Saame 60

1 Ki he Takimuʻa ʻi he Susani-Etuta, ko e Saame mahuʻinga ʻa Tevita, ke ako ʻaki; ʻi heʻene tauʻi ʻa ʻElama-Nahalaimi mo ʻElama-Sopa, pea liu mai ʻa Soape, ʻo ne tāmateʻi ʻi he luo ʻoe māsima ʻae tokotaha mano ma toko ua afe ʻoe kakai ʻItomi. ‌ʻE ʻOtua, kuo ke liʻaki ʻakimautolu; kuo ke veteki ʻakimautolu; naʻa ke houhau; ke ke toe tafoki mai kiate kimautolu.

Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

2 Kuo ke lulu ʻae fonua ke tetetete; kuo mafahifahi ia: ke ke fakalelei hono ngaahi maumau; he ʻoku ngalulu ia.

der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

3 Kuo ke fakahā ʻae ngaahi meʻa faingataʻa ki hoʻo kakai; kuo ke fakainu ʻaki ʻakimautolu ʻae uaine fakaofo.

Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

4 Kuo ke foaki ʻae fuka kiate kinautolu naʻe manavahē kiate koe, ke fakahā ia koeʻuhi ko e moʻoni. (Sila)

Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

5 Koeʻuhi ke hao ʻaia ʻoku ke ʻofa ai; ke ke fakamoʻui ʻaki ho nima toʻomataʻu, ʻo fanongo kiate au.

Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

6 Kuo folofola ʻae ʻOtua ʻi heʻene māʻoniʻoni; “Te u fiefia, te u vaeua ʻa Sikemi, ʻo fuofua ʻae luo ʻo Sukote.

Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

7 ‌ʻOku ʻoʻoku ʻa Kiliati, pea ʻoʻoku mo Manase; ko e mālohi foki ʻo hoku ʻulu ʻa ʻIfalemi; ko ʻeku fai fono ʻa Siuta;

paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Ko ʻeku ipu kaukauʻanga ʻa Moape; te u lī hoku topuvaʻe ki ʻolunga ki ʻItomi: Filisitia, ke ke vikiviki koe koeʻuhi ko au.”

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Ko hai te ne ʻomi au ki he kolo mālohi? Ko hai te ne aʻutaki au ki ʻItomi?

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 ‌ʻE ʻOtua, ʻe ʻikai te ke fai ia, ʻa koe kuo ke liʻaki ʻakimautolu? ʻA koe, ʻE ʻOtua, naʻe ʻikai te ke ʻalu mo ʻemau ngaahi kautau?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Ke ke tuku kiate kimautolu ʻae tokoni mei he mamahi: he ʻoku taʻeʻaonga ʻae tokoni ʻae tangata.

Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

12 Ko e meʻa ʻi he ʻOtua te tau fai mālohi ai: he ko ia ia te ne malaki hifo hotau ngaahi fili.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.