Saame 64

1 Ki he Takimuʻa, ko e Saame ʻa Tevita. Fanongo ki hoku leʻo, ʻE ʻOtua, ʻi heʻeku lotu: fakahaofi ʻeku moʻui mei he manavahē ki he fili.

(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

2 Fakafufū au mei he filioʻi ʻae kau angahala; mei he angatuʻu fakamaveuveu ʻoe kau fai kovi:

skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

3 ‌ʻOku nau fakamata honau ʻelelo ʻo hangē ko e heletā, ʻonau teke ʻenau kaufana ke fanaʻi ʻenau ngaahi ngahau, ʻio, ko e ngaahi lea kona.

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

4 Koeʻuhi ke nau fana ʻi he lilo ki he haohaoa: ʻoku nau fana fakafokifā pe kiate ia, ʻo taʻemanavahē.

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

5 ‌ʻOku nau fetokoniʻaki ʻakinautolu ʻi he meʻa kovi: ʻoku nau fakakaukau ke tau ʻae ngaahi tauhele ʻi he lilo; ʻoku nau pehē, “Ko hai te ne mamata kiate kimautolu?”

Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

6 ‌ʻOku nau kumi ke ʻilo ʻae ngaahi kovi ʻoku nau faʻa ʻeke ke lahi: ʻoku taumamaʻo ʻae mahalo mo e loto ʻokinautolu kotoa pē.

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

7 Ka ʻe fana ʻe he ʻOtua kiate kinautolu ʻaki ʻae ngahau; te nau lavea fakafokifā pe.

Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

8 Ko ia tenau ngaohi honau ʻelelo ke tō kiate kinautolu: ʻe hola ʻakinautolu kotoa pē ʻoku mamata kiate kinautolu.

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

9 Pea ʻe manavahē ʻae tangata kotoa pē, ʻonau fakahā ʻae ngāue ʻae ʻOtua; he tenau fakakaukau poto ki heʻene ngāue.

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

10 ‌ʻE fiefia ʻae māʻoniʻoni ʻi he ʻEiki, pea falala kiate ia; pea vikiviki ai ʻakinautolu kotoa pē ʻoku angatonu ʻi loto.

de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!