Saame 95

1 Haʻu, ketau hiva kia Sihova: ketau kalanga ʻi he fiefia ki he maka ʻo ʻetau moʻui.

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Ketau haʻu ki hono ʻao mo e fakafetaʻi, mo kalanga ʻi he fiefia kiate ia ʻaki ʻae ngaahi saame.

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 He ko Sihova ko e ʻOtua lahi, pea ko e Tuʻi lahi hake ia ʻi he ngaahi ʻotua kotoa pē.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 ‌ʻOku ʻi hono nima ʻae ngaahi potu māʻulalo ʻo māmani: ko e mālohi ʻoe ngaahi moʻunga ʻoku ʻoʻona foki.

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 ‌ʻOku ʻoʻona ʻae tahi, he naʻa ne ngaohi ia: pea naʻe ngaohi ʻe hono nima ʻae fonua mōmoa.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Haʻu, ketau lotu mo punou: ketau tūʻulutui ʻi he ʻao ʻo Sihova ko hotau tupuʻanga.

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 He ko hotau ʻOtua ia; pea ko e kakai ʻakitautolu ʻo ʻene ngoue, mo e fanga sipi ʻa hono nima. Ko e ʻaho ni, ʻo kapau te mou fanongo ki hono leʻo,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 “ʻOua naʻa mou fakafefeka homou loto, ʻo hangē ko ia ʻi he fakahouhau lahi, pea ʻi he ʻaho ʻoe ʻahiʻahi ʻi he toafa:

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 ‌ʻAia naʻe ʻahiʻahiʻi au ʻe hoʻomou ngaahi tamai, pea nau ʻahiʻahi kiate au, ʻonau mamata ki heʻeku ngāue.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Naʻaku fehiʻa ki he toʻutangata ko ia ʻi he taʻu ʻe fāngofulu, pea naʻaku pehē, ‘Ko e kakai eni ʻoku hē ʻi honau loto, pea ʻoku ʻikai te nau ʻilo hoku ngaahi hala:

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Pea ne u fuakava kiate kinautolu ʻi hoku houhau, ‘ʻE ʻikai tenau hū ki hoku mālōlōʻanga.’”

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«