Moder til Kende, hos hvem hun havde haft at gøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har haft at gøre hos i Dag, er Boas.
20 Pea naʻe pehē ʻe Naomi ki heʻene tama ʻi he fono, “Ke monūʻia pe ia ʻia Sihova, ʻaia ʻoku ʻikai tuku ʻene fai angaʻofa ki he moʻui, pea mo e mate.” Pea naʻe pehē ʻe Naomi kiate ia, “Ko e tangata kāinga ofi ia kiate kitaua, ko e tokotaha ʻo hota kāinga ʻoku ofi lahi.”
Og Noomi sagde til sin Sønnekone: Velsignet være han for Herren, som ikke har forladt sin Miskundhed mod de levende eller mod de døde; og Noomi sagde til hende: Den Mand hører os nær til, han er een af vore Løsere.
21 Pea naʻe pehē ʻe Lute ko e fefine Moape, naʻa ne pehē foki kiate au, “Ke ke fai maʻu pe ke ofi ki heʻeku kau talavou, ke ʻoua ke ʻosi ʻeku tuʻusi ʻeku taʻu kotoa.”
Og Ruth den moabitiske sagde: Tilmed har han sagt til mig: Du skal holde dig fast til mine Folk, indtil de have endt al den Høst, som jeg har.
22 Pea naʻe pehē ʻe Naomi kia Lute ko ʻene tama ʻi he fono, “ʻA ʻeku tama, ʻOku lelei ia, koeʻuhi ke ke ʻalu kituʻa mo ʻene kau kaunanga, koeʻuhi ke ʻoua naʻa ʻilo koe ʻi ha ngoue kehe ʻe taha.”
Og Noomi sagde til Ruth, sin Sønnekone: Det er godt, min Datter, at du gaar ud med hans unge Piger, at de ikke skulle gøre dig Fortræd paa en anden Ager.
23 Ko ia naʻe ʻalu maʻu pe ia mo e kau kaunanga ʻa Poasi, ke fai ʻene tufi ke ʻoua ke hili ʻae fetuku ʻae taʻu paʻale mo e taʻu uite: pea naʻe nofo ia mo ʻene faʻē ʻi he fono.
Saa holdt hun sig fast til Boas' unge Piger for at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.
