Saame 35
1 Ko e Saame ʻa Tevita. Ke ke langomakiʻi au, ʻE Sihova, telia ʻakinautolu ʻoku fakatangaʻi au: ke ke tauʻi ʻakinautolu ʻoku nau tauʻi au.
Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
2 Toʻo ʻae fakaū mo e pā, pea tuʻuhake ko hoku tokoni.
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 Unuhi mai foki ʻae tao, ʻo tāpuni ʻae hala kiate kinautolu ʻoku fakatangaʻi au: pea tala ki hoku laumālie, “ko au ko ho fakamoʻui.”
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«
4 Tuku ke puputuʻu mo mā ʻakinautolu ʻoku kumi ki hoku laumālie: tuku ke fakafoki ki mui mo ilifia ʻakinautolu ʻoku puleakiʻi au.
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
5 Tuku ke nau hangē ko e kafukafuʻi ʻakau ʻi he ʻao ʻoe matangi: pea tuku ke tuli ʻakinautolu ʻe he ʻāngelo ʻa Sihova.
de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,
6 Tuku ke fakapoʻuli honau hala pea hekeheke: pea ke fakatanga ʻakinautolu ʻe he ʻāngelo ʻa Sihova.
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!
7 He kuo nau ʻaʻau fakafufū ʻi he luo honau kupenga kiate au taʻehanoʻuhinga; kuo nau keli ʻae luo ki hoku laumālie taʻehanoʻuhinga.
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 Ke hoko ʻae malaʻia kiate ia fakafokifā pe; pea ko e kupenga ʻoʻona ʻaia kuo ne ʻaʻau fufū tuku ke moʻua ai ia: tuku ia ke tō ki he malaʻia totonu ko ia.
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 Pea ʻe fiefia hoku laumālie ʻia Sihova: ʻe nekeneka ia ʻi heʻene fakamoʻui.
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 ʻE pehē ʻe hoku ngaahi hui kotoa pē, “ʻE Sihova, ko hai ʻoku hangē ko koe, ʻa koe ʻoku ke fakahaofi ʻae masiva meiate ia ʻoku mālohi lahi ʻiate ia, ʻio, ʻae masiva mo e paea meiate ia ʻoku ne fakamālohiʻi ia?”
alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«
11 Naʻe tuʻu hake ʻae kau fakamoʻoni loi; naʻa nau tuku kiate au ʻae ngaahi meʻa naʻe ʻikai te u ʻilo.
Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 Naʻa nau totongi kovi ki heʻeku lelei ke fakamasivaʻi hoku laumālie.
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 Ka ko au, naʻaku kofuʻaki ʻae tauangaʻa, ʻi honau mahaki: naʻaku fakavaivai hoku laumālie ʻi he ʻaukai; pea naʻe foki mai ʻeku lotu ki hoku fatafata.
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 Naʻaku fai ʻo hangē ko hoku kāinga ia, pe ko hoku tokoua: naʻaku tulolo hifo fakamamahi pē, ʻo hangē ko e tokotaha ʻoku tangi koeʻuhi ko ʻene faʻē.
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 Ka ʻi heʻeku tuʻutāmaki naʻa nau fiefia, ʻonau fakakātoa ʻakinautolu: ʻio, naʻe fakataha ʻakinautolu ʻae kakai faʻa tā ʻo tuʻu kiate au, pea naʻe ʻikai te u ʻiloa; naʻa nau haehae, pea naʻe ʻikai longo pē:
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;
16 Naʻa nau fakalili honau nifo kiate au, mo e kau mālualoi ʻoku manuki ʻi he ngaahi kātoanga.
for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.
17 ʻE Sihova, ʻe fēfē hono fuoloa mo hoʻo ʻafio ki ai? Fakamoʻui hoku laumālie mei heʻenau ngaahi fakamalaʻia, mo ʻeku moʻui mei he fanga laione.
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
18 Te u ʻatu ʻae fakafetaʻi kiate koe ʻi he fakataha lahi: te u fakaongoongolelei koe ʻi he ʻao ʻoe kakai lahi.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 ʻOua naʻa tuku ke fiefia kiate au ʻakinautolu kuo hoko noa pē ko hoku fili: pea ʻoua naʻa tuku ke lalama honau mata ʻakinautolu ʻoku fehiʻa kiate au taʻehanoʻuhinga.
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 He ʻoku ʻikai te nau lea lelei: ka ʻoku nau fakatupu ʻae ngaahi meʻa kākā kiate kinautolu ʻoku nofo fiemālie ʻi he fonua.
Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 ʻIo, kuo nau fakamanga honau ngutu ʻo lahi kiate au, ʻonau pehē, “Ha ha, kuo mamata ki ai homau mata.”
de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«
22 Kuo ke ʻafioʻi eni, ʻE Sihova: ʻoua naʻa ke fakalongo pē: ʻE Sihova, ʻoua naʻa ke mamaʻo ʻiate au.
Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 ʻE hoku ʻOtua mo hoku ʻEiki, ke ke tuʻu hake, mo ke ʻā ki hoku fakamaau, ʻio, ki hoku langomakiʻi.
rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 ʻE Sihova ko hoku ʻOtua, ke ke fakamaau au ʻo hangē ko ʻeku māʻoniʻoni; pea ke ʻoua te nau fiefia kiate au.
døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 ʻOua naʻa pehē ʻekinautolu ʻi honau loto, “Ha, ko homau loto ia:” ʻoua te nau pehē, “Kuo tau folo hifo ia.”
Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«
26 Tuku ke mā mo manavahē fakataha ʻakinautolu ʻoku fiefia ʻi hoku lavea: tuku ke kofuʻaki ʻae mā mo e taʻefakaʻapaʻapa ʻakinautolu ʻoku fai fakafiefielahi kiate au.
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 Tuku ke kalanga fakafiefia, mo nekeneka, ʻakinautolu ʻoku loto lelei ki heʻeku māʻoniʻoni: ʻio, tuku ke nau lea pehē maʻuaipē, “Ke ongoongolelei ʻa Sihova, ʻaia ʻoku fiemālie ʻi he monūʻia ʻa ʻene tamaioʻeiki.”
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«
28 Pea ʻe lea ʻa hoku ʻelelo ki hoʻo māʻoniʻoni mo ho ongoongolelei ʻi he ʻaho kotoa.
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
