Fakahā 15

1 Pea ne u mamata ki he fakaʻilonga ʻe taha ʻi he langi, naʻe lahi mo fakaofo, ko e ʻāngelo ʻe toko fitu, kuo ʻi ai ʻae malaʻia fakaʻosi ʻe fitu; he kuo fakakakato ʻi ai ʻae houhau ʻoe ʻOtua.

Og jeg saa et andet Tegn i Himmelen, stort og vidunderligt: syv Engle, som havde de syv sidste Plager; thi med disse er Guds Harme fuldbyrdet.

2 Pea ne u mamata, pea naʻe hangē ha tahi sioʻata, ʻoku fefiofi mo e afi: pea ko kinautolu kuo nau ikuna ʻae manu fekai, mo hono fakatātā, mo hono fakaʻilonga, mo e lau ʻo hono hingoa, ʻoku nau tutuʻu ʻi he tahi sioʻata, kuo ʻiate kinautolu ʻae ngaahi haʻape ʻoe ʻOtua.

Og jeg saa som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som sejrende gik ud af Kampen med Dyret og dets Billede og dets Navns Tal, staaende ved Glarhavet og holdende Guds Harper.

3 Pea ʻoku nau hiva ʻaki ʻae hiva ʻa Mōsese ko e tamaioʻeiki ʻae ʻOtua, mo e hiva ʻoe Lami, ʻonau pehē, “ʻOku lahi mo fakaofo ʻa hoʻo ngaahi ngāue, ʻE ʻEiki ko e ʻOtua Māfimafi; ʻOku angatonu mo moʻoni ʻa ho ngaahi hala, ʻA koe ko e Tuʻi ʻoe kakai māʻoniʻoni.

Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde: Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du almægtige! retfærdige og sande ere dine Veje, du Folkeslagenes Konge!

4 Ko hai ʻe taʻemanavahē kiate koe, ʻe ʻEiki, mo taʻefakahikihikiʻi ho huafa? He ko koe pe ʻoku māʻoniʻoni: He koeʻuhi ʻe haʻu ʻo hū ʻi ho ʻao ʻae ngaahi puleʻanga kotoa pē; He kuo fakahā ʻa hoʻo ngaahi fakamaau.”

Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du alene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine retfærdige Domme ere blevne aabenbarede.

5 Pea hili ia, ne u mamata, pea vakai, kuo matoʻo ʻae potu tapu ʻoe fale fehikitaki ʻoe fakamoʻoni ʻi he langi:

Og derefter saa jeg, og Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev aabnet,

6 Pea naʻe haʻu ʻae ʻāngelo ʻe toko fitu mei he fale tapu, kuo ʻiate kinautolu ʻae malaʻia ʻe fitu, kuo nau kofuʻaki ʻae tupenu naʻe maʻa mo hinehina, pea nonoʻo ʻaki ʻae ngaahi noʻo koula ʻi honau fatafata.

og de syv Engle, som havde de syv Plager, gik ud af Templet, iførte rent og skinnende Linklæde og omgjordede om Brystet med Guldbælter.

7 Pea ko e tokotaha ʻoe meʻa moʻui ʻe toko fā, naʻa ne ʻatu ki he ʻāngelo ʻe toko fitu ʻae hina koula ʻe fitu, kuo pito ʻi he houhau ʻoe ʻOtua, ʻaia ʻoku moʻui ʻo taʻengata pea taʻengata. (aiōn g165)

Og et af de fire levende Væsener gav de syv Engle syv Guldskaaler fyldte med Guds Harme, han, som lever i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)

8 Pea naʻe fakapito ʻae fale tapu ʻaki ʻae kohu mei he nāunau ʻoe ʻOtua, pea mei hono mālohi: pea naʻe ʻikai faʻa fai ʻe he taha ke hū ki he fale tapu, kaeʻoua ke kakato ʻae malaʻia ʻe fitu naʻe ʻi he ʻāngelo ʻe toko fitu.

Og Templet fyldtes med Røg fra Guds Herlighed og fra hans Kraft; og ingen kunde gaa ind i Templet, førend de syv Engles syv Plager fik Ende.